Mads Nielsen Lind, ? prokurator i vestindien født 1731 Holbæk - ref. LIE1036

Startet af John Liebmann Svendsen, 21 Jun 2024 - 21:14

Forrige emne - Næste emne

John Liebmann Svendsen

Kan nogen hjælpe mig videre ?
Amtsskriver og borgmester Mads Nielsen Lind i Holbæk får
1731 en søn af samme navn - faderen er dog død året før.
En kilde (som jeg desværre ikke har gemt) har ham som prokurator i Vestindien.
Har ikke fundet andet end hans dåb 16.1.1731
Hans søster, som dør ugift 1803 har et skifte, hvor søskende er nævnt, men der er han ikke med.

Bente Aaris

Prokurator Mads L.i Vestindien står sammen med familien (4 søstre) i Lengnicks Stamtavler side 153:
https://www.kb.dk/e-mat/dod/130021575292_bw.pdf

Mvh
Bente Aaris
Godset♥ MOSS
https://aaris.webtrees.net

John Liebmann Svendsen

Tak til Bente Aaris
det var der, jeg fandt oplysningen, som jeg dog ikke bliver meget klogere af :-(

Bente Aaris

Du har jo muligheder, moderen lever endnu i Oeders tælling 1771,


Kilde:   OE-1771
Mandens navn:   Mads Lind   Mandens erhverv:   Amtsforvalter
Mand død (ja/nej):   Ja
Hustru død (ja(nej):   Nej
Hustrus forsørgelse:   af Post Cassen 50 rd   Hustrus alder:   73
Hustrus civilstand:   Enke   Hustrus nr. ægteskab:   1
Enkestand antal år:   41   Antal uforsørgede børn:   6
Sogn:   Holbæk Købstad   Herred:   Merløse
Amt:   Holbæk   Stednavn:   4
Indtastningsnr:   C0616   Løbenr.:   92

Finder hende ikke i FT 1787, så hvis hun døde 1771-1787, kan du måske finde hendes skifte og se om Mads lever endnu eller har efterkommere, der står hun havde 6 børn da manden døde!

Hvis Mads Lind havde en beskikket stilling som Prokuratur i Vestindien, kan der også være muligheder om oplysninger (hvornår blev han beskikket f.eks.) i Kancelliets arkiv på Rigsarkivet!


Mvh
Bente Aaris
Godset♥ MOSS
https://aaris.webtrees.net

John Liebmann Svendsen

Tak for indsatsen endnu en gang.
Moderen lever og har 6 uforsørgede børn - fraregnet de døde, er der 6, hvis Mads (jun) lever 1771, så det må han gøre.
Der er desværre ikke et skifte ved hendes død 28.11.1784, så vidt jeg kan se - både Brejl og Aurelia har skifter fra Holbæk, hvor hun dør. Der er jo heller ingen umyndige på det tidspunkt, hvor Mads (jun) som den yngste er 53 år, hvis han stadig lever.
Omkring Kancelliet via Rigsarkivet, så overstiger det mine evner, at finde den rigtige pakke blandt de næsten utallige :-(
Det næste er jo så, hvor han er død - det kan jo være alle steder i Danmark eller i Vestindien.
Umiddelbart vil jeg derfor lade ham "hvile i fred".

John Liebmann Svendsen

Tilføjelse:
Hvis de 6 børn skulle være levende ved mandens død 1730, så passer regnestykket ikke, medmindre Mads medregnes, selvom han først er født 1731.
Hvis de 6 børn skulle være levende i 1771, så passer regnestykket.
Der er dog et stedbarn, som er levende i 1730, men ikke i 1771.

Bente Aaris

Det er godt nok ærgerligt at skifteprotokollen ikke er der lige i det år 1784.

Ved søsteren Else Kirstines skifte i 1803 står Mads Lind j.som du har bemærket der heller ikke, men det gør heller ikke stedsøsteren Birgitte tror jeg hun hed!
Den eneste som er i live i 1803 er søster Marie Magdalene Lind enke efter Jørgen Heerfordt, skifte efter hende har jeg ikke fundet!
Mvh
Bente Aaris
Godset♥ MOSS
https://aaris.webtrees.net

John Liebmann Svendsen

#7
5 af Mads's søskende har jeg ikke et skifte eller begravelse på, selvom nogle kilder har en dato eller et årstal, men de må henstå til næste gang jeg runder familien, så er der måske nyt i FamilySearch.org eller anden kilde. De kan jo være døde/begravet et andet sted end Holbæk.
Nu vil jeg i stedet prøve at finde oplysninger på Mads Nielsen Lind seniors forældre og kone1's - det er jo mine direkte aner.
Men først er der jo lige Sankt Hans aften i morgen og nogle dage med besøg.

Janne Tylvad

Hej

Vedr Mads Nielsen Linds (seniors) forældre:

Fra Karise Kirke:
3) med rimet Indskrift over Niels Madsøn og Jens Nielsøn samt Cidzel
Olufsdatter, »i Store Linde levde de i Ægtestand og døde. Her sover de naar
Dom skal skee, Til Fryd de da skal møde Imidlertid de Dødes Been Ærbødig
Pligt belønner Med Mindeskrift her sat paa Steen Af efterladte Sønner«: Mads
Nielsøn Lind, kgl. Amtsskriver over Holbeck Amt og Oluf Nielsøn Lind, Han
delsmand i Kiøbenhavn 1. Jan. 1720. Fordybede Versaler. Hjørnecirkler med
Englehoveder, forneden Timeglas over vinget Kranie. Ølandssten(?), 210 ×
114 cm. Henstillet ved Kirkeladen
http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Praestoe_0469-0487.pdf

Hans forældre er også anført i Brejls Holbæk skifter:
https://www.brejl.dk/holbek.html

Har forsøgt at finde frem til Margrethe Cathrines forældre - men hidtil forgæves.

