Voergaard. Fæstebrev 1791 Jens Laursen, Præstbroe

Startet af Henrik Karl Nielsen, 16 Jun 2024 - 23:00

Forrige emne - Næste emne

Henrik Karl Nielsen

Godaften. Et yderst interessant og vanskeligt fæstebrev (vilkår om bropenge, krohold og hoveri af forpagtet jord). Er en anelse usikker på enkelte udtryk. Rigtigt filigranarbejde. Hvis nogen har kommentarer, er jeg taknemmelig.

Jens Laursen i Præstebroe hans Fæstebrev

Jeg Holger Reedtz-Thott til Stamhuset Gavnøe, Lindersvold, Strandegaard samt Woergaard og Rugtved Deres kongelig majestæts Bestalter kommerherre, giør hermed vitterlig at have stæd og fæst til Bondekarlen Jens Laursen Præstebroe 28 Aar gl., det Stæd paa mit gods i Albeck Sogn Præstebroe kaldet, som has fader Laurs Jensen hidtil har beboet og haft i fæste men nu godvillig afstaar til bemelt sin Søn, imod han og hustrue nyde saalænge at lever, frii huuslye og ophold ved stædet, ligesom fæsteren det selv nyder, og efter døden et sømmeligt Begravelse, men i tilfælde forældrene Laurs Jensen og hustruen ikke end opholder paa den maade har fæsteren at nyde, skulle kunde foreenes, er han foruden frie huuslye forbunden til at levere dennem aarlig til Martini Rug 3 Tdr. og Byg 3 Tdr. sundt og godt korn samt en Koe og 4 Faar af alt paa Stedet værende, at overlade til egen og afbetiening udi deres leve tiid, hvilcke creaturer nyde frie græs og foder paa stedet lige med fæsterens enge, men naar nuu af forældrene ved døden afgaar bortfalder det halve af førnævnte korn, lige som de 2 af Faarene. Hvilket sted Præstebroe i Landmaalingens nye Matricul er andsadt for hartkorn 1 Td og 1 Skp., og de saakaldte Engskifter fra Østergaard i Albech nemlig Vestereng og Broens Eng med der værende agger-land faderen Laurs Jensen [faderens navn udeladt i versionen i fæsteprotokollen] har været overladt til brug og dyrkning samt Engbierning, ansadt for hartkorn 1 Td med ald sit rette tilliggende, bemelte Jens Laursen altsaa i fæste maa antage og sin livs tiid nyde, bruge og beholde tilligemed Kroerholdet efter den paa kongelig Privilegium og alt paa følgende Conditioner:

1. At fæsteren fra Dato af ommeldte 2 Tdr. 1 Skp. hartkorn i alt og saavidere hannem i Personele afgift i nogen maader kan vedkommend nyder og betaler alle kongelige Contributioner som nu enten ere eller herefter vorder paabuddne til rette og anordnet forfaldstiid, saavelsom broen holde pengene aarlig 4 Rdl., hvorimod han berettiges at bruge kroeholderiet efter derpaa bevilget Privilegium.

2. Den aarlige landgield saa som til Ste. Hansdag Smørskyld 1½ Bismerpund der betales med 1 Rdl og 2Mk til Martini at erlægge og betale.

3. Bropenge af Præstebroe aarlig inden Paaske at betale med 5 Rdl. siger fem Rixdaler, hvorimod fæsteren berettiget at hæve bropenge af over broen farende ligesom hans formænd det have været tilladt.

4. Af Præstebroe-Stedet er han befriet for videre hoverie at forrette, men alleene aarlig at bierge det rug eller engeskifte hertil Woergaard. Stedet har været, af alders tiid, have gaardens Enge paalagt at slaae, stuve, og fremføre græsset eller høet af, det hans fremdeles efter tilliggende skal forrette u-paaklagelig, men af Østergaards anpart skal han aarlig hertil Woergaard af et heel Boel forrette det hoverie Østergaardens Boel har været paalagt i henseende til pløjning, sæd og harvning over alt i marken hertil gaarden hvor bemelt Østergaard hidtil har haft siin skifte og været paalagt at forrette i den part, men giødes at udføre, fordres nu af fæsteren for videre, med det hertil opbrudne Jord i Pultzen og paa Engene hvor Østergaardens Boel har og har haft Skifte der, ligesom hvad tærskningen angaar, nu heller er fæsteren vedkommende at forrette meere, end nu halv uggentlig tærske-dag at bemelte Boel det øvrige hoverie som kan deraf paafordres, forretter ved Morten Andersen og Niels Laursen i Albech efter den bestemmelse ved deres fæste-breve er giordt.

