Post Mads Olufsen Bister, Sæby, Hjørring Amt

Startet af Jonna Kvist, 11 Jan 2012 - 14:19

Forrige emne - Næste emne

Jonna Kvist

Efterlyser forældre til Mads Olufsen Bister

Mads Olufsen Bister blev iflg. Nygårds sedler, født omkring 1710 i Hjørring. Men om det er Hjørring By eller hele Hjørring Amt, står der ikke noget om. Er det amtet, så er der jo frit spillerum...

Jeg har ledt efter hans fødsel og dermed forældre i et par år eller tre, men hvis det er Hjørring, så er kirkebogen næsten umulig at læse på dette tidspunkt.

Mads Bister, som han oftest kaldes, var postbud i Sæby. Han blev gift med Anne Jensdatter omkring 1737, formodentlig i Sæby, men der er en lakune i kirkebogen.

Anne var født omkring 1711 sikkert i Sæby og hun blev begravet den 2. juli 1787 i Sæby.

Mads og Anne fik mindst 7 børn mellem 1730 og 1755, hvoraf den yngste Mariana Madsdatter Bister, døbt den 26. januar 1755, er min ane.

Mads blev begravet den 4. april 1797 i Sæby.

Er der nogen, der har Mads Olufsen Bister med i deres anelinie? Eller har I et godt forslag til, hvordan jeg kommer nærmere ind på Mads's forældre?

mvh
Jonna Kvist

Hans Poulsen


Hej Jonna

De to bistre personer, nr. 2 Jens, og nr. 7 Margrete, henføres i FS-udskriftet til Lasoc, og mon ikke der hermed menes Læsø?

- Har du tjekket kirkebøgerne på denne skønne ø?


Results for:  Bister
Exact Spelling: Off
[refine search] [Print]
Prepare selected records for download

  International Genealogical Index / Denmark - 11 Find more Danish records by searching on the
updated FamilySearch site. Click here...
 
Select records to download - (50 maximum)

1. HANS NIELSEN BISTER - International Genealogical Index
Gender: Male Marriage: 11 NOV 1786 Tyrsted, Vejle, Denmark

2. Jens Bister - International Genealogical Index
Gender: Male Birth: Lasoc, , Hjorring, Denmark

3. Mads Bister - International Genealogical Index
Gender: Male Birth: About 1700 , Hjorring, Denmark

4. Mads Bister - International Genealogical Index
Gender: Male Birth: About 1700 , Hjorring, Denmark

5. Mads Bister - International Genealogical Index
Gender: Male Marriage: About 1737 , Hjorring, Denmark
 

6. Margrete Bister - International Genealogical Index
Gender: Female Birth: Lasoe, , Hjorring, Denmark
 

7. NIELS PEDERSON BISTER - International Genealogical Index
Gender: Male Marriage: 16 NOV 1757 Tyrsted, Vejle, Denmark

8. PEDER BISTER - International Genealogical Index
Gender: Male Marriage: 17 OCT 1734 Uth, Vejle, Denmark

9. Wilhelm Waldemar <BISTER> - International Genealogical Index
Gender: Male Christening: 26 JAN 1847 Kobenhavn, Kobenhavn, Denmark

10. BISTER - International Genealogical Index
Gender: Male Birth: 28 DEC 1681 Stubbekobing, Maribo, Denmark

11. BISTER - International Genealogical Index
Gender: Male Birth: 28 DEC 1681 Stubbekobing, Maribo, Denmark


"Mads og Anne fik mindst 7 børn mellem 1730 og 1755".

Her må jeg henvise til min patentmedicin:

- Har du tjekket samtlige de faddere, der er nævnt i forbindelse med disse mange børns dåb?

- Fornemmer du, at en eller flere af disse faddere repræsenterer Mads' familie, fx søstre, svogre, svigerinder - og hvor kom disse Mads-familiemedlemmer fra?

Døjer du med at læse teksten i kirkebogen, er der altid lynhurtig og effektiv hjælp at hente i DIS-gruppen *Hjælp til tydning*.

"Anne var født omkring 1711 sikkert i Sæby og hun blev begravet den 2. juli 1787 i Sæby". Alder ved begravelsen? Opslagsnummer?

"Mads blev begravet den 4. april 1797 i Sæby". Alder ved begravelsen? Opslagsnummer?

Både Mads og Anne burde være med ved ft. 1787. Prøv at gengive den her i tråden.

Venlig hilsen
Hans

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Jonna Kvist

Hej Hans

Jeg skulle måske have lagt ud med at fortælle alt det, som jeg mener at vide om de børn,
det råder jeg så bod på her.

1) Thomas født 1730 - død før 27. december 1731, da kommer næste Thomas. Faddere: 27. december 1730 Mads Olufsøn af L eller S.. skov, moderen Anne Jørgensdatter, karlfaddere var Jørgen Jensøn, Anders Christensøn, Mads Christensøn, quindfaddere  var Anne og Maren Henrichsdøtre.

