Kongebrev - bevilling af 23 september 1867 ?

Startet af Bente Dahl Nielsen, 09 Nov 2011 - 16:09

Forrige emne - Næste emne

Bente Dahl Nielsen

En vielse, som jeg har fået tydet :

KB Gråbrødre Hospitalskirke, Odense 1837-1868 opslag 19 øverst

også indført i :

KB Krogsbølle, Skam, Odense 1852-1891 opslag 16 nr 11

Hvad betyder denne bevilling af 23 september 1867 ? og Kongebrev ?

Brudgommen var 36 år og ungkarl og bruden 26 år og pige.

På forhånd tak, hvis nogen kan give en forklaring.
Venlig hilsen
Bente Dahl Nielsen
Odense
Har aner på Skiveegnen, på Nordfyn, i Hjallese og i Åsum.

Karen Graabæk Møller

Hej Bente

Her citat fra Wikipedia (googlet kongebrev). Måske er den den mulighed jeg har fremhævet?:

Kongebrev er den dispensation, som er givet fra kongen til ansøgerne. Dispensationen kan gives i forskellige tilfælde, bl.a. navneændring og giftemål.

Kongebrevet er dog mest kendt som den dispensation, som tillader et par at blive viet, selvom betingelserne for ægteskab formelt ikke er opfyldt. Efter Danske Lov fra 1683 skulle manden mindst være 20 år og kvinden 16. Men aldersgrænserne og betingelserne har været forskellige og er blevet ændret mange gange gennem tiden.

Det kunne f.eks være en af følgende muligheder;

Tilladelse til vielse uden forudgående (trolovelse indtil 1799 og) lysning
Til vielse af "uvedkommende præst" (dvs. inkl. i anden kirke, end den kirke (sogn), som bruden hører til Til vielse i hjemmet (evt. i præstegården) i stedet for i kirken
Hvis en af parterne var separaret / skilt og ønskede at indgå nyt ægteskab
Hvis ægtefællerne var for nært beslægtet,
Hvis bruden var under 18 eller brudgommen under 25,
Hvis man ville gifte sig ind i svogerskab, dvs. med afdød ægtefælles familiemedlem
Mænd under 21 år og kvinder under 18 år
Sindssyge og åndssvage i højere grad
Ægteskab mellem personer, hvor den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- og nedstigende linje

Hilsen
Karen G. Møller

Bente Dahl Nielsen

Hej Karen

Tak skal du have for denne vejledning.

Det kunne godt se ud til at være din fremhævede mulighed.

Men hvorfor de dog blev viet i den pågældende kirke i Odense, når begge tilsyneladende var bosiddende i Krogsbølle Sogn, det forstår jeg ikke.

Men ikke alt kan vi jo finde ud af !
Venlig hilsen
Bente Dahl Nielsen
Odense
Har aner på Skiveegnen, på Nordfyn, i Hjallese og i Åsum.

Karen Graabæk Møller

Hej Bente

Nej, det er ikke alt man kan finde ud af - kunne nogle gange godt ønske at man kunne rejse tilbage i tiden, jeg kender adskillige degne der skulle have bank pga. skriften eller manglende oplysninger  ;D

Hvis du har fundet alt du kan om brudgom og brud, ved du jo nok om der gemmer sig en historie bag, ellers kan det jo være der dukker nogle spor op. Men jeg hæftede mig ved hospitalskirke .. mon der er noget om et hospitalsophold mons tro?

God fornøjelse!

Karen

Bente Dahl Nielsen

Hej Karen

Tak for dine bemærkninger, jeg har en del, men ikke alt ! om brudeparret.

Gråbrødre Hospitalskirke hørte fra starten til Gråbrødre Kloster som "sygehuskirke". Det er gradvist ændret over de senere år, så kirken nu er under Domkirken, Skt Knuds Kirke, både mht præster og menighedsråd.

Venlig hilsen
Bente Dahl Nielsen
Odense
Har aner på Skiveegnen, på Nordfyn, i Hjallese og i Åsum.