5. Holder Stedet paa Bygning med siin Inventier og Besætning efter derover nærmere holdende syyns og Taxation som dette fæste bliver at være fæste, udi lov befalet stand, hæfd brug og forbedring saaledes som han derfor i sin tiid vil staae til ansvar.

6. Stedets Jorder i rette tiid at drive, dyrke, giøde og besaae og intet af dessen Eiendom [Einedomb] at bortleie til upligt bruge eller i nogen maade forringe ligesom nu heller afgrøder derfra i henseende til høe- og vraae foderet lade bortkomme, men dertil at hjembierges, forblive og udtørres til giødskningens forbedring.

7. Viser tilbørlig Lydighed imod herskabet og deres forvalter, og for øvrigt som en fæste bonde i alt ham vedkommende efter dette fæste, holder sig hans majestæts allernaadigste lov og forordninger allerunderdanigst efterrettelig, under dette fæstes forbrydelse og paafølgende straf. Udi Indfæstning haver fæsteren betalt 50 Rdl. Dets til bekræftelse under min haand og segl. Woergaard den 18. juli 1791. H. Reedtz-Thott.

Ligelydende Genpart Fæste Brev, haver jeg modtaget, og samme i alle dele at holde og efterleve jeg mig herved tilforpligter, og til den ende nu alleene selv egenhændig underskrevet denne min fæste-Revers men endog ombedt af 2de undertegnede sammen med mig til vitterlighed vil underskrive. Datum ut supra         

Jens Laursen      Krogh   Jens Pedersen fra Strengsholt huus

Fæsteprotokol: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=331303&side=236

Originalt fæstebrev: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=331314&side=194&height=695

Ole Westermann

Man bør anvende originalens linieskift - det letter arbejdet - jvf et af moderators gode råd
 - derefter kan man gøre med teksten efter behag:

