Kalender

Startet af Lars J. Helbo, 25 Jul 2016 - 17:15

Forrige emne - Næste emne

Lars J. Helbo

Jeg har gennem mange år brugt programmet Dage, og været utrolig glad for det. Desværre bliver det jo ikke længere opdateret, det er ikke frit tilgængeligt, der begynder at være problemer med de nyeste Windows-versioner for slet ikke at tale om Mac-brugere.

Derfor har jeg forsøgt at lave en hjemmeside med de samme funktioner:

http://www.salldata.dk/kalender/index.php

Jeg har udeladt den franske republikanske kalender, fordi jeg ikke synes, den er vigtig. Jeg har kun medtaget de væsentlige helligdagsbetegnelser. Til gengæld har jeg scannet Bauers Calender og lagt et link til den. Så hvis man søger noget meget specielt, kan man jo kigge der.

Men er der noget (væsentligt), som jeg har glemt?

Michael Hedeman

Det ser meget godt ud Lars.

Du har kun glemt at fjerne de ikke eksisterende dage i feb 1700 da man gik over til Gregorianske kalender.

Venligst
Michael Hedeman

Lars J. Helbo

Naej, det er ikke helt rigtigt  ;)

Man vælger jo, om man vil bruge gregoriansk eller juliansk kalender og så vises de dage, der er i den pågældende kalender. At man i Danmark skiftede fra den ene til den anden i år 1700 og dermed mistede 11 dage, er jo noget andet. Så længe man bliver i den ene eller anden kalender, mangler der jo ingen dage, og andre lande skiftede på helt andre tidspunkter. (Spanien og det meste af det katolske Tyskland allerede i 1582/3 og som den sidste Rusland i 1918).

Michael Hedeman

Ja det er jo som man tager det.

Gad vide hvilken dato man skal vælge, hvis der står i kirkebogen døbt Quinquagesima 1700  ;)

Det kunne ikke skade at der under kalender står noget i retning af at
ved skift til Gregoriansk kalender findes de sidste 11 dage i februar ikke.

Venligst
Michael Hedeman


Inge Nissen

Tusind tak for endnu en god side.
Vh. Inge