Jeg søger vielse mellem Niel Nielsen Rask og Anne Elisabeth Nielsdatter Riis

Startet af Jan Bundgaard Pedersen, 20 Maj 2024 - 07:46

Forrige emne - Næste emne

Jan Bundgaard Pedersen

Jeg har ledt stort og bredt efter denne vielse som angiveligt skulle være i Hørup Sogn, Lysgaard Herred, Viborg Amt. Ifølge flere kilder skulle vielsen være foregået i 1793, men har søgt både i Hørup sogn samt andre nærliggende sogne.

Kilder:

https://www.poha.dk/Familie/Rask%20link.htm

Også mange andre kilder mener at det skulle være 1793.

Jeg ser Anne død den 23 December 1796, hvor Niels skulle være blevet gift igen året efter.

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=165074&side=110 - Opslag 110 højre side øverst.

Jeg ved faktisk ikke så meget om denne Anne, da min ane kommer fra Niels 3 kone som han er gift med i 1809.

Jeg finder Annes Kirkegang efter hun føder 2 dødfødte børn. Sidst i 1796, hvor hun så selv dør i barselsengen.
Med venlig Hilsen

Jan Bundgaard Pedersen

Hans Peter Christiansen

Anne Elisabeth gift før?

Viborg, Lysgaard, Hørup, Hørup sogn, Kiellerup, 30, FT-1787, B4059
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Søren Poulsen     40     Gift     Hosbonde     Bonde og Gaardbeboer      
Anne Elisabeth Riis     27     Gift     Madmoder           
Søren Pallesen     12          Barn af 1ste Ægteskab           
Marie Pallesdatter     8          Barn af 1ste Ægteskab           
Niels Sørensen     4          en Søn af sidste Ægteskab 
Mvh HP

Jan Bundgaard Pedersen

Hej Hans Peter

Jeg hun har været gift før med Søren Poulsen
Med venlig Hilsen

Jan Bundgaard Pedersen

Jan Bundgaard Pedersen

Har siddet og studeret den anviste kirkebog. Og i starten er der en indførelse på Pag. 172, Som ligger mellem Søren Poulsens begravelsesdag og Niels Nielsen Rask dødfødte datter.

Pag. 172 - 172 mangler i bogen. Nogen som har et bud på hvor de er blevet af?
Med venlig Hilsen

Jan Bundgaard Pedersen

Inger Toudal

Siderne 172-173 er nok blevet sprunget over ved scanningen. Har indberettet fejlen til Rigsarkivet.

Siderne kan have været med i den gamle sort-hvide scanning, der tidligere (for længe siden) lå på AO,
og nu er erstattet med FS's scanning i gråtoner.
 
Venlig hilsen
Inger Toudal

Jan Bundgaard Pedersen

Hej Inger

Findes de gamle sort-hvide scanninger stadig online?
Med venlig Hilsen

Jan Bundgaard Pedersen

Hans Peter Christiansen

Måske derfor:

Hørup (Lysgaard H.). F 1722-1891; K 1799-1891; T 1722-98; V 1722-1891; D 1722-1891. Hvds. Levrings Pgd. brændte 20. Juni 1791.
Mvh HP

Jan Bundgaard Pedersen

Hej Hans Peter

Tak for svar.

Håber dog stadig arkivalierne findes da de link jeg har henvist til i første opslag, viser en specifik dato. Denne dato må jo komme et sted fra.

Håbet er gratis :)
Med venlig Hilsen

Jan Bundgaard Pedersen

Inger Toudal

Citat fra: Jan Bundgaard Pedersen Dato 20 Maj 2024 - 11:55Findes de gamle sort-hvide scanninger stadig online?

Nej, det gør de desværre ikke, så vidt jeg ved.

DFS har (haft?) nogle af de gamle sort-hvide scanninger, men ikke for Hørup sogn i Viborg amt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1986/churchbook/books
 
Venlig hilsen
Inger Toudal


Jan Bundgaard Pedersen

Hej Hans Peter

Det havde jeg ikke, men det har jeg så nu. Pag. 172-173 mangler desværre også her.
Med venlig Hilsen

Jan Bundgaard Pedersen

Jan Bundgaard Pedersen

Det var så Inger Toudal's Link jeg svarede på.

Hans Peter Jeg har så lige kigget hele 1793 igennem uden at kunne finde indførelsen
Med venlig Hilsen

Jan Bundgaard Pedersen


Jan Bundgaard Pedersen

Hej Inger.

Ja det er ikke første gang jeg er forbi der. Og jeg gætter faktisk på at eftersom bogen findes, og det bare er enkelte sider der mangler, at det må være en glemt scanning og ikke en brændt bog.

Men vi må se. Jeg samler lige sammen og bestiller flere ting samlet.
Med venlig Hilsen

Jan Bundgaard Pedersen

Lars Krogager

Jeg ved ikke om jeg bidrager noget særligt til den igangværende diskussion, men hvis man ser på opslag 9 venstre side (præstens "folketælling") er Anne Elisabeth nævnt både som Søren Poulsens (næstøverst) og Niels Nielsens (næstnederst) hustru.

For Niels Nielsen henvises første gang til den manglende side 172, noget som jo kan passe med, at han er kommet til Kjellerup ved vielsen med Anne Elisabeth, som da tidsmæssigt fint kan være 22 november 1793. Dette passer vel også godt tidsmæssigt med den dødfødte datter 16pT 1794 (5 oktober) på opslag 104 højre side.

Venlig hilsen
Lars

Hans Chr. Baagøe

De vedhæftede kopier skulle vist klare udfordringen med datoer og sted.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Jan Bundgaard Pedersen

Hej Lars

Tak for bidrag.

Jeg havde set oplag 9, og havde tænkt på de således som du selv nævner.
Med venlig Hilsen

Jan Bundgaard Pedersen

Jan Bundgaard Pedersen

Hej Hans

Det var da helt fantastisk. Og super mange tak for det

Hvor har du da fundet de vedhæftninger henne?
Med venlig Hilsen

Jan Bundgaard Pedersen

Hans Chr. Baagøe

Hej

Det er de gamle scanninger af microfichene, som lå på ArkivalierOnline. Tidsstemplet på Tif-filerne er tidspunktet for download.

Er du også efterkommer efter Niels Rasmussen Bundgaard og Karen Christensdatter, der bliv viet i Lemming i 1740?

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Jan Bundgaard Pedersen

Hej Hans

Jeg takker mange gange for vedhæftningerne som jeg har manglet i min historie.

Jeg er ikke lige bekendt med Niels Rasmussen Bundgaard og Karen Christensdatter, men historien er jo også langtfra færdig endnu.
Med venlig Hilsen

Jan Bundgaard Pedersen