Tydning af trolovelse, Lundby 1744

Startet af Michael Wadsholt, 18 Maj 2024 - 18:00

Forrige emne - Næste emne

Michael Wadsholt

Vil gerne have hjælp til at tyde resten af denne trolovelse:

Præstø Amt - Lundby Sogn 1710-1814, opslag 121: https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17117057#153380,25551310

Den næstsidste til venstre.

7 aug blev trolovede enkemand Hans Christensen af Blangslev og pigen
af Lundby Leene Frandsdatter og ?
?
?

Lau Michelsen

Mit bud på det meste:

dend 7de aug blev trolovede Enke Manden Hans Christensen af Blangslev og Pigen
af Lundby Leene Frandsdatter og vi underskrevne lover at holde
Sognepræsten frie for ald tiltale hvad deres Ægteskab andgaaer.
Bent Nielsen   Hans terchelsen (?)
Mvh
Lau

Michael Wadsholt

Mange tak.

Men gad vide hvad meningen er?

Hans' første kone var lige død. Hun blev begravet d. 18/7. Så det kan måske have noget at gøre med, at de blev trolovet alt for tidligt efter hendes død, så præsten var bange for "tiltale"? Desværre melder kirkebogen ikke noget om hvornår Hans og Lene blev gift.

Lau Michelsen

På den tid måtte forloverne / vidnerne stå inde for, at brudefolkene var fri
af tidligere ægteskab, ikke havde trolovet sig til anden side og at de ikke
var for nært beslægtede eller besvogrede.
Ordningen med forlovere blev ophævet i 1969.
Mvh
Lau

Ole Westermann

Vielsesdatoerne glemte han at indføre fra sent i 1741 og de næste 10 år.

Michael Wadsholt

#5
Citat fra: Lau Michelsen Dato 19 Maj 2024 - 10:32På den tid måtte forloverne / vidnerne stå inde for, at brudefolkene var fri
af tidligere ægteskab, ikke havde trolovet sig til anden side og at de ikke
var for nært beslægtede eller besvogrede.

Jeg undrede mig også over den måde vidnenavnene er opført i kirkebogen i de omkringliggende år. Det tror jeg aldrig jeg er stødt på før. Men det med "fri for al tiltale" står ikke ved alle trolovelserne. Umiddelbart synes jeg mest det står når den ene er enke, men det giver jo god mening omkring det at være fri af tidligere ægteskab.

Citat fra: Ole Westermann Dato 19 Maj 2024 - 11:41Vielsesdatoerne glemte han at indføre fra sent i 1741 og de næste 10 år.

Det gad han ikke lige ;D

Lau Michelsen

"fri for al tiltale" eller "fri for hver mands tiltale" findes også
i skifter og skøder, hvor man garanterer, at embedsværket holdes fri
for ansvar på grund af vanhjemmel eller andre ansvarspådragende /
ulovlige forhold.
Mvh
Lau

Ole Westermann

Ja, det er en standardformulering ved langt de fleste trolovelser, hvis skribenten orkede at skrive det hele.

Michael Wadsholt

Ok. Det er sjovt, jeg synes ikke jeg er stødt på det før. Men det kan måske også være landsdelsbestemt hvor meget man skrev. Jeg tror jeg mest har begået mig i de nørrejyske kirkebøger.