Hjælp til opslag i lægdsrulle - 1850

Startet af Jens Voigt, 09 Nov 2011 - 14:02

Forrige emne - Næste emne

Jens Voigt

Jørgen Poulsen, født 31. August 1822 i Ringe på Fyn.
Søn af Poul Rasmussen f. 24-11-1800 og Karen Jørgensdatter f. 04-04-1802.

Han faldt i Treårskrigen og via Flemming Aasklink's link http://www.strandparken33.dk/Register_Faldne.pdf
Har jeg fundet ham.

Poulsen, Jørgen, Woldstrup, 5te Linie-Infanteri-Bataillon, 3die Compagni, Undercorporal nr. 25, 25 sep, bog 1850, side 53

Jeg har så prøvet at Google den dato, men har ikke fundet noget som jeg kunne bruge som kunne indikere hvor han kan være faldet.
Det jeg mest fandt, var at Linjeskibet Dannebrog blev søsat den dag.

Tænkte at lægdsrullen så må kunne give svaret?!

Hanne Bjørn

Jørgen Poulsen konfirmeres 1837 i Ryslinge og tilkommer samme år til Kværndrup sogn op 13.
Her er det nok ham der er i FT 1840 og 1845 i Egeskov by. Desværre mangler FT 1850 for Kværndrup.
Men han kan nok findes i lægsrullen i Kværndrup fra 1837.
hilsen
Hanne Bjørn

Jens Voigt

Det vil så sige at vi skal på landsarkivet på Fyn?!

Hanne Bjørn

Var lige en time på LAO i dag. Desværre var der tilsyneladende ingen Kværndrup i lægsrullen 1847 på film. Den kan være gået tabt. Orginalen ligger jo i KBH., hvis den findes.
Jeg kiggede også i Gudme herred om, der var et skifte efter ham. Men det fandt jeg heller ikke.
hilsen
Hanne Bjørn

Jens Voigt

Hmm, øv  :(.

Planlægger så småt at ta' over til KBH en gang i det nye år. Så må han være med på den liste af personer jeg skal slå op.

Men tak Hanne for at kigge og melde tilbage :-).