Sofie Margrethe Pedersen/Jensen, Langelandsgade Århus

Startet af Jørn Thomasen, 05 Jan 2012 - 13:18

Forrige emne - Næste emne

Jørn Thomasen

Hjælp søges med at finde min bedstemors søster: Sofie Margrethe Pedersen født 15.5.1887 (Randers, Sønderhald, Hørning 1885-1892 opslag 24) Jeg har fået oplyst, at hun var gift med Nikolaj Jensen (måske forsikringsmand) de havde 2 døtre, hvoraf den ene hed Ellen.
Muligvis boede de Langelandsgade 22? Aarhus sidst i 1930'erne, når jeg søger i folketælling Århus, Langelandsgade, 1930, lige numre, slutter de ved nr. 18 (opslag 158) og begynder så igen ved nr. 102 (opslag 160) hvor finder jeg de mellemliggende numre?
Hvor og hvornår er hun blevet gift?
Hvor og hvornår døde hun?
Hvor er hendes børn født?
Jeg har søgt forgæves i Vor Frue og Sct. Markus Sogne.
Venlig hilsen
Jørn Thomasen

Gitte Johansen

Hvis du kigger i andre folketællinger, kan du heller ikke finde de manglende numre.

Der ligger lige en kirke og et universitet bl. a. på denne side af Langelandsgade.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Jørn Thomasen

Hej Gitte
Tak for svaret.
Hvis jeg "Googler" Langelandsgade Århus, er der både et nr. 22 og et nr. 34.
Men det kan have set helt anderledes ud i 1930.
Jeg bor i Nørre Snede, og er slet ikke kendt i Århus.

Gitte Johansen

Ja, det har du helt ret i.

Men hvis du kigger i www.Ois.dk kan du se, det er opført i 1930, så de kan jo sagtens have boet der sidst i trediverne.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Mette R Francke

#4
Hei

Hva er siste spor du har av henne ?

Vet du hvor og når hun er konfirmert ?

Hva er siste ft du har funnet henne i ?

Er hun fadder ved noen av din bestemors barn ?

Jeg finner en søster Kristine Marie ( din bestemor ? ) konfirmert i Hørning 1892-1916 oppslag 205.
Konfirmert 3 april 1898.

Jeg kan ikke finne Sofie M sin konfirmasjon i Hørning.

Men finner familien i ft 1901 for Hørning oppslag 367.

Mette
Mette R Francke

Gitte Johansen

Ellen bliver døbt i Viborg, Sortebrødre 1914-1920, opslag 229.

Der står også, hvornår forældrene er viet.

Ellen bliver konfirmeret i Århus, Vor Frue, 1930-1934, opslag 135.

Der bor de Teglværksgade i Århus.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Gitte Johansen

#6
FT 1930 Teglværksgade, opslag 125.

Der har de 4 børn, hvor du skal finde de fleste i Viborg.


Den sidste i Vor Frue Kirke, Århus, 1921-1927, opslag 46
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Jørn Thomasen

Kære Gitte Johansen
Rigtig mange tak for dine oplysninger, hvordan har du dog fundet ud af det?
Jeg har brugt meget tid på forgæves søgning.
Din hjælp glæder mig rigtig meget.
Endnu engang rigtig mange tak.
Venlig hilsen Jørn Thomasen

Gitte Johansen

Jeg er så forfærdelig stædig (siger min mand), så jeg bliver ved,  især når det drejer sig om Århus, som jeg er født og opvokset omkring.

Jeg begyndte ved konfirmationen, og det førte så det andet med sig.

I 1937 bor de Langelandsgade 8. Vor Frue 1934-1941, konf., opslag 58.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Mette R Francke

Hei

Slått av Gitte ( fant nettopp Ellen M. A sin konfirmasjon ).

jaja.

Mette
Mette R Francke

Jørn Thomasen

Endnu engang tak til Gitte Johansen
Også tak til Mette R. Francke, der jo også ville hjælpe.
Min farmor Anderstine Christine Pedersen er halvsøster til Sofie Margrethe Pedersen.
De er døtre af: Hansine Marie Pedersen der blev gift den 9. dec. 1864 i Sct. Olai Sogn i Hjørring Amt med Rasmus Carl Jensen, medens hun var separeret fra ham, får hun Anderstine Christine Pedersen (min farmor) 12. 5. 1871, (Hjørring, Vennebjerg, Hjørring 1862-1877 opslag 223) Hun søger senere alimentationsbidrag: (Hjørring amt 1871, Alimentation B l-6935, journal nr. Al 140-71)
som barnefader angiver hun Jørgen Chr. Sørensen, Sundby (sikkert Nørre Sundby)
Jørgen Christian Sørensen må have arbejdet på jernbanebyggeriet på strækningen Nørre Sundby - Frederikshavn. Byggeriet stod på i perioden 1868-15. aug. 1871. Banen går gennem Brønderslev og Hjørring. – Hun får afslag med den begrundelse, at hun er en gift kone.
Det har ikke været muligt at opspore Jørgen Chr. Sørensen, der jo er min oldefar.
Hansine bliver efter endelig skilsmisse fra Rasmus Carl Jensen, viet i Hald kirke den 26. april 1876 med ungkarl, indsidder Christian Pedersen, 38 år gi. af Hald. og med ham får hun yderligere 9 børn, hvoraf Sofie Margrethe Pedersen er nr.8.
Endnu engang tak for hjælpen.
Venlig hilsen
Jørn Thomasen