Hjælp til taksationsprotokol

[Henrik Rokkjær]

Sidder og forsker i en gårds historie og faldet over en taksationsprotokol fra 1831

Her listes de forskellige bygninger med antal fag som længde og alen som dybde.

Spørgsmål

1) Jeg har fundet at en alen er 62 cm men er dybden indvendig eller udvendig mål?
2) Hvor langt er et fag? Husene var med stråtag - Hvis længden imellem fagene er egnsbestemt så ligger gården i sydvest Himmerland.

På forhånd tak

Henrik Rokkjær

[Peter Kristiansen]

Der må være tale om udvendige mål - et indvendigt mål kan være besværliggjort af skillevægge. Forskellen er nu ikke stå stor - en bindingsværksvæg i en en-etages bygning er næppe tykkere end en ½ sten, d.v.s. 12-15 cm.

Et fag er omkring 5 fod - d.v.s. ca. 150 cm (fra stolpemidte til stolpemidte) - men det er som sagt til en hvis grad egnsbestemt, og især bestemt af byggematerialets kvalitet. Jo bedre materiale, jo større fag, og så kan der indføres en eller endda to dokker.

[Henrik Rokkjær]

Hej Peter

Tak for svar. Fundet lidt flere bygningsoplysninger lidt længere tilbage i tiden fra 1662 - her bruges begrebet bindinger. Er det lig med fag?

Hvad er de bedste kilder omkring bygningsbeskrivelser på gårde og hvor regelmæssige var de? Jeg er på jagt efter bygningsår, størrelse og anvendelse!

På forhånd tak

Henrik

[Peter Kristiansen]

Bindingsværk er i tømrersprog "bundet" sammen - der af navnet.

En binding er en stolpe med tilhørende spær, så to bindinger omgiver et fag. Så et 10 fag langt hus er 11 bindinger.

Ældre beskrivelser af huse på landet varierer meget. Den første, gennemgribende kilde er faktisk brandtaksationerne, som jo starter i slutningen af 1700-tallet.

Når bønderne bliver selvejere, og ejer deres huse, kan man også begynde at se efter skifter og auktionsdokumenter - men det er selvsagt kun rige bønder. Jeg har mest arbejdet med købstadsejendomme, og der kan en dødsboauktion være det rene mums, med udførlige beskrivelser af hvert enkelt rum og hvad de indeholder.

M.h.t. landbygninger findes der ældre beskrivelser, men kun sporadisk - altså hvor der af en eller anden grund har været brug for det. Der findes f.eks. en taksation over Hirschholm Amt (Amtsarkivet på LAK), fra 1730'rne, hvor alle bygningerne beskrives med fag, størrelse og anvendelse, samt bruger, husstand og dyr - og selvfølgelig hvor meget jord og produktion.