Jeg Holger Reedtz Thott
til Stamhuset Gavnøe, Lindersvold, Strande-
gaard samt Woergaard og Rugtved, Deres Kon-
gelig Mayestæts bestaltet Kammerherre, Giør
hermed Vitterlig, at have stæd og fæst til Bonde
Karlen Jens Laursen Præstebroe 28 Aar gam-
mel, det Stæd paa mit gods i Albeck Sogn
Præstebroe kaldet, som Hands Fader Laurs Jensen
hidtil har beboet og haft i Fæste haft, men nu godvillig
afstaaet til ermelte sin Søn, imod Han og Hustrue
nyder saalænge at lever, frie Huusværelse og ophold
ved Stædet, ligesom Fæsteren det selv nyder, og effter
Døden et sømmeligt Begravelse;  men i tilfælde
Forældrene Laurs Jensen og Hustrue ikke om ophol-
den paa den Maade hos Fæsteren at nyde skulle kunde
foreenes, er Han foruden frie Huuslye forbunden til at
levere dennem aarlig til Martinii Rug 3 Tdr. og Byg
3 Tdr. sundt og godt Korn samt en Koe og 4re Faar
af de paa Stædet værende, at overlades til egennyt-
te og afbetiening deres leve tiid, hvilke Creature,
nyder frie Græs og Foder paa Stædet lige med Fæsterens
egne, men naar een af Forældrene ved Døden af-
gaaer bortfalder det halve af fornævnte Korn, lige
som og de 2de af Faarene;     Hvilkket Stæd Præ-
stebroe i Landmaalingens nye Matricul er and-
sadt for Hartkorn 1 Tde  1 Skpe., og de saakaldede Engskif-
ter fra Østergaard i Albech nemlig Væster-Eng og Bro-
ens-Eng med deri værende Agger-land Faderen Laurs
Jensen har været overladt til Brug og Dyrkning samt
Engbiergning, ansadt for Hartkorn 1 Tde, med
ald sit rætte tilliggende, ermelte Jens Laursen
altsaa i Fæste maae antage og sin lives tiid nyde,
bruge og beholde tilligemed Kroerholdet effter derpaa
forundt Kongelig Privilegium, og det paa følgende Con-
ditioner:
1. At Fæsteren fra Dato af ovenmeldte 2 Tdr. 1 Skp. Hart-
korn i Alt, og hvad videre Hannem i Personell-Af-
gift i nogen maade kan vedkomme, yder og betaler
alle Kongelige Contributioner som nu entten ere eller
herefter vorder paabudden til rette og anordnet
forfalds tiid, saavelsom Kroerholds Pengene Aarlig
4 rd., hvorimod Han berættiges at bruge Kroeholderie
effter derpaa bevilget Privilegium. -
2det  Den Aarlige Landgilde saasom til Ste. Hansdag
Smørskyld 1½ Bismerpund der betales med 1 rd. og til Mar-
tinii 2 rd. af Præstebroe, og af Østergaards-anpart i Albech
1 rd. 2 mk til Martinii, at erlægge og betale. -
3die  Broepenge af Præstebroe aarlig inden Paaske at be-
tale med 5 rd. siger Fem Rixdaler, hvorimod Fæsteren
berættiges at hæve Broepenge af over broen farende
og rejsende, ligesom Hands Formand det har været
tilladt. -
4de  af Præstebroe-Stædet er Han befriet for videre
Hoverie at forrætte, end alleene Aarlig at bierge
det Eng eller Enge Skifter hertil Woergaard, Stæ-
det af Alders tiid heri Gaardens Enge, har været
paalagt at slaae, Rive og hiemføre Græsset eller
Høet af, det Han fremdeeles effter tilsigende skal
forrætte upaaklagelig. -                Men af Øster-
gaards-Anpart skal han aarlig hertil Woergaard
af et heel Boel forrætte det Hoverie Østergaardens
Boel har været paalagt, i henseende til Pløjning
Sæd og Harvning over alt i Marken hertil Gaar-
den, hvor bemelte Østergaard hidtil har haft sine
Skifter og været paalagt at forrætte i den
post, men Giøden at udføre, fordres ei af
Fæsteren for videre, end det hidtil opbrudte Jord
i Pultzen og paa Engene, hvor Østergaardens-Boel
har og har haft Skifter der, ligesom hvad tærskning-
gen angaaer, ei heller er Fæsteren veedkommende
at forrætte meere, end en halv uggentlig Tærske-
dag at ermelte Boel, det øvrige Hoverie som kan
deraf paafordres, forrættes ved Morten Andersen
og Niels Laursen i Albech effter den Bestemmelse ved
deres Fæste-Breve er giort. -
5te holder Stædet paa Bygning med sine Inventarier og
Besætning, effter derover nærmere holdende Siun og
Taxation som dette Fæste bliver at vedhæfte, udi lov
befalet Stand, hæfd, brug og forbedring saaledes som Han
derfor i sin tiid, vil staae til Ansvar. -
6. Stædets Jorder i rette tiid at drive dyrke,
giøde og besaae og inttet af dessen Ejendomb at
bortleie, til u-pligt at bruge eller i nogen maa-
de forringe, ligesom ei heller afgrøeden derfra
i henseende til Høe- og Straae-Foederet lade bort-
komme, men dertil at hjembierges, forblive og
udtæres til Giødskningens forbedring. -
7. Viiser tilbørlig Lydighed imod Herskabet
og deres Forvalter, og for øvrigt som en Fæste-
Bonde, i alt Ham vedkommende effter dette
Fæste, holder sig Hans Majestæts allernaadigste
Lov og Forordninger allerunderdanigst effter-
rætlig, under dette Fæstes Forbrydelse og paa-
følgende Straf. -     Udi Indfæstning haver Fæ-
steren betalt 50 rd. - Dets til Bekræftelse under
min Haand og Segl. -          Woergaard den
18 Julii 1791. -                   H. Reedtz Thott.
                                                (L.S.)
Ligelydende Gienpart Fæste Brev, haver jeg i-
modtaget, og samme i alle Deele at holde og
effterleve jeg mig herved tilforpligter, og til
den ende ei alleene selv underskrevet denne
min Fæste-Revers men endog ombedt de 2de
undertegnede samme med mig til Vitter-
lighed at underskrive. -             Datum ut
supra. -         

     Til Vitterlighed. -       Jens Laursen     
     Krogh       Jens Pedersen
                              fra Strengsholtshuus

mvh Ole

Ole Westermann

Men der er jo forskel på at være fæster, dvs være overdraget en ejendom til livsvarigt brug af ejendommens ejer,
og at være forpagter, dvs leje en ejendom til brug i et vist åremål af ejendommens ejer.
Laurs Jensen var fæster, ikke forpagter.

mvh Ole