Karen Madsdatter, hvilken alder?

Startet af Jørgen Chr., 11 Nov 2011 - 12:52

Forrige emne - Næste emne

Jørgen Chr.

Hej derude.

Dette er ikke en større opgave men, jeg vil meget gerne høre, om der er nogen, der har været ude for et lignende tilfælde som dette af mit.

Karen Madsdatter blev gift med Heinrich Christoph Pløger den 06.11.1861 i Randers, Haslund sogn, AO's opslag 142 nr. 8.  Her står, at hun blev født i Grenaa, som må være Randers amt, den 10.03.1820.  Når jeg går ind i Grenaa, viser det sig, at hun er født den 19. og ikke den 10. i marts 1820, AO's opslag 60 nr. 6.  Det være, hvad det være vil, for det kan være en skrivefejl et eller andet sted.

Mit "problem" er imidlertid, at da de får deres første barn, Johan Otto Pløger, født 19.06.1861 i Randers, Haslund sogn, AO's opslag 6 nr. 5 (angivet i perioden før under opslag 54 nr. 5), står der, at moderen er 31 år.  Da moderen dør 21.05.1864 i Randers, Haslund sogn, AO's opslag 204 nr. 5, står der, at hun var 34 år.

Der er altså 10 års forskel mellem hendes fødselsdato og de to ovennævnte begivenheder, søns fødsel og hendes død.  Da det altså sker TO gange og med tre års mellemrum, og hendes fødselsdato er angivet med 9 dages mellemrum, kan jeg være i tvivl, om jeg har fundet den rigtige moder.  Fødselsdatoen angivet, da hun bliver gift, må da være den rigtige men .......

Jeg er spændt på at høre jeres mening.

De venligste hilsener.

Jørgen


Jette Nielsen

#1
Hej

Har du forsøgt at finde "dine" personer i en folketælling,
for at se om alderen stemmer?
Jeg vil give dig ret i,at 10 års forskel i alder er mistænkelig,
det er som regel tegn på at noget er galt.

Tilføjet:
Er du sikker på, at det er den samme Karen Madsdtr.han blev gift med?
Ved vielsen står der,at han skulle lægge ed på at han ikke var gift.

Mvh.
Jette Nielsen

Jørgen Chr.

Kære Jette.

Tusind tak for dit hurtige svar.  Jeg har forsøgt, temmelig meget, på at finde dem i en FT men, det er ikke lykkedes mig at få nogen frem.  Jeg har også prøvet flere sogne for at se, om der skulle være en anden Karen Madsdatter, der matcher en alder der nærmer sig de 31 og 34 men heller ikke en sådan, har jeg kunnet finde.  Jeg må nok akceptere, hvad der står i vielsen, selvom det er svært.  Jeg er, som alle i andre er med jeres optegnelser og oplysninger, meget ihærdig efter at være sikker på, at de, jeg har, er rigtige.

Endnu en gang tak for din venlighed.

De venligste hilsener og rigtig god weekend.

Jørgen

Lene Martens

Hej

Ved vielsen står der at Karen Madsdatter er vaccineret af Willerup den 27 august 1820.
Ved samme Karens konfirmation (Randers, Grenå, 1823-1836 opslag 30) står Willerup den 24 august 1820.

Igen forskel på datoerne, men om det bringer dig nærmere, ved jeg ikke.

mvh Lene

Jørgen Chr.

Kære Lene.

Også til dig skal lyde et tusind tak for dit svar.  Jeg har godt været opmærksom på det, du skriver men, det har ikke givet mig et mere klart svar på mit "problem".  Desværre.

Mere tak til dig og rigtig god weekend som, håber jeg, bliver så solrig, som metorologerne har forudset.

De venligste hilsener.

Jørgen

Jette Nielsen

#5
Hej igen

Tilgangsliste 1861 15/4, Haslund 1837-61 (ops.92 no.7)
Karen Madsdtr. 41 år boer i huset ved Beckholm, fra Kristrup?

Nu kan jeg godt se,at hvordan man end vender det,passer det ikke.
Mon ikke man kan stole på at det er rigtigt ved vielsen,
og ved det uægte barns dåb skulle der ha' stået 41 år.
Og det er så også forkert ved hendes død.

Har du fundet sønnens konf.? Der kunne måske stå noget

Mvh. og God weekend
Jette Nielsen

Kim Gade

Det er vel hende her? Denne person er født i Grenaa ca. 1820.

Randers, Djurs Nørre, Grenaa Købstad, Grenaa Købstad, Storegade, 60, FT-1845, B6528
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Søren Schmidt 57  Gift  postmester Skødstrup Sogn??, Randers Amt
Mariane Schou 69  Gift  hans kone Grenaa, [Randers Amt]
Severine Brønnum 26  Ugift  husjomfru Hyllested Sogn, Randers Amt
Karen Madsdatter 24  Ugift  tjenestepige Grenaa, [Randers Amt]
Mvh.
Kim Gade

Inge Johansen

Hej!
Prøv at se om der er et skifte der kan opklare om du er på rette spor, hvis ikke fra Karen, så måske fra "forældrene" i Grenå. Har selv prøvet en ane hvor der var op til 10 års forskel, og i folketællingerne passede alderen "som vinden blæste til", måske gik de ikke så meget op i hvor gamle de var.
Hilsen Inge

Lene Martens

Hej

Her er Karen 14, moderen er enke og der er kommet en søster til

Randers, Grenå, 1816-1836 opslag 66


Randers, Djurs Nørre, Grenaa Købstad, Grenaa Købstad, Nørregade, 135-F3, FT-1834, B6527
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anne Sørensdatter 51  Enke  under fattigforsørgelse 
Karen Madsen 14  Ugift  under fattigforsørgelse 
Bergithe Madsen 11  Ugift  under fattigforsørgelse

mvh Lene

Jørgen Chr.

Kære Jette, Kim, Inge og Lene.

Jeg var væk hele dagen i går, lørdag, så derfor ser jeg først jeres mange rare svar nu.  I skal have mange, mange gange tak for jeres hjælpsomhed og, jeg beder jer venligst undskylde mig, at jeg først svarer i dag

Af svarene kan jeg se, at det, som jeg også selv efterhånden må konkludere, er 99,9 procent sikkert, at Karen's fødselsdag er den, der står ved hendes vielse.

Jeg må indrømme, at jeg har glemt at se efter sønnens konfirmation, som Jette foreslår.  Det vil jeg straks gøre.  Og så vil jeg se, om jeg kan finde et skifte, som foreslået af Inge.

I skal alle fire have tak for svarene, og jeg sender jer de venligste hilsener samt et stoooort knus til hver af damerne.

Fortsat god søndag hvis I når at læse dette i dag.

Jørgen