2) Thomas født 27. december 1731. Karlfaddere var Jørgen Jensen, Søren Tøgersen, Mads ..., Søren Sørensen, quindfaddere var Anne og Maren Hendrichsdatter.

Kort tid før dette barns dåb står Mads Olufsen faddere ved denne dåb:
Maren Lauridsdatter et uægte pigebarn, Karen, faderen Chresten Pedersen. Karlfaddere var Mads Olufsøn, Oluf Rasmussen, Mathis smed, quindfaddere var Anne Nielsdatter, Karen Lauridsdatter.

3) Oluf født 1733. Karlfaddere var Hendrich Pedersøn, Morten Thomasøn, Friederich Hansen, quindfaddere var frøken Pentz og Antonette Meyer.

Oluf bliver gift med Margrethe Nielsdatter fra Volstrup omkring 1758. De får mindst 4 børn Maren 1759, Mads 1760, Lars 1765, Niels 1767.

4) Jens født 1735 død 1748. Karlfadderne var Calus Pedersen, Jacon Lindam, Søren Lindam, kvindfadderne var frøken Pentz, jomfru Woldborg Rothenburg. Der var en præst Rothenburg i Sæby på denne tid, det er muligvis hans datter.

5) Ole født 1740 død 1748. Karlfaddere var Søren Sørensen, Søren Nielsen, Jakob Lendum, quindfaddere var begge frøkner Pentz.

6) Johanne Margrethe født 1742 død 1749. Karlfaddere var Niels Thomasen, Søren Lendum, Jakob Jensen Iderenfeld??, quindfaddere var froken Berthe Kirstine Pentz, jomfru Cathrine Elisabeth Rotheburg.

7) Thomas født 1745 død 1749. Karlfaddere var Monsr. Peder Pedersen, Christian Ostenfeld?, Peder Swendson .., jomfru Hedevig Maria Rothenburg, jomfru Barbara Kragelund.

8) Ingeborg født 1748 død 1749. Karlfaddere var Christian Jensen, f....??,  Sr. Peder Wiibe, Mads Jensen, quindfaddere var Madame Sophie Amalie Glock, Birgitte Cathrine Andrup.

9) Johanne Margrethe født 1750 død 1750. Karlfaddere var Anders Jensen, Thomas Pedersen, Jørgen Pedersen, quindfaddere var Amalie Urbansdatter og Anne Jensdatter.

10) Mariana født 1755. Ikke fundet død endnu. Hun bliver gift med Hans Jensen Laurberg og de får børnene Anne Marie og Mads Hansen Laurberg.

Mht. til Læsø, så har jeg kigget det godt igennem, men synes ikke, at det stemmer med mine, men da jeg først lige har genopfrisket det hele, så skal jeg vist lige have set på det igen.

Jeg kigger lige på dine forslag og vender tilbage. Jeg er helt ny - altså her på Slægt og Data, - så jeg skal lige finde mine ben at stå på. Hvorfor kommer der f.eks. en smiley i stedet for nummer 8?? Mystisk
mvh
Jonna

Jonna Kvist

Hej igen Hans

Mads Bister er med i folketællingen 1787, der jo er optalt den 1. juli.

Hjørring, Dronninglund, Sæby Købstad, Allgaden, Nr. 2, 2,
Hans Jensen Larborg 30 Gift Hosbonde Enrolleret og fisker
Marianne Madsdatter 33 Gift Hans kone
Anne Marie 1 Ugift Deres datter
Mads Bistere 77 Enkemand Logerende Opholds af sviger sønnen

Sæby 1717-1809 opslag 220.
Ved begravelsen står der, at han er forrige post og han er 87 år og 1 måned.


mvh
Jonna

Hans Poulsen



Hej Jonna

"..Anne burde være med ved ft. 1787..".

Den sætning æder jeg i mig igen, da hun måske døde allerede den 20. juni 1787.

Det vidste optællingsmanden utvivlsomt, hvorfor hun ikke kom med på i ft. 1787.

Du skulle ikke have haft alt besværet med at nævne samtlige faddere her i tråden. Meningen var den, at du i stille stunder hjemme ved den grønne lampe skulle prøve, om du kun presse nogle givtige oplysninger ud af de mange faddere og de sogne, de kom fra.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Jonna Kvist

Hej Hans

Ja, - det med fadderne - det er jeg med på, men så tænkte jeg, at nogen måske kunne genkende et eller andet. Jeg har ledt med lys og lygte og dette forum er min sidste chance. Jeg har generelt set startet min forskning for 30 år siden så jeg tror jeg kan de fleste fif, men man kan jo aldrig vide, derfor dette indlæg.

Tak for dine in-put.
mvh
Jonna