Kongelig dispensation til huscopulation - hvilken arkivskaber?

[Inger Buchard]

Gisela Waack forsøger som beskrevet i http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,25078.0.html at få hold på Christine Rohdes oprindelse. Kirkebøgerne er gennemtrawlet uden held.
En mulig kilde kunne være den kgl. bevilling til huscopulation (og måske også dispensation fra off. skrifte - bruden var gravid ved vielsen).
Jeg har kigger i Daisy; og i nogle stifter (Viborg, Fyn) findes kongebreve/bevillinger i bispearkivet. Men hvor i Sjællands Stifts Bispeembede skal man lede - jeg synes ikke, jeg under denne arkivskaber finder noget, der ligner samlinger af kgl. bevillinger.

Vi er i 1729

Inger

[Michael Lundegaard Augustesen]

I købstæder førtes af de gejstlige, ofte protokoller over hjemmevielser.
Eksempelvis er Protokol over hjemmevielser ved Odense, Skt. Hans Kirke, 1720-1726. (LAO, Odense, Sct. Hans Kirkeinspektions Arkiv, Indtægtsprotokol ofr hjemmevielser 1720-1855)

[Inger Buchard]

Tak for svaret, som ikke viser vejen, når talen er om København.

Jeg kiggede igen på Daisy og fandt:
Supplikker  1699 - 1771Det er ekstrakt- og resolutionsprotokoller, der er ført i Maître des requêtes' kontor. Indtil 1705 er supplikkerne for hvert år delt i fire afsnit (et for hvert kvartal), fra 1707 blot for hvert halvår. Hvert afsnit er forsynet med alfabetisk register. Supplikkerne indeholder udførligt referat af de indførte sager, Kancelliets (kancellikollegiets) og Konseillets resolutioner, referat af eventuelt indkomne erklæringer samt fra 1754 (delvist fra 1749) kopier af de kongelige resolutioner. Pk. 38...

Da en ansøgning jo er en supplik, forestiller jeg mig, at det er her, jeg skal søge efter ansøgningen om tilladelse til huscopulation.

Jeg har stadig brug for gode råd, før jeg sætter en søgning i gang i de 65 filmruller

Inger

PS
Dybt nede i PC'en ligger et gammelt Supplik-register; her fandt jeg bl.a.
Supplik af 17. november 1755. (Protokol 5M nr. 906).
Overskærer Johan Christopher Juncher, der agter at indgå ægteskab med Dorthe Marie Boppenhausen, beder om tilladelse til at indgå ægteskabet uden forudgående trolovelse og lysning, at vielsen må finde sted i huset samt, at han må være fri for at betale, idet han står for at skulle etablere sig og har andet at bruge pengene på.
Så mon ikke jeg er på sporet af den rigtige kilde?

[Christian Konstmann Autzen]

Hej Inger

Det var dog et glimrende punkt du her er inde på - for jeg har et par (Skærbæk sogn), som bliver trolovet i marts 1710, og hvor de så ikke ses gift, men åbenbart får en søn i maj 1710.

Vil det så sige, at man ikke lige sådan kunne blive gift, hvis bruden var gravid ?

Her blev de så åbenbart ikke gift efterfølgende, eller også er det sket i et andet sogn, idet jeg ikke har kunnet finde dem senere i kirkebogen, hverken ved flere barnedåb eller andet .

Hilsen
Christian

[Michael Lundegaard Augustesen]

I bogen "Vor Gunst Tilforn" udgivet af "Selskabet for udgivelse af Kilder til Dansk Historie" København 2007, står det anført:
"Fortegnelser over forrettede hjemmevielser blev ikke indført ved lov. Først i 1683 nævnes det som en mulighed, at der kunne ansøges om tilladelse til hjemmevielse. Samtidig fremgår det dog, at dette allerede havde været praksis længe. Sammesteds hedder det, at præsten ikke må forlange et bestemt beløb for at foretage vielsen - Uanset om den foregik i kirken eller i Hjemmet.".

Endvidere:
Protokoller over hjemmevielser findes i kirkeinspektionernes arkiver og i præstearkiverne, Hvor der ikke findes særlige protokoller over hjemmevielser, vil oplysningerne oftest være indført i ministerialbogen, som regel uden angivelse af betalingens størrelse.
Et stort antal bevillinger fra perioden før 1660 findes anført i Kancelliets Brevbøger 1551-1660, Kbh. 1885-2005.

På side 480 i samme bog:
Hemmelige vielser var på det strengeste forbudt. Derfor var det nødvendigt med med en særlig tilladelse, en kongelig bevilling.