Hvor skal jeg lede efter fru Karoline Josefine Lund Christiansen’s forbrydelse?

Startet af Mia Roesdahl, 18 Maj 2024 - 14:47

Forrige emne - Næste emne

Mia Roesdahl

Min oldemor arbejdede som økonoma for tyskerne under 2. Verdenskrig, i perioden September 1940 - April 1941.

Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal lede efter sagen? Jeg har læst div. vejledninger om Landssvigere, tysk-landsarbejdere m.fl. 1940-1945, hos Rigsarkivet, men føler mig stadig ikke klogere på, hvad jeg muligvis skal bestille af arkivalier.

Jeg håber i vil hjælpe med enten at søge noget frem, eller give fif til min videre søgning.

Sagen drejer sig om min oldemor
Karoline Josefine Louise Lund Christiansen, f. Pöetzsch.
9. Februar 1902, født Mannheim, Baden-Württemberg, Tyskland

Gift og skilt (1921-1932) fra
Harry Max Lund Christiansen
23. Februar 1897, født Nyborg

Da jeg har brugt min morfars livserindringer som kilde, håber jeg I vil bære over med mig, hvis noget ikke stemmer overens.

Som jeg har forstået det

Karoline blev d. 5. Maj 1945 opsøgt i sit hjem i Nyborg. Min morfar var alene hjemme, og fik besked på, at meddele sin mor, at de(der står ikke hvem) ledte efter hende.
Hun meldte sig selv morgenen efter, d. 6. Maj 1945, og blev arresteret.

Børneværnet anbragte de 3 børn - ud af en søskendeflok på 6 - forskellige steder i København.

Sagen kom for Nyborg Byret, hun blev frikendt og rejste derefter til Sjælland. Jeg kender desværre ikke årstallet.


Et citat fra min morfars erindringsskrivelser

ØKONOMA FRAU LUND (4 april 1941)

Zeugnis
Frau Karoline Lund, geboren am 9 Februar 1902 in Manheim i vom 1. September 1940 bis zum 4. April 1941 bei der 4. Batterie der Feldpostnummer L 13 061 Igpa Hamburg 1 als küchenfrau tatig gewesen.

Mit den Leistungen Frau Lund ist die Batterie jederzeit voll sufriden gewesen. Sie versteht etwas von der küche und ist eine fleissige, saubere und punktliche küchenfrau. Sie ist unbediengt zuverlässig und treu.

Ihre Einstellungzu den Wehrmachtsangehörigen ist aufgrund ihrer Deutsch blütigkeit (Badenserin) deutschfreundