Hvad skete der med disse børn på Tunø?

Startet af Helen Jepsen, 12 Jun 2024 - 09:37

Forrige emne - Næste emne

Helen Jepsen

Det drejer sig om to døtre af Christen Jensen og Anne Johanne Michelsdatter.
Edel Kirstine Christensdatter f. 12.9.1800
og
Lisbeth Marie Christensdatter f. 15.11.1806

Der var en 3. søster Anne Cathrine Christensdatter, som er fundet gift m. Anders Rasmussen.

I en opholdskontrakt (1845) vedr. Christen Jensens 2. kone Ane Elisabeth Jørgensdatter nævnes følgende:

"Læst ved Samsøe Birketing den 14de August 1845 og i Skiøde og Pantebogen indført Fol. 673. Ved
Eftersyn af Skiøde og Panteregisteret bemærkes det, at tvende Lodsedler, der ere tinglæste 1. April
1811 foran en Arv stor 352 rd, 3mk, 2 sk som ved Skifte efter Christen Jensens afdøde Hustrue paa Thunøe
tilfaldt den Afdødes Døttre Edel Marie og Cathrine i Arv, henstaaer uudslettet i Pantebogen."

Der er lidt uorden i navnene, men det får mig til at tænke på, om de to kan være døde eller?
Jeg har ikke haft held til at finde dem, selv om navnene er lidt specielle. Måske er der hjælp at få?
Venlig hilsen
Helen Jepsen