Ane Kirstine Jensdatter født i Hellested Sogn Præstø Amt i ca.1776

Startet af Peter Bendtsen, 05 Dec 2011 - 11:55

Forrige emne - Næste emne

Peter Bendtsen

Jeg har ledt forgæves efter Ane Kirstine Jensdatter, hun skulle være født i Hellested Sogn, i ca. 1776 hendes far er gmd.Jens Pedersen, morens navn kender jeg ikke .
Hun dør i Sønder Dalby Sogn Præstø amt d.1.-7.-1844, er i kirkebog 1832-1853 ops.554, og er da 68 år der har jeg oplysningerne om hendes fars navn, jeg syntes ikke at hun er til at finde født i Hellested, håber der er en der kan hjælpe. Mvh. Peter.


Lars Skovvang Larsen

Hej Peter.

Vær opmærksom på at hendes alder kan være opgivet unøjagtigt ved ved begravelsen.
Ved folketællingerne 1834 og 1840 boede hun hos stedsønnen husmand Hans Olsen i Jenstrup. I de 2 folketællinger er hun opført med aldre, der tyder på at hun er lidt ældre.
Har du lokaliseret hende i folketællingerne 1787 og 1801?

Lars
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk

Inge Hedal

Hej
Der kan faktisk kun være tale om hende her, hvis hun er født i Hellested. Det betyder, at hendes fars patronym er forkert ved hendes begravelse:
Præstø, Stevns, Hellested, Barup By, , 5. familie, FT 1787, A3909
Jens Andersen   43    gift   Husbond   Bonde og Gårdbeboer   
Kirsten Pedersdatter   45    gift   Madmoder      
Christian Olsen   18    ugift   søn af hustruens første ægteskab      
Ane Kirstine Jensdatter   15    ugift   deres barn      
Ole Jensen   14    ugift   deres barn      
Anne Jensdatter   11    ugift   deres barn      
Anders Jensen   9    ugift   deres barn      
Jens Jensen   5    ugift   deres barn      
Hans Jensen   2    ugift   deres barn      
Jens Pedersen   60    gift   Inderste   Inderste   
Kirstine Jensdatter   62    gift   Inderste   Inderste   

Mvh. Inge

Ellen Marie Kaae

Jeg har også haft kig på den familie og har kigget kirkebogen for Hellested igennem for årene 1772-77 uden at finde hverken Ane kirstien eller de yngre søskende.

Så familien er måske kommet fra ét af nabosognene
Venlig hilsen

Ellen Marie Kaae

Lars Skovvang Larsen

Et eller andet sted er der i hvert fald fejl i begravelsesnoten.

Hvis dit forslag, Inge, skal holde, så passer det heller ikke at Ane Kirstines Jensdatters far var husmand.

Jeg har en mistanke om at hendes dåb skal findes i 1774 - Kirkebogen, Hellested sogn, døbte 1774
AO, ops. 64:
"Dom: Oculi", "Samme Dag havde Jens Larsen i Hellested én Datter Ane Kirstine (,) Magrethe Ditlefs Datter bar hende, Faderne vare Jens Hendriksen, Hans Knudsen, Mads Rasmussen Kone og Ane Niels Datter."
"Introd: 2den Pintse Dag."

Muligvis samme Jens Larsen fik døbt en søn i 1776: Kirkebogen, Hellested sogn, døbte 1776
AO, ops. 67:
"Dom Cantate havde Jens Larsen i Hellested en Søn til Daabe kaldet Povel?, Ingeborg Niels Eriksens bar ham, Fadderne, Jacob Nielsen?, Baltser Nicolaj Hansen, Rasmus ?s Kone, Bodil Sørens Datter."

AO, ops. 199: "G. 59 Aar – Den 1 December begr: Maria Jens Lars."
Denne er for gammel til at være mor til de 2 foregående børn.

Jeg kan ikke se, at der findes en "passende" Jens Larsen i Hellested sogn ved folketællingen 1787.
Der er ikke begravelse af relevante personer med relation til en Jens Larsen frem til folketællingen 1787, så mon ikke Jens Larsen og familie er flyttet fra sognet?

Lars
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk

Lars Skovvang Larsen

Den nævnte Jens Larsen blev muligvis trolovet i 1773 i Hellested:

Kirkebogen, Hellested sogn, trolovede 1773 - AO, ops. 157:
"Dom. 22. p Trinit. Havde Jens Larsen og Ide Amalia Povels Datter Troelovelse, Forloverne Niels Eriksen og Ole Andersen af Hellested."
"Cop. Dom. ? Advent"

Til trods for den bruds dejligt specielle navn, kan jeg ikke finde hende i folketællingen 1787; men hun kan jo også være død inden.

Lars
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk

Inge Hedal

Hej
Præstø, Fakse, Sønder Dalby, Jenstrup Bye, , , FT-1787, C4349
Ole Nielsen   30    Gift   Manden   Huusmand   
Magrete Hansdatter   60 !!    Gift   Hans Kone      
Hans Olsen   2    Ugift   Deres Søn      
Ellen Madsdatter   65    -   Konens Stifmoder   Wæverske   

Præstø, Fakse, Sønder Dalby, , Jenstrup, 9, FT-1801, B6409
Ole Nielsen   49    Gift   mand   jordløs husmand   
Margrete Hansdatter   40    Gift   hans kone      
Niels Olsen   11    Ugift   deres barn      
Jens Olsen   10    Ugift   deres barn      
Sidse Olsdatter   4    Ugift   deres barn      
Ellen Madsdatter   80    Enke   konens moder   nyder almisse af sognet   

Ole Nielsen, husmand i Jenstrup, døde den 21. juni 1816, 64 år gammel, AO Præstø, Sønder Dalby 1814-1832, opslag 93, nr. 10.
Hans første kone, Margrethe Hansdatter, døde den 24. januar 1808, 48 år gammel, AO Præstø, Sønder Dalby, 1807-1874, opslag 73 øverst.

Ole Nielsen og Ane Kirstine Jensdatter må altså være viet i perioden 1808-1816.
De er viet i Sønder Dalby den 18. september 1808, AO 1807-1874, opslag 64, venstre side øverst:
Enkemand, hmd. Ole Nielsen og pigen Ane Jensdatter, begge af Jenstrup.
Ingen alder på hende, forloverne er fra Jenstrup, og hun kaldes kun for Ane.
Mvh. Inge
   


Peter Bendtsen

Hej alle på tråden.

Ja det er lidt mærkelig med Ane Kirstines fødsel, og hvem der er hendes forældre,Lars jeg har ikke fundet hende i FT.1787 eller 1801, hun kan jo også være født i et nabo sogn, har kikket i Karise sogn men ikke rigtig fundet noget der kunne passe, Ole Nielsen og Ane Kirstine får døbt en datter i 1810, dåben er i Sønder Dalby 1807-1874 ops 13 højre side, Margrethe Olsdatter båret af Jens Pedersens kone Dorte Olsdatter af Høsten, det kunne jo tyde op at det er hendes far og mor, jeg har ikke fundet Jens Pedersen i Høsten, der imod er der en Jens Pedersen og Dorte Olsdatter i FT. 1801 i Viverup Sønder Dalby sogn, Dorte er da 36 år så det kan ikke være hendes mor. Mvh. Peter