lyst løn på?

Startet af Anni Fleuron Dahl, 26 Nov 2011 - 18:10

Forrige emne - Næste emne

Anni Fleuron Dahl



Er der nogen der ved hvad "lyst løn på" betyder. Det skulle være noget om at en ugift kvinde får et barn og faderen betaler sig fra det. Er det korrekt

MVH Anni F. Dahl

Niels Bjøreng

Man har et udtryk "lyst i køn og kuld"

Har du en præcis reference?

Venlig hilsen
Niels Bjøreng   9400

Anni Fleuron Dahl


Nej ,jeg troede det stod i kirkebogen. Maribo amt, Hunseby sogn opslag 63 nr 10. Jeg er blevet spurgt af en ven og lovet at prøve at finde ud af det, hvis jeg kan. Jeg har aldrig hørt det før.Det var hans mors halvsøster. Og det har altid været en hemmelighed i familien. Mormoderen blev betalt for at forlade egnen og aldrig vende tilbage. Om det måske var en rig mand der var faderen vides ikke. Men det var det sikkert.

MVH Anni Fleuron Dahl

Niels Bjøreng

Kirkebogens yderår??

Venlig hilsen
Niels

Anni Fleuron Dahl


Undskyld Niels
1912-1923.

Jeg har været inde og undersøde "lyst i kuld og køn" : Officielt at vedkende sig faderskabet til et uægte barn og derved sikre de juridiske rettigheder.
Det lyder rigtigt men passer ikke til resten af historien at hun skulle forlade egnen og aldrig måtte komme tilbage igen.
venlig hilsen Anni

Karen Graabæk Møller

Hejsa

Vil mene at de to ting sagtens kan høre sammen - at faderen anerkender barnet og hans økonomiske pligter mod at hun forlader sognet så det ikke bliver en offentlig kendt sag. Det er jo en ting at præsten/degnen/kirkeværgen kender det, men derfor er det jo ikke alment kendt.

Hvis manden var gift, kan det have været af hensyn til hustruen at han bad moderen med barn forsvinde ud af hans åsyn!

Hilsen
Karen G. Møller

Peder Sørensen

hej

lyst løn på ? =   oplyst om hemmeligheden  ! ?,

lyst =   bruges  til fx Tinglyst, fremlyst, belyse.
løn =   lønkammer, løngang, sad i løn.  

hilsen Peder

Anni Fleuron Dahl


Tak Karen
Ja du har nok ret at tingene hænger sammen.
Har siddet og læst i bogen "Find din slægt og gør den levende" . Jeg tror måske at man kan se det i retsbetjentarkiverne på landsarkivet. Men det er ved at flytte i København til ved siden Rigsarkivet så det må jeg vente lidt med.

Tak Peder.
Ja det måske nok tinglyst, så mon man alligevel kan få det at vide hvem faderen er når der er gået så mange år.

MVH Anni F. Dahl 4840


Peder Sørensen

hej
jeg forstår det således at præsten, fra prædikestolen har oplyst om hemmeligheden til kirkegængerne,  pigen,moderen, har derfor været nødt til at forlades sognet, om hun har fået penge til "flugten" er  i sagens natur uvist.
og hvorfor tror jeg det?  Ved alle de uægteskabelige børnefødsler der sker i et givet sogn holdes det normalt hemmeligt for meningheden ( det er vel derfor man har arkiv lovgivningen) men her har præsten vurderet at menigheden skulle oplyses derom, og det har han skrevet  i dåbsnotatet under bemærkninger.
Peder

Anni Fleuron Dahl


Det her giver flere spørgsmål end svar. Jeg skal vist have spurgt mere til det her emne af ham der overlod mig det. Det er meget spændende.
Nu er det 98 år siden at denne halvsøster blev født til hans mor. Så mon arkiv loven gælder mere?
Halvsøsteren var meget velklædt som barn og fik fine gaver.
Jeg skal nok vende tilbage hvis jeg finder ud af mere. Foreløbig tak.

venlig hilsen Anni Fleuron Dahl

Hans Poulsen



En lærd slægtsforsker nævner højere oppe i denne tråd udtrykket:

"lyst i køn og kuld"

Mærkeligt nok har jeg aldrig før hørt vendingen, men nok udtrykket *lyst i kuld* og ordet *kuldlysning*.

*Køn* betød i ældre dage åbenbart *slægt*, og så giver udtrykket *lyst i køn og kuld* mening - selv for mig.

"lyst i køn og kuld" er omtalt i ODS - og så er det sandt!

http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=Kuld,3&query=kuld - se punkt 5

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Anni Fleuron Dahl


Hej Hans

Tak for din henvisning som jeg lige har læst. Jeg har heller ikke hørt det før men nu giver det mening. Kuldlyse= legitimere.
Ja man skal lære så længe man lever. Et kuld unger kender man jo.

venlig hilsen Anni ( mange årigt medlem) 6483

Kathe Rasmussen

Hej;

Kuldlysning foregik frem til 1. januar 1938, idet uægteskabelige børn fra denne dato ligestilledes med ægteskabelige.  Bestemmelsen fremgik af Danske Lov 5-2-70 fra 1683.

Jeg foreslaar at Du laver en Google søgning paa "Kuldlysning" og der vil Du faa vores uundværlige ven Jørgen Green's forklaring.  Scroll ned til emnet "DIS Forum Slægtsforskning - Metode og Teknik" læs selv alle instruktionerne og hvor Du skal søge - det er alt for omfangsrigt at gengive det hele her.

mvh
Kathe Kristensen Rasmussen
4952 Stokkemarke

Kathe Rasmussen

Hej;

I fortsættelse af Dit spørgsmaal, bliver jeg nødt til at spørge om Du har slaaet daaben op paa Anneke Heriette Hansen (navnet er stavet nøjagtigt som i KB)  men rettet til Rasmussen iflg. lov nr. 130 af 27-5-1908 & 11 - det er opslag 63, nr. 10 Hunseby KB 1912-1923. Hun er født 27-3-1913

Ved Hunseby FT 1911 opslag 86&87, Løbe nr. 12, Mejeriet,  arbejder moderen Julie Magna Hansen som mejerielev..... Mejeribestyreren hedder Peder Rasmussen og er gift og har en hel stribe børn!!! Prøv nu at følge Jørgen Green's instruktioner og se om ikke mejeribestyreren skulle vise sig at være faderen, som har faaet barnet Anneke lyst i Køn&Kuld.

Gog jagt.

mvh
Kathe Kristensen Rasmussen
4952 Stokkemarke

Anni Fleuron Dahl


Hej Karen

Tak for dine svar.

Ja jeg har printet kirkebogen ud.
Jeg vil i morgen prøve at gøre som du siger. Jeg har 2 bøger af Jørgen Green han er meget dygtig.

Venlig hilsen
Anni Fleuron Dahl
4840 Orehoved Nr. Alslev