Geworbne i Kongens hær

Startet af Frank Hollinger, 04 Dec 2011 - 21:22

Forrige emne - Næste emne

Frank Hollinger

- Har fundet nogle aner, der er soldater i kongens hær omkring 1750-1810 i Fladestrand fæstning (nuværende Frederikshavn) og Korsør fæstning. Efternavnene "Weber" og "Lindtner" tyder på tysk oprindelse og jeg har også læst, at på det tidspunkt bestod hæren af lejesoldater. Så er der vel grund til at formode, at de er tyskere af en slags?

Da vi er før folketællingerne, skal jeg videre...men...er der optegnelser over soldater i nogle arkiver, så jeg kan komme videre med oprindelse m.m.?

al hjælp er velkommen!


hilsen Frank
Mvh Frank H, Gentofte

Frank Hollinger

Nu svarer jeg på mit eget...kan se at jeg skal på Rigsarkivet og kigge i stambøger.

har nogen erfaringer med det, er der noget jeg skal være særlig opmærksom på?
Mvh Frank H, Gentofte

Jakob Ramlau

Jeg kan kun anbefale lidt Faglitteratur -- som altid. Karsten Skjold Petersen fra Tøjhusmuséet har skrevet, vist Licentiatarbejde: "Geworbne Krigskarle" . Den handler just om Perioden op til 18oo, har mange Henvisninger og Exempler paa Arkivalier og er ovenikøbet flot illustreret. At erholde via www.bibliotek.dk -- og man kan gafle Uddrag af den via www.books.google.com
Som du lægger op til, var et meget stort Antal Tydskere. Man kan f.Eks. gaa ind paa www.ddd.dda.dk i København,FT- 1801, skrive %%% i Navnefelt og geworben under Erhverv (eller Soldat). Saa faar man et Overblik over Sagen.
For Nutiden maa Loyalitet i Krig synes problematisk. Men man tog haardt fat -- som Frederik den Store sagde: "Soldaten skal frygte sine egne Officerer mere end Fjenden!" Koldt Vand og tørre Tæsk, men mest af det sidste.

Jakob Ramlau

Iøvrigt faar jeg en, endnu uunderbygget, Idé. Saavel Fladstrand som Korsør var jo Flaadestøttepunkter med ikke ubetydelige Fortifikationer.
Datiden havde en særlig Kategori af Soldater, Marinere, som var baseret i Hæren. Men de gjorde i høj Grad Tjeneste til Søs i en lidet misundelsesværdig Rolle:
1: De skulde bruges som Infanteri ved Landgansoperationer.
2: De skulde bistaa Søofficererne ved Disciplinens Opretholdelse -- og altsaa være med til at sla evt. Mytteri ned. Søfolkene brød sig ikke om dem.
Efter Flaadens Ran i 1807 havde de jo ikke ret meget at gøre. Men f.Eks. Christansø´s Fæstning blev i betydelig Grad bemandet med dem. I 1808 gjorde de saa Mytteri, stjal nogle Fartøjer og flygtede til det dengang fjendtlige Sverige.
Det tog man tungt  -- i 1810 blev Marineregimentet opløst i mere eller mindre Vanære. Før vist 1803 hed det iøvrigt Marinecorpset.

Summen af Kardemummen er: det er næppe utænkeligt, at nogle af disse Personer er at søge i Marinecorpset/Regimentet.

"Daisy" hos www.sa.dk giver visse Muligheder ved at bruge "marineregiment" som Arkivskaber .

Frank Hollinger

takker og bukker :)

så jeg skal en tur i de støvede arkiver, kan jeg fornemme, glæder mig allerede...
Mvh Frank H, Gentofte