Aneefterlysning

Startet af Carsten Dalmskov, 21 Maj 2024 - 18:52

Forrige emne - Næste emne

Carsten Dalmskov

Da jeg ikke kender til om min efterlyste person er i live, tillader jeg mig alligevel at forsøge med dette indlæg.
En bekendt har en tyske læge i Luebeck - hendes mor, som lige er fyldt 95 år, var interneret i Hjørring fra maj 1945 til december 1946. Hun var flygtet fra den russiske besættelse i Østpreussen. Peter-Anders Hendriksen var vagt, og hjalp hende og hendes søskende ved at smugle mad ind til dem, hvilket jo var strengt forbudt, bare at tale med dem var forbudt.
Peter-Anders Hendriksen var angiveligt modstandsmand under krigen i en gruppe, der kaldtes Seebaeren (søløver/sæler/søbjørne?) – men der findes ingen sådanne modstandsgrupper jf. Frihedsmuseet. Det er øjensynligt, at det var modstandsfolk der bevogtede lejrene umiddelbart efter befrielsen, før de danske soldater tog over.
 
Det kunne være "sjovt" for min bekendte at finde Peter-Anders Hendriksen, eller snarere hans efterkommere, og fortælle hende, hvordan det var gået ham siden.
 
Allernederst er der et billede af ham. Det andet billede er af de tyske piger på "stue 12" – Eva Reklat, som hun hedder, står nederst til højre, og er her 16 år (02.05.1929) Eva Reklat er fundet i en Hjørring kirkebog, hvor hun stod anført som fadder til et barn, født i lejren.  Men hun siger, hun aldrig stod fadder, men ofte gik til gudstjeneste, så måske har præsten bare "valgt" et par navne som faddere.
Moderen havde 12 børn med da hun flygtede til Danmark, men det er usikkert om det var hendes egne børn. De internerede blev flyttet rundt mellem 3 lejre i Hjørring området.

Desværre kan jeg ikke lige få kopieret et billede ind, så det må komme, hvis det vil være interessant.


 

Anne Marie Andersen

Hej.
Måske kan dette være til hjælp. I magasinet fra Vendsyssel Historiske Museum jan.-juni 2024 er der
en artikel om en tysk flygtningefamilie.  En henvendelse til museet i Hjørring kan måske hjælpe dig
videre.
Vh Anne Marie

Erik Kristensen

Hej
I Oxbøll var der en meget stor Lejr af flygtende tyske Kvinder
med Børn samlet efter Krigens Ophør, men der var også en del
tyske Mænd i Lejren. Jeg mener, at man i Øjeblikket
er ved at lave en Slags Museum formentlig med Hjælp fra den tyske
Stat. Man arbejder i øjeblikket på at finde alle skriftlige Kilder
frem fra Aviser og Arkiver. Samtidig er Gravene på Kirkegården
ved at blive renoveret og Gravstenene frisket op. Røde Kors havde
jo mange ansat til at finde bortkomne efter Krigen. Så der arbejdes
på mange Leder og Kanter. Så der skulle netop nu være Muligheder.
Forøvrigt er det ikke alle Frihedskæmpere eller Grupper,
man har Kendskab til. Jeg har selv stødt Hovedet imod en Mur.
Mine to Fætre, som var med i en Sabotagegruppe fra Ålborg
kendte man intet til. En anden Fætter som var i Politiet
og blev interneret og kom hjem med de hvide Busser, ham var man
overhovedet ikke interesseret i at oplyse noget som helst om.
Han fik senere Medaljer fra den engelske Ambassade og den
amerikanske Ambassade for Støtte til Medfanger i Neungammen.
Jeg har ristet en Minderune om alle tre Fætre i en Bog,
der starter i 1864 hvor der også var en Slags Modstandskamp.
m v h
Erik Kristensen