Tugthus contra forbedringshus

[Torben Schæfer]

En af mine forfædre var indsat i Viborg Tugt- og Forbedringshus omkring 1850. Han startede som tugthusfange, men ændrede status til forbedringshusfange som følge af en benådning.

Ved søgning på internettet har jeg fundet en del oplysninger om hvilke forbrydelser, der resulterede i henholdsvis tugthus og forbedringshus. Jeg formoder, at der var forskel på afsoningsvilkårene for tugthus og forbedringshus, og at vilkårene var hårdere for tugthusstraf end for forbedringshusstraf. Det er dog ikke lykkedes mig at finde oplysninger om dette.

Der er næppe læsere af Forum, der har personlige erfaringer med tugthus eller forbedringshus. Er der nogen, der har en viden om afsoningsvilkårene, eller som kan henvise til en fængslende beretning om disse?

Med venlig hilsen
Torben Schæfer

[Jørgen Green]

Hej Torben

De ældste former for fængselsstraf i Danmark var slaveri, tugthusarbejde og rasphusstraf, som i 1790 blev udvidet med forbedringshusarbejde. Forbedringshusstraffen blev i 1820 overført til de andre fængsler i Danmark.

Forbedringshusstraffen skulle især anvendes over for forbrydere, som var taget i betleri eller havde begået tyveri 1. eller 2. gang, men forskellen på tugthusarbejde og forbedringshusarbejde eksisterede frem til 1840 kun på papiret, da anstalternes udformning ikke tillod en tilstrækkelig adskillelse mellem fangerne.

Først efter forordningen af 25. Juni 1842 skete der omorganisering og udbygning af fængselsvæsenet, som tillod den nødvendige opdeling af fangerne.

Da man anså, at fangernes isolering var et væsentligt middel til deres forbedring, fandt man det hensigtsmæssigt, at forbrydere, der blev idømt korterevarende straffe, blev anbragt i celler totalt isoleret fra de øvrige fanger (forbedringshusstraffen). Et fængsel, hvor fangen gennem ensomhed og uden nogen form for fællesskab med andre fanger skulle bringes til at angre sine gerninger. Det viste sig dog hurtigt, at total isolation og mangel på beskæftigelse virkede nedbrydende på fangernes fysiske og psykiske sundhed. I den danske model blev isolationen derfor lettet ved arbejde i cellen og gennem hyppige besøg i cellen af fængslets medarbejdere.

Forbedringshusarbejde skulle anvendes på de til kortere tids strafarbejde dømte mandlige forbrydere og som regel udstås efter det filadelfiske system fra fængslet Eastern Penitentiary i Philadelphia: hvor fangen var adskilt i sin celle fra andre fanger og blev underlagt en religiøs og opdragende påvirkning af fængslets personale samt i cellen blev holdt til vedvarende arbejde uden at indgå i noget fællesskab med de øvrige fanger.

Tugthusarbejde, som skulle foregå efter det auburnske system fra New Yorks fængsel i Auburn, skulle anvendes over for  personer, som blev idømt længere straffe – evt. på livstid. De skulle anbringes i celler om natten, men om dagen beskæftiges under fuldstændig tavshed i et fælles arbejdslokale med max. 20 personer, hvor de også skulle indtage deres mad og have adgang til frisk luft på bestemte tidspunkter.

Statsfængslet i Vridsløse blev indrettet efter det filadelfiske system i 1859 og Tugthuset i Horsens i 1853 efter det auburnske system.

[Torben Schæfer]

Hej Jørgen

Hermed en varm tak for en grundig og detaljeret redegørelse. Jeg er nu blevet meget klogere på datidens straffeforanstaltninger.

Med venlig hilsen
Torben