Jens Mortensen og Ane Svendsdatter blev gift, men hvad ellers? (Snoldelev, 1800)

Startet af Jørn Andersen, 18 Maj 2024 - 01:16

Forrige emne - Næste emne

Jørn Andersen

Hej,

En bryllups-tekst, som jeg fatter meget lidt af!
Jeg tror, jeg fatter, at Jens Mortensen og Ane Svendsdatter blev gift, men de øvrige omstændigheder er skjult i den gnidrede skrift.

Kirkebog Snoldelev sogn, Roskilde Amt:
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=23623090#618565,93686733
højre side, venstre spalte, nederst (11 Oct 1800, Snoldeløv sogn)

Det lidt, jeg tror, jeg har fanget:
D 11 Oct
[indgik?] Ungkarl Jens Mortensen og
Pigen Ane Svendsdt: begge af Snol-
deløv forlov[??????] til
Ægteskab [????????]
[????????].
Jens Mortensen  Ane Svenddt
[resten er 100% uforståeligt]

Jeg bliver faktisk i tvivl om, hvorvidt 11 okt. er trolovelses- eller vielses-datoen?

På forhånd tak!


De bedste hilsner,
Jørn Andersen,
Brønshøj

Lau Michelsen

Jeg læser

D 11 Oct
Indgik Ungkarl Jens Mortensen og
Pigen Ane Svendsdt: begge af Snol-
deløv Forlovelse med hinanden til
Ægteskabsfuldbyrdelse effter Andord-
ningerne.
Jens Mortensen  Ane Svendsdt
at intet retteligt kand hindre
disse 2 Personers Ægteskabs fuld-
byrdelse bevidnes hermed
Lars Andersen, Hans Madsen
Mvh
Lau

Jørn Andersen

Tusind tak, Lau!
Så det var altså en trolovelse.

Det betyder formentlig, at det er det tætteste vi kommer på vielsen.
I indholdsfortegnelsen hedder det:
"Fol. 11-33 Forlovelsesattester med som oftest tilføjet Vielsesdato..... 1799-1814"
:)

Mvh. Jørn