Tips til søgning af dødsfald i Kbh.

Startet af Berit Hansen, 26 Nov 2011 - 14:00

Forrige emne - Næste emne

Berit Hansen

Hej!

Jeg har en Knud Martin Anders Nielsen der er født i Kbh. 13/5-1901 og døbt i
Sct. Johannes i Kbh.

I 1930 bor han hos sine forældre på Tagensvej 29, 2.sal og her er han noteret som syg.
Rygtet siger han døde ret ung.

Han nåede at være gift et par år og skilt igen. I dette ægteskab kom en søn.

I 1928 fik han endnu en søn med en fraskilt kone og det er pga. denne søn, som stadig lever, at jeg er meget interesseret i at finde manden død.

Jeg har søgt i kirkerne omkring bostedet og i de kirker jeg tror hører til hospitalerne i Kbh.
Men alle søgninger med negativ udgang.

Hvad kan jeg gøre for at finde ham?
En der har en god ide?

Venlig hilsen
Berit - 3050


(Forstår desværre ikke at sætte FT.1930 ind)

Karen Graabæk Møller

Hej Berit

Dit spørgsmål lokkede mig ind på Politiets Registerblade, som jeg ikke er for godt kendt på, men jeg fandt da Knud her:

http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2446863&searchname=polit_simple

Det kunne godt se ud som om han på et tidspunkt flyttede til Skjern? Og måske boede i England i en periode?

Hilsen
Karen G. Møller

Berit Hansen

Hej Karen!

Tak for din oplysning og tid med at hjælpe.

Desværre giver det ingen ide om, hvor han er efter 1930, hvor han jo bor som syg, hos sine forældre.
Så vidt jeg har fået fortalt, led han af Sclerose.
Måske fandtes der et sted, hvor man indlagde disse patienter den gang!

Mange hilsner
Berit - 3050

Leif Thor Olsen

Hej Berit.

Hvis vi forudsætter, han dør i Kbh., skal du på Kbh.s Stadsarkiv og søge efter ham i begravelsesprotokollerne.

Mvh. Leif

Vivi Winther

Hej prøv at finde sønens konfirmation, der vil du kunne se om han er død?? Eller den anden søn hvis du har navn på ham. Således får lidt vished om årstal du søger.

Hvad angår sclerosehjem er der 2 stk i landet en i Haslev på Sjælland og en i Ry i Jylland de er fra 1960, står der på deres hjemmeside.

Mvh Vivi
"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"

Berit Hansen

Hej Leif!

Tak for dit tips med Stadsarkivet!


Hej Vivi!

Tak for oplysningen om Sclerosehjem.
Også tak for tipset vedr. konfirmationer.

Desværre forsvinder den ægte søn for mig, da der kommer en skilsmisse.
Vedr. den "uægte" søn, har der aldrig stået hans Faders navn, hverken på fødsel- eller konfirmations-oplysningerne.

Det er kun pga. de nye journaler på AO, at den "uægte" søns Far er fundet.

Tak igen for Jeres tid.

Venlig hilsen
Berit - 3050