Gravsten på Mariebjerg - men begravet i Libanon ??

Startet af Kurt Eriksen, 27 Maj 2024 - 12:38

Forrige emne - Næste emne

Kurt Eriksen


Gravsten på Mariebjerg – men begravet i Libanon?

Arkitekt Kjeld Juul Ussing og hustruen Elsebeth er begge
begravet på Mariebjerg kirkegården, men på gravstenen
er nævnt en person, som ikke er begravet under denne
gravsten.

https://www.gravsted.dk/person.php?navn=kjeldussing

Hvis det er tilladt kan man jo ikke være sikker på at den
person som er nævnt på gravstenen virkelig ligger under
samme.

Kender nogen reglerne for den slags?

Mvh


Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Anne Kristiansen

Hej Kurt

Jeg ved desværre ikke så meget om de aktuelle regler for gravsten og mindesten. Måske er det de begreber, du skal søge på?

Jeg har kendskab til en kirkegård her på min egn, hvor der står en sten rejst til minde om en udvandret søn, der døde og er begravet i USA, men mindes med en sten rejst af forældre og søskende i den pågældende persons fødesogn.

Mvh. Anne K.
Med venlig hilsen
Anne Kristiansen

Kurt Eriksen


Tak for svar!

Nu er det ikke fordi jeg har noget imod, hvad folk skriver
på deres gravsten.

Men på en kirkegård burde der kun være gravsten for dem
som ligger begravet på gravstedet, idet mindesten på andre
begravet udenfor kirkegården burde befinde sig udenfor
kirkegården.

Familien vist på gravstenen var ifølge KB udtrådt af folkekirken,
men kan naturligvis været genindmeldt på deres gamle dage,
men folkekirken burde havde regler for, hvad der kan skrives
på gravsten placeret på kirkegården.

Man burde i dette tilfælde kun tillade f eks teksten:

Familien Ussings familiegravsted.

Men sådan er der så meget, og som slægtsforsker blev man jo
klar på, at datteren ikke ligger begravet sammen med forældrene.

Mvh

Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Karen Margrethe Schmidt

Familien vist på gravstenen var ifølge KB udtrådt af folkekirken,
men kan naturligvis været genindmeldt på deres gamle dage,
men folkekirken burde havde regler for, hvad der kan skrives
på gravsten placeret på kirkegården.

Nu er kirkegården ikke beregnet på kun at give plads til medlemmer af folkekirken eller ....
i så fald burde der være flere kirkegårde.
mvh
Karen Margrethe
Karen Margrethe Schmidt

Inger Buchard

Jeg synes, det er fair nok, at et familiemedlem, der er død langt fra hjemmet, kan mindes med en sten på familiegravstedet.
Min farmor havde i den grad brug for et sted at sørge, da hendes søn døde og blev begravet på Curacao på hans første langfart med Maersk. Så han fik en mindesten i hjembyen, som var identisk med den, der var placeret på graven i Willemstad.

Inger Buchard
Redaktør på DIS-Wiki

Ole Westermann

Det forekommer mig rigelig pedandisk at beklage sig over, hvad forældre har besluttet sig til skal stå på deres gravsten. En gravsten er også en mindesten.
Min cadeau til forældrene for at viile have deres kære datter med på stenen !

mvh Ole

Inger Toudal

https://da.wikipedia.org/wiki/Kirkeg%C3%A5rd

- "I Danmark hører næsten alle begravelsespladser under Folkekirken.
Resten drives af kommunernes park- og vejafdelinger."

https://da.wikipedia.org/wiki/Mariebjerg_Kirkeg%C3%A5rd

- "Mariebjerg Kirkegård i Gentofte har ikke tilknyttet nogen kirke,
men blev anlagt som kommunal centralkirkegård i årene 1926-1933."

https://danskelove.dk/begravelsesloven

"§ 7 Begravelsesmyndigheden afgør på grundlag af den fremsatte anmodning og under
iagttagelse af reglerne i § 8, om begravelse eller ligbrænding skal finde sted,
og om en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen (kirkelig begravelse)
eller denne skal foregå uden medvirken af en præst (borgerlig begravelse).

§ 12 Ved borgerlig begravelse på folkekirkens kirkegårde eller fra dens kapeller fastlægges
begravelseshandlingens forløb efter forhandling med kirkegårdsbestyrelsen.

§ 17 Loven træder i kraft den 1. januar 1976."
 
Venlig hilsen
Inger Toudal

Kurt Eriksen


Mange tak for venlig respons!
Lidt klogere bliver man vel hver dag!

Begravelsesloven kan kun anvendes, hvis en person
skal begraves, hvilket ikke er tilfældet her, hvor den
på gravstenen nævnte person allerede er blevet jordet
i Libanon.

Spørgsmålet gik mere på, hvad der må stå på gravstenen
om personer, som ikke ligger begravet på gravstedet.

Men åbenbart er der ingen regler man skal følge!

Mvh




Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene