Rådmand Mads Hansen, Odense, og hans halvsøstre. Fyn i 1600tallet.,

Startet af Anne de Fine Olivarius, 24 Maj 2024 - 15:00

Forrige emne - Næste emne

Anne de Fine Olivarius

Jeg har en ane ved navn Anne Rasmusdatter, død 1674, gift med borgmester i Middelfart Claus Madsen Bang, død 1665.
I Brejl-skiftet fra 1665, Odense, over Mads Hansen nævnes det, at denne Anne Rasmusdatter er halvsøster til ham. På to Wadsedler nævnes dette også, og heraf fremgår det, at den ene halvsøster hed Ellen Sørensdatter, som var gift med Erik Arensbach. En anden søsterdatter var Dorthe Sørensdatter, gift med kræmmer Gøde Jensen, og så nævnes der i skiftet endnu en søster, afdød på dette tidspunkt. Men hendes navn nævnes ikke. Ærgerligt, for det må være hende der er mor til Anne Rasmusdatter, søster nn gift med Rasmus nn.
Altså, tre halvsøstre med efternavnes Sørensdatter og deres bror, Mads Hansen. Samme mor, forskellige fædre. 

Og nu er det så, at jeg godt kunne tænke mig at vide, hvem Anne Rasmusdatters forældre var; der er dog nok en grund til, at de ikke er nævnt, nemlig at man ikke ved det, men jeg vil da alligevel gerne se, om nogen i dette forum måske kunne hjælpe. 

Venlig hilsen
Anne

J. K. Olsen

Undrer mig nu på, om det er Anne Rasmusdatters mor eller Anne selv, der var halvsøster til rådmand Mads Hansen?

Mvh.
J. K. Olsen

Anne de Fine Olivarius


508    Mads Hansen, rådmand i Odense. 20.7.1665, fol.561.
E: Gertrud Lauridsdatter. LV: Hans Wichmann. A:
1) [halv]søster Ellen Sørensdatter, enke efter Erik [Nielsen Arensbach], præst i Asperup og Rorslev, [død 6.11.1654] ved søn Jacob Eriksen, successor i Asperup og Rorslev
2) søster død. 1B:
a Anne Rasmusdatter, enke efter Claus Madsen, borgmester i Middelfart ved søn Mathias Bang, professor i Odense
3) søster [Dorthe Sørensdatter, var g.m. Gøde Jensen, skifte 10.9. 1628 lbnr.15]. 1B:
1) Lucretia Gødesdatter til Danzig.

Det ser jo ud til, at det er Annes afdøde mor der er søster til Mads Hansen, synes jeg.
Tak for dir svar, J.K. Olsen, det er altid en hjælp når nye øjne ser på noget man er kørt fast i.

Venlig hilsen
Anne
 

Anne de Fine Olivarius

OK, sværere var det så heller ikke, man skal bare kigge de rigtige steder:
Anne Rasmusdatters forældre var rådmand i Middelfart Rasmus Nielsen Bang og Mette Sørensdatter. Så den afdøde søster hed altså Mette.
Hvem forældrene så var til Dorthe, Ellen og Mette Sørensdatter er nok sværere at finde ud af.

Venlig hilsen
Anne

Anne de Fine Olivarius

Jeg så i 'Studier over det fynske rådsaristokrati i det 17. årh.' at Mads Hansen havde to brødre, Dines og Christen, og at de er født i Sønderjylland. Måske 'kender' nogen disse brødre...
Så jeg skal prøve at finde ud af, hvem der var far til de tre Sørensdøtre. Det kan jo kun lade sig gøre, hvis jeg kan finde mere om Mads Hansen.
Det udvikler sig vist til en monolog, dette her  :)

Venlig hilsen
Anne

Regelsen

Hej

Mads Hansen finder du også omtalt i Odense bys historie (De fede år Odense 1559-1660)
Venlig hilsen
regelsen

Anne de Fine Olivarius


Anne de Fine Olivarius

Bare til orientering:
Der står desværre ikke meget i den anbefalede bog, men det var da et forsøg værd.
Jeg tror desværre, at jeg må indstille eftersøgningen.
Venlig hilsen
Anne