Lægdsruller - vil gerne forstå

Startet af Anne Lise Kirk Olsen, 05 Okt 2011 - 19:21

Forrige emne - Næste emne

Anne Lise Kirk Olsen

Hej,
jeg var til et ganske godt foredrag om dette emne igår aftes, men har åbenbart behov for at få skåret det ud i pap.

Det er lykkedes mig at finde en Simon Peter Kristian Marquardsen i lægd nr 557 (Østerild) i år R (1919). Han er født 2. januar 1900, så det er altså hans optagelse jeg har fundet. Hurra!  :-)

Der er noteret noget i 1921 og i 1922, men han er ikke streget ud, og sidste kommentar er "uhind Spinkelhed", hvilket vel må betyde, at godt nok er han spinkel, men det kan godt gå, hvis de skulle komme til at mangle folk.
Næst-sidste kommentar er iøvrigt "K I - 2 J. B. 1229", hvilket jeg har tilladt mig at tyde til han er ubetinget tjenstdygtigt til krig, og at han er "skrevet op til" 1. batallion nr. 1229......?

Men ----  når han nu ikke er streget ud, HVOR eller nærmere HVORNÅR kan jeg så finde ham igen? Jeg kommer ikke sådan lige til København, men gerne til Viborg. Hvordan kan jeg finde ud af, om jeg skal 1, 2, 3, ... 10 år frem i rullerne før han står der igen? I Viborg står rullerne jo ikke fremme, men skal bestilles gennem et sindrigt system.  ;)

Jeg synes det er meget svært at gennemskue, så hvis der var en her der kunne oplyse mig en smule, så ville det være dejligt.

mvh
Anne Lise Kirk Olsen
8960  Randers SØ

Jes Søndergaard

Hej Anne Lise,
hvis oplysningerne i tilgangslisten ikke tyder på, at han er udslettet, skal du prøve at slå ham op i den omskrevne tilgangsliste.

Den omskrevne tilgangsliste for 5. udskrivningskreds, lægd 557, litra R (1919), bestilles som B422 470.

Anne Lise Kirk Olsen

Hej igen,

tak for svar Jes - den vil jeg bestille næste gang jeg tager til Viborg.

MEN, for at jeg ikke skal blive ved med at stille spørgsmål i dette forum, som jeg burde selv kunne klare, vil du så forklare mig, HVORDAN du er kommet frem til dette resultat?

Er der en bestemt bog eller registratur jeg skal kigge i? Kan man finde det på nettet? Er det noget man kan købe sig til (en bog fx)?

mvh
Anne Lise
8960 Randers SØ

Jes Søndergaard

Hej Anne Lise,
her kan læse om hvad en omskreven rulle er.
Hvis du har fundet oplysningerne beskrevet i dit første indlæg i Viborg, må du have slået op på 5. udskrivningskreds i registraturen for lægdsvæsen. Her fremgår det også hvilke omskrevne ruller der er under udskrivningskredsen og hvilke bestillingsnumre de har.

Der er en folder på læsesalen som giver konrete eksempler på hvordan du søger i lægdsrullerne.

Gitte Christensen

Hej Anne Lise (og andre interesserede)

Jørgen Greens bog: Slægtsforskning i lægdsruller og søruller og i hærens og søværnets arkiver fra 2009 er den grundigste beskrivelse. Bogen kan lånes på biblioteket.
Held og lykke med lægdsrullerne.

Mvh. Gitte