Hjælp ønskes til tydning af vielsesindskrivning

Startet af Karsten Normann Pedersen, 17 Okt 2011 - 01:07

Forrige emne - Næste emne

Karsten Normann Pedersen

1755-1813, Vester Hassing, Kær, Aalborg   opslag 221

I den anden indførsel lyder det som jeg tyder det i første spalte:
Samme dag [16. januar 1808] annonceres til ægteskab ...mand Christen Pedersen og ... Johanne Jacobsdatter begge af Westerhassing

I anden spalte går det galt: Den 19 februar ... på grund af Christen Pedersen har ... 21. februar ...

Som jeg læser det bliver han syg og dør. Når vielsen at blive effektueret?

Åbenbart er der en der er hurtig til at trøste den sørgende enke, for i fjerde indførsel læser jeg:
Den 20. maj 1808 annonceres ægteskab ungkarl Anders Jensen og Christian Pedersens enke Johanne Jacobsdatter af Westerhassing.

Hvad er det lige der står i anden spalte i anden indførsel?

med venlig hilsen og råb om hjælp

Karsten Pedersen

Nancy Petersen

Ægteskabs Anmeldelse:
Samme Dag [16. januar 1808] anmeldt til
Ægteskab Enkemand Chri-
sten Pedersen og Pigen
Johanne Jacobsdatter beg-
ge af Westerhassing

Copulerede:
Den 19de Febr Hiemme-
viet paa Grund at
Christen Pedersen laa
farlig syg og formo-
dedes ikke at leve til
d. 21de Febr til hvil-
ken Tid Vielsen var
bestemt at skee i Kirken.

Forlovere:
Christen Andreasen
Jens Nielsen

Vh
Nancy


Karsten Normann Pedersen

Rigtig mange tak. Jeg synes det var en hård nød at knække!

mvh
Karsten