Hans Nielsen Olivarius, sognepræst i Fanefjord på Møn

Startet af Carsten Nielsen, 29 Nov 2011 - 14:48

Forrige emne - Næste emne

Carsten Nielsen


Magister Hans Nielsen Olivarius var sognepræst i Fanefjord sogn, Mønbo
herred i perioden 1696-1726. Han indgår i mange stamtræer på nettet og
giver mange Google-hits. Alle steder står han som født i 1671.

I kirkebogen for Præstø amt/Mønbo/Fanefjord sogn 1788-1815 opslag 4
findes en nyere transkription af kirkebogen 1681-1788, hvor man kan læse:

Den 13de Februar 1726 blev begravet Mag. Hans Olivarius, Sognepræst til
Fanefjord Menighed, 56 Aar, 7 Maaneder og 3 Dage gammel.

Med lidt hovedregning giver det en fødseldato i begyndelsen af juli 1669.

Er der nogen, der har en pålidelig kildeangivelse, der taler til fordel for en
af de to muligheder ?

Mvh
Carsten

Thestrup-Bjørn

#1
Wiberg skriver fødselsåret som "71" (= 1671). Wiberg er nok den kilde, de fleste har brugt.

I min database har jeg i flere år haft ham noteret som født "omk 1671" - men din oplysning om hans alder ved begravelse må så absolut være den bedste kilde til hans fødselsår (= 1669).
Tak for den.
Nu vil jeg skrive hans fødselsdato som "medio 1669"

Prøv det store værk om danske kirker.
Der kunne jo stå noget om hans begravelse i Fanefjord kirke - evt. endda teksten på gravstenen.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Carsten Nielsen


Tak for svaret.
Selv om der er mange, der skriver 1671 tæller det jo kun som
én stemme, hvis alle har brugt den samme kilde. Jeg hælder
også selv mest til at 1669 må være rigtigt, især da oplysningen
stammer fra præstens egen kirke. De må vel kende ham bedst.

Mvh
Carsten

Christian Grøndberg

Hej,

Jeg vurderer, at jeg oftere støder på fejl i aldersangivelsen ved dødsfald end korrekte angivelser, når de er så præcist angivet. Ofte er angivelsen hele måneder eller år forkert på den, selv når angivelsen både omtaler antal år, antal måneder og dage.

Det er svært at vurdere i denne sag.