Min tipoldemor

Startet af Merete, 22 Jun 2024 - 12:52

Forrige emne - Næste emne

Merete

Min tipoldemor Anna Margrethe

I kirkebogen ved min tipoldemors fødsel helt nederst på siden står der hhv noget omkring forældrene og en kommentar helt ude til højre, som jeg ikke kan tyde ... mon en af jer kan?


https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=81482074

Det er især oplysningerne vedr faderen og så den note ude til højre , jeg er usikker på.

På forhånd tak for hjælpen

Merete




Poul F. Andersen

Hvad hedder din tipoldemor?
Hvilket nummer har indførslen?
Venligst
Poul F. Andersen

Bente Wanning

Du bør altid skrive fulde navn osv i stedet for tipoldemor. Dem er der millioner af.
Venlig hilsen
Bente Wanning 
Hjørring amt <Skæve<Voer<Astrup<Åsted sogne
Hals Arkiv 9370
Medlem af DS Danmark -

Inger Toudal

#3
Se  Gode råd til alle brugere af Hjælp til tydning: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,157.0.html

Barnet blev født i Ertebjerg (Tandslet sogn).

Det må vel være nr. 5, Ane Margrethe Schmidt, det drejer sig om:
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=22045471#: 455673,81482074

HM: https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17217338#202640,38415231 - 21 April

- om forældrene står der: ægteviede 14 Nov 1852

Vielsen: https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=22045471#455669,81481822 - nr. 11
 
Venlig hilsen
Inger Toudal

Merete

Glemte alt det basale omkring min forespørgsel..Var så optaget af at få spurgt om hjælp.
Men ja, det er nr 5 Anna Margrethe Schmidt, det drejer sig om.
Faderen er jeg nu med på.
Men noten ude til højre nede i bunden er også et irritationspunkt.
Så hvis nogle af jer mener, I kan tyde den , vil jeg også blive glad for input hertil.

Tak for de foreløbige svar og henvisninger.

Merete


Jørgen Thue Pedersen

Ca. sådan:

Moderen tjente 10 Maaneder før sin Nedkomst i Lysabbel
Hjemmedøbt
Confirm
23 Mai i K(irken)
mvh
Jørgen

Inger Toudal

#6
Kludrede i det med det første link i mit foregående svar.

Her kommer det korrekte link til Ane Margrethe og Kirstine Marie Schmidts fødsel og dåb:
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=22045471#455673,81482074 - nr. 5 & &

Forældrene:
Ane Marie Schmidt, Dat-
ter af Inderste Matthias
Schmidt i Ertebjerg. Som
Barnefader nævnedes
Tjenestekarl Hans Chri-
stian Petersen fra Sun-
deved.

Anmærkninger:
Moderen
tjente 10 Maa-
neder(?) før sin
Nedkomst i
Lysabbel.
Hjemmedøbt. [Daaben] Confirm.[eredes]
23 Mai i K.[irken]
 
Venlig hilsen
Inger Toudal

Merete

Tusind tak ...
Har hørt at det kunne betyde noget med, hvor man var tilknyttet ....

Nå ,men tak endnu engang ..

Merete

Inger Toudal

#8
Tvillingerne fødsel er noteret i Lysabild sogn:
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=22019283#450976,80757657 - øverst

Se https://wiki.slaegt.dk/index.php/Fors%C3%B8rgelsessted

- og https://wiki.slaegt.dk/index.php/Fors%C3%B8rgelsesretforordning_af_1844

"§ 4
Med Hensyn til uægte Børn bliver det Sted, hvor Moderen Timaanedersdagen forinden Fødselen har havt fast Ophold eller
Tjeneste, at betragte som Fødehjem; ...

§ 5
Naar i Overensstemmelse med foranførte Regler et Barn skal ansees at have sit Fødehjem paa et andet Sted end det, hvor
det virkelig er født, bør Præsten paa sidstnævnte Sted uopholdeligen gjøre Anmeldelse til Præsten paa det førstnævnte
Sted, og den fornødne Antegnelse om Barnets Fødsel og Hjemsted foretages i begge Steders Kirkebøger. ..."
 
Venlig hilsen
Inger Toudal

Merete

Tak for den information , Inger.
Så giver det bedre mening med oplysninger hhv fra Lysabild og Ertebjerg / Tandslet.

Så mangler jeg at hitte ud af, hvor tvillingesøsteren blev af...

der er nok at tage fat på.
 :)