David Clausen og Karen Nielsdatter Bilde på Møn

Startet af Carsten Nielsen, 09 Nov 2011 - 20:15

Forrige emne - Næste emne

Carsten Nielsen


Jeg søger forfædre til David Clausen og Karen Nielsdatter Bille (eller Bilde)
fra Damsholte sogn i Mønbo herred, Præstø amt.

Jeg faldt tilfældigt over denne gamle tråd fra 2003
http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,15626,15626

David Clausen og Karen Nielsdatter Bille (eller Bilde) er mine 3 x tipoldeforældre,
så hvis der er nogen fra den gamle tråd, der i mellemtiden er kommet videre, er
jeg meget interesseret.

Jeg har søgt forgæves efter David Clausens fødsel og forældre.
I FT-1845 er han 81 år, dvs født 1763-1764. Fødesogn står som Maglebye, men
der er ingen David født i Magleby i den periode.

Der er født en David Clausen i Borre sogn 12 Jan. 1764, men det er lidt risikabelt
blot at gå ud fra, at det er ham, da der ikke er andet, der knytter ham til Borre sogn.

David Clausen og Karen Nielsdatter Bille er viet i Damsholte 22 Jan 1790, og
David Clausen kan findes i samtlige FT fra 1787 til 1845. Han dør 6 Sep. 1849
i Damsholte.

Udfra alderen i FT kan hans fødselsår være alt mellem 1762 og 1766.

Er der nogen fra den gamle tråd (eller andre), der kan hjælpe mig på sporet.

Mvh
Carsten

Kim Melchior

Jeg er enig med dig i at det er risikabelt at tage ham, men siden du arbejder med en en ualmindelig navne kombination, tror jeg ikke paa at risikoen er saa stor endda. Havde det vaeret en Jens Jensen eller en Hans Hansen var situationen nok lidt anderledes.

Prøv at tage ham du har i Borre og se hvordan hans familie ser ud. Find hans søskende og deres børn. Se paa faddere og forlovere naar de bliver gift og faar børn. Naar du begynder at stykke det billede sammen kan det godt vaere der er mange flere forbindelser mellem Borre og Damsholte end der umiddelbart møder øjet.

En anden ting du kan gøre er at prøve at bevise at det ikke er ham fra Borre. Mange gange er det lettere at modbevise at du har fat i den rigtige person end det er at bevise det er den rigtige. Hvis du ikke kan bevise at det ikke er ham, saa tror jeg du har fat i den rigtige.

mvh,

Kim Melchior (USA)

Lars Skovvang Larsen


Hej.

Jeg har intet konkret vedr. Karen Nielsdatter Bille; men jeg har en lille liste over folk med Bille som tilnavn. De findes alle på Sydsjælland - og derfra er der jo ikke langt til Møn:

Navn   Sted   År   Kilde, kort tekst   side

Christen Bille   Skibbinge, Skibbinge sogn   1761   Kirkebogen: Begravet en datter Karen 12 år gl.   87   

Christen Nielsen Bilde   Skibbinge sogn   1729   Kirkebogen: Trolovet Christen Nielsen Bilde med Alborg Hansdatter Grib      

Christen Nielsen Bilde   Skibbinge, Skibbinge sogn   1739   Kirkebogen: Døbt Christen Nielsen Bilde og Karen Larsdatters søn Hans.   37   
C
hristen Nielsen Bilde   Jungshoved sogn   1729   Kirkebogen: Christen Nielsen Bilde og Alborg Hansdatters søn Niels døbt      

Hans Christensen Bille   Præstø   1785   Beldringe kirkebog – gift med pigen Kirstine Jensdatter af Beldringe   75   

Hans Nielsen Bille, inds.   Stensby, Kalvehave sogn   1825   Kirkebogen: Konfirmeret hans to steddøtre Kirsten og Ane Pedersdatter. Pigerne var født i Vordingborg sogn; deres far hed Peder Bertelsen Klot? Stedmor: Marie Olsdatter. AO, ops. 291.      

Niels Christensen Bille   Skibbinge sogn   1778   Kirkebogen: Død, kvalt under sand på Ronesbanke.1779: Trolovet landsoldat Peder Hansen Svan og enke Maren Niels Christensen Billes efterleverske. Forlovere Erik Christensen og Jørgen Pedersen.   90   

Niels Olsen Bille, hmd.   Viemose, Kalvehave sogn   1806   Kirkebogen: Død 80 år gl.   97

Søren Nielsen Bille   Skibbinge, Skibbinge sogn   1786   Præstø sogns embedsbog: Konfirmeret.      

Niels Olsen Bille kan findes på min hjemmeside.

mvh
Lars

Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk

Carsten Nielsen


Hej Kim og Lars,
Tak for jeres svar.

Det var et fint grundlag at arbejde videre på.

Mvh
Carsten

Ole Brodersen

Hej Carsten!

Jeg er fuldstændig enig med Kim i den usædvanlig navnekombination af David Clausen og Claus Davidsen på Møn. Jeg har din David Clausen gift med Karen Nielsdatter Bilde i min database, så jeg har prøvet at kigge nærmere på Clausen familien:

Din David Clausen er helt sikkert ham der er født i Aalebæk i Borre sogn 1764 døbt 12/1.

Hans forældre Claus Davidsen og Cathrine Knudsdatter får 2 børn i Aalebæk, nemlig Knud i 1762 og din David i 1764.

Claus og Cathrine bliver viet i Borre i foråret 1759, jeg kan kun lige ane navnene med den store lup, og datoen er uvis, men den foregående vielse er 21/2-1759.

Claus og Cathrine flytter til Stubberup og får der børnene Laurs i 1767 og Jørgen i 1769.

Claus davidsen dør 1770 og bliver begravet 11/2-1770.

Claus Davidsens far David Clausen bliver gift 7/12-1729 i Magleby med Kirsten Hansdatter og David dør 1739 og blever begravet 18/11-1739.
Kirsten Hansdatter dør 1736, begravet 19/8-1736. Hun var da enke efter Laurids Nielsen Blegen.

Parret bor i Mandmarke og får den sønnen Claus Davidsen 1730, døb´t 6/4-1730.

Efter Kirsten Hansdatters død gifter David Clausen sig 14/12-1736 i Magleby med Anna Frantsdatter og de får Børnene: Maren født 1738 og David født efter faderens død i 1740.

Det var hvad jeg har fundet ud af, og jeg håber du kan bruge det til noget. Det går jo lige efter bogen med hensyn til navnene.

Karen Nielsdatter og hendes familie er jeg meget usikker på, jeg har en hel del Biller(eller Bilder), Og de bor i Borre sogn, Stege Landsogn, Damsholte, Elmelunde og Magleby sogn. Så jeg ved ikke hvem Karen Nielsdatters fader er.

Venlig hilsen

Jeanne Raae Brodersen

Carsten Nielsen


Hej Jeanne,

Tusind tak, det var helt fantastiske oplysninger. og virkelig
et godt skub fremad. Nu har jeg beskæftigelse til hele week-
enden.

M.h.t. min Karen Nielsdatter Bilde har jeg fundet frem til denne:
Døbt i Damsholte sogn 7 Okt. 1770, død 5 Maj 1838
Forældre: Niels Pedersen Bilde (ca. 1718-1797) og
Margrethe Knudsdatter (ca. 1725-1812).

Venlig hilsen,
Carsten