Birgitte Charlotte døde ifølge denne kilde i 1770:
https://slaegtsbibliotek.dk/911086.pdf
men jeg har ikke fundet hendes død i Holbæk. Hun boede sandsynligvis hos et af børnene.

Mads Nielsen Lind var gift 3 gange, 1) med Frochen Cathrine, 2) med Marie Kirstine Beck - et kort ægteskab, hvor mor og en datter begraves 3. juli 1716?:
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=151479#151479,25168012
Kirkebogen er lidt rodet, men sammenlign med følgende afsnit (under Gravminder) fra Holbæk Kirke:

1709, 6. dec. tilhandlede amtsskriver, borg
mester (Mads Nielsen) Lind sig en begravelse,
der tidligere havde tilhørt hans kærestes salige
forældre. 27. febr. 1710 blev hans barn nedsat og
22. juli 1711 hans kæreste, 2. juli 1716 blev igen
hans kæreste nedsat, 30. dec. 1720 igen et barn.
17. sept. 1727 betalte han for åbning af begravel
sen til hans datters lig, og 22. aug. 1730 ned
sattes han selv.
http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Holbaek_2819-2940.pdf

Mvh
Janne





John Liebmann Svendsen

MANGE tak til Janne Tylvad for fine nye oplysninger (og lidt jeg kender i forvejen) - kikker nærmere i aften, men holder derefter pause nogle dage.
Birgitte Charlotte er død 1770 i København.

Janne Tylvad

1) Mon du har et link til Birgitte Charlottes begravelse?

2) Har mere info om Mads Nielsen Lind senior (desværre intet om junior) og vil prøve at samle det, mens du holder pause.

Mvh
Janne


Janne Tylvad

Tak for link.
Herunder lidt mere om Mads Nielsen Lind senior.

Mads Nielsen Lind (1673 i St Linde, Karise S – 1730 i Holbæk)
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=509174#509174,24445379
En del oplysninger  i følg link:
Albert Thomsen: Holbæk købstads historie I:
https://slaegtsbibliotek.dk/934743.pdf
Samt i Skt Nicolaj Kirke i Holbæk:
http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Holbaek_2819-2940.pdf

Vedr hans forældre og søskende, se Karise Kirke og følg links:
https://www.stoltze-saltoft.dk/getperson.php?personID=I4201&tree=1
https://slaegtsbibliotek.dk/911086.pdf

Hans broder Oluf Nielsen Lind anføres i københavnske kirkebøger som theskænker, øltapper mm, se også:
Københavns Ejendommer – Strand Kvarter, p 34 øverst:
https://slaegtsbibliotek.dk/927767.pdf

Kalundborg skifter, se Brejl:
https://www.brejl.dk/kalundborg.html
Her anføres et skifte efter en søster til Mads Linds stedfar Jens Nielsen Lind: Ellen Nielsdtr lbnr 1288. Mads Nielsen Lind nævnes.

Embedsansøgninger:
https://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=231709&sort=e
Ifølge dette link var han i mange år fuldmægtig hos Johan Hacksen (- 1704) regimentsskriver på Mørup Hovedgård i Fjenneslev S, gift med Dorthe Nielsdtr, datter af afdøde Niels Nielsen rådmand og borgmester i Holbæk. Hun var søster til Mads Linds 1. hustrus mor Else Nielsdtr (se Brejls skifter fra Holbæk). Mads Nielsen Lind stod som ejer af Mørup 1710-11, hvorefter hovedgården blev solgt, samme år som hans 1. hustru Frochen Cathrine døde.
Gennem sit ægteskab med Frochen Cathrine giftede han sig ind i penge - og magteliten i Holbæk, dels gennem hendes far, der var rådmand, dels gennem hendes mor, der nedstammede fra den gamle, førende Eggers-slægt, som igennem årtier havde siddet på magten. som rådmænd og borgmestre,

1691: Birkeskriver til Egede Birketing (Sjæll Reg):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19981252#272329,51926969

Ca 1705 amtsskriver over Holbæk A. Kilderne er lidt uenige om han var amtsskriver eller amtsforvalter. I kirkebøgerne i Holbæk anføres han udelukkende som amtsskriver.

1725-30 : Borgmester i Holbæk.

Han var gift med 1) Frochen Cathrine Jensdtr Wivild  (1677- 1711). Vielse 9. juni 1705 på Mørup, Fjenneslev S:
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=149482#149482,24725046

Gift med 2) Marie Kirstine Beck ( - 1716). Vielse sandsynligvis i København.
Vedr Marie Kirstine Beck se følg link:
Københavns Ejendomme – Øster Kvarter, p 24:
https://slaegtsbibliotek.dk/927796.pdf
Se også Skt Nicolaj Kirke i Holbæk p 2925. Ingen navne er nævnt på de 2 første hustruer, men den hustru, der anføres begravet 2. juli 1716 må være Marie Kirstine Beck. Jvf mit link nævnt # 8 til hendes begravelse.

Jeg regner med, du har styr på ægteskabet med Margrethe Cathrine Christensdtr og deres 8 børn, hvoraf 2 døde som små. Margrethe Cathrines mor døde i 1741 i Holbæk.

Mvh
Janne