Tægtebarn

Startet af Peter Bøjesen Jensen, 31 Okt 2011 - 18:50

Forrige emne - Næste emne

Peter Bøjesen Jensen

Hej.

Hvor finder man oplysninger om et "tægtebarn".

Jeg har fundet følgende forklaring om et tægtebarn:
Indtinget fattiglem, d.v.s. at der på tinget har været holdt auktion, hvor man kunne byde ind på at huse barnet, mod betaling fra sognet. Den der forlangte mindst fik barnet på kost. Aktuelt når barnet var forældreløs.
Var det kun ved forældreløse børn, at man brugte dette?

I den konkrete sag drejer det sig om Mads Jensen f 1799 i Møborg, Skodborg, Ringkøbing.
Forældre Jens Jensen og Ide Margrete Madsdatter. Ved folketællingen 1801 befinder han sig ikke hos forældrene i Møborg.

Den eneste Mads Jensen, som kan passe i området er en Mads Jensen på 2 år. Her er han tægtebarn hos Mads Tomsen i Asp sogn, Hjerm, Ringkøbing. Han bliver senere gift i Asp, så det må næsten være ham. Men han er jo ikke forældreløs.
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk

Arne Feldborg

Ordet "tægt" er i den her sammenhæng i familie med "indtægt".  Altså penge man fik for een eller anden
ydelse. Almindeligvis brugt om at tage noget i pleje.

Mange steder i Jylland, og vel især i Vestjylland, havde de større gårde ofte flere hundrede "Tægtfaar" gående ude på heden om sommeren.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Peter Bøjesen Jensen

Hej Arne

Mange tak for dit svar.

Hvor kan man finde oplysninger om disse plejeaftaler. Er det i fattigvæsenets protokoller eller hvordan finder man disse oplysninger. Ville jo gerne finde aftalen, så jeg evt. kan være sikker på, at det er den rigtige Mads Jensen jeg har fundet i 1801.
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk