Tidligere Vejle-pige 1888-19??

Startet af J. K. Olsen, 29 Maj 2024 - 21:09

Forrige emne - Næste emne

J. K. Olsen

Ved FT 1921 bor Franziska Thyra Goverts på Vestergade 13 i Vejle:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=82478#82478,13723053
 
Hun er her anført med fødsel 25. juli 1890 i Berlin, men årstallet er nok i virkeligheden 1888, se senere.

Faderen fabrikant Johan Peter G. var fra Viborg og blev efter sin tilbagevenden til Danmark fra Berlin udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1906.

Den 15. aug. 1928 bliver hun i København borgerligt viet til fraskilt gigtlæge Carlo Bravi-Bertini:
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=14833425#51432,11426610
 
Den 29. juli året efter dør ægtemanden, og derefter mister jeg sporet. Hvad hændte videre Franziska?

Med venlig hilsen
J. K. Olsen

Britta Hansen

#1
Lysningsjournaler: København. Ægteskab rekords 1936
Hun blev formentlig gift med styrmand Povl Erhard Kristian Hansen *20. november 1904
- -
Viet 15. juli 1936 - KB Nazareth
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

J. K. Olsen

Den 5. juli javist, tak igen Britta!

Det er kun tre år siden, FamilySearch ikke bragte mig videre. Siden er der åbenbart kommet lysningsjournaler til, således at det ikke mere kræver abonnement på Ancestry eller andet at nå frem til vielsen i 1936.

Parret bor ikke på Blegdamsvej 84 ved FT 1940, så nu slutter sporet med Thyras anden vielse. De to indgår ikke i dodsregister.dk, så enten lever de efter 1969, dør før 1943 eller emigrerer. Efternavnet Hansen er lidt sværere at spore end Goverts og Bertini.

Med venlig hilsen
J. K. Olsen

PS. Vedhæftet ses, hvordan Thyras far fik tildelt Dannebrogsordenen samme dag i nov. 1906 som den senere statsminister under besættelsen Erik Scavenius.


Inger Toudal

#3
Efternavn:    Goverts    Fornavn:    Franziska Thyra
Erhverv:    Korrespondent    Fødelokalitet:    Berlin
Føderegion:    Preussen-Berlin    Fødeland:    Tyskland
Fødselsår:    1888    I DK fra:    1890
Bopæl, lokalitet:    Vejle    Amt, region:    Vejle Amt
Lov af:    12 06 1922    Tillæg:    A
Løbenr:    174

- fundet i Database over indfødsretstildelinger på https://ddd.dda.dk/immibas/immibas2.asp
________________________________________________________________________________________________________

Fra MyHeritage:

Franziska Thyra Hansen
1940 Danmark Folketælling
    Fødsel Dag Måned 1888 - Sted
    Bopæl Dag Måned 1940 - Sted
    Ægtemand Navnet på Ægtemand

Måske er der nogen, der har adgang til MH?
________________________________________________________________________________________________________

Kunne være hendes mand nævnt i Berlingske Tidende 16. feb. 1982:
https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/search/%22povl%20erhard%20kristian%20hansen%22
 
Venlig hilsen
Inger Toudal

Bente Wanning

Her ses Franziska fødsels dokument fra Berlin
Venlig hilsen
Bente Wanning 
Hjørring amt <Skæve<Voer<Astrup<Åsted sogne
Hals Arkiv 9370
Medlem af DS Danmark -

Inger Toudal

Venlig hilsen
Inger Toudal

J. K. Olsen

Tak til Bente for attesten fra 1888. Jeg har en fødsel i Preetz i Holsten i 1796, hvor en sådan attest ville være kærkommen. Kan den også hentes på så tilsyneladende let vis?

Og tak til Inger for Mediestream-fundene. Egentlig ledte jeg i morges efter det samme, men ligesom på google og demografisk database skal man et hav af søgemuligheder igennem for at få jackpot. Jeg søgte på Poul, ikke Povl - og jeg forsøgte med Thyras to fornavne enkeltvis men ikke i omvendt rækkefølge.
 
Næste besøg på Diamanten bringer mig formodentlig i hus.

Med venlig hilsen
J. K. Olsen