Hvor finder jeg en retssag om et mord på Møn 1823

Startet af SusanneAndersen, 25 Maj 2024 - 13:59

Forrige emne - Næste emne

SusanneAndersen

I begyndelsen af 1800 tallet boede selvejergårdmand Lars Andersen med kone og børn i Frenderup, Damsholte sogn på Møn.
Han døde i maj 1808 - 36 år gl
Skudt sig selv ihjel
Ved skiftet efter ham i 1808 nævnes det, at han i sindssvaghed har aflivet sig selv.

Enken giftede sig igen februar 1810 med den 13 år yngre musketer under oberstløjtnant Kaalund i Stege, Jens Nielsen Astrup.
Han overtog gården og blev stedfar til 7 små børn. Der kom i det nye ægteskab et par sønner mere.

I kirkebogen for Damsholte sogn står der, så vidt jeg kan læse det:
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21913189#429637,78564324

Jens Nielsen Astrup - Død marts 1823
40 år gl
NOTA BENE:
Denne mand fandtes ihjelskudt i en kratskov, som tilhørte ham selv,
den 2, marts, hvor ligeledes hans hustrus første mand, Lars Andersen, fandtes skudt.
Denne skal have skudt sig selv af melankoli eller jalousi,
Man troede nu, at Jens Nielsen Astrup også var selvmorder,men såvel ved syn som obduktions forretningen skal det være godtgjort, at han ej er falden ved egen, men ved fjendtlig hånd.
Hans stedsøn, Jens Larsen, er hæftet som mistænkt,
Et afskyeligt mord var det, og det nærmere vil ved den nidkære øvrighed afklares.

Jeg har forsøgt at finde mere om sagen i skifte- og retsprotokoller, men kan ikke finde noget om, hvorvidt stedsønnen Jens Larsen, født 1800, blev kendt skyldig for drabet - eller hvilken straf han fik.

Kan nogen hjælpe mig med forslag til, hvilke protokoller, der skal kigges i?
Mange tak.
vh Susanne


SusanneAndersen

Tusind tak. Det var jo en sørgelig historie. Hvordan fandt du det så hurtigt?
Venlig hilsen
Susanne

Inge Olesen

Jeg regnede med, at der jo nok var skrevet noget avisen om sagen.  
Venlig hilsen
Inge Olesen


SusanneAndersen

Jeg synes, det lyder underligt, at det var en "skorstensfejer? og en anden person af samme rang" der forestod begravelsen/nedgravningen på samme sted, som drabet havde fundet sted - og at familien skulle leve med at have sønnen/broderen liggende begravet på deres jord på den måde.
Så vidt jeg kan se, blev enken/moderen boende der i mange år - og en af sønnerne overtog den.
Se nr. 5
https://historiskekort.dk/?fritekstsoegning=sdr.+frenderup&limit=50&offset=0&sort=titel&direction=asc

vh Susanne

Inger Toudal

Der menes nok ikke på det sted, hvor mordet havde fundet sted, men i Frenderup eller andetsteds i Damsholte sogn. 

Før 1866 var det ikke tilladt at begrave selvmordere på kirkegården uden myndighedernes tilladelse.

Se tråden https://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?4,321527,321701

- og http://www.lutherdansk.dk/Web-danskelov/Kongensf.htm - 10. Kapitel: Om præsters embede med lig
 
Venlig hilsen
Inger Toudal


SusanneAndersen

Mange tak for svar.

På næste side i kirkebogen ses omtale af selvmordet med kommentaren:
Een synd følges af en anden!

På samme tid begik en anden gårdmand i området selvmord på grund af skattegæld - og samme kirkebogsfører ryster på hovedet, men ikke på pennen:
Gårdmænd, lad os heraf lære, vort kors med tålmod at bære!

vh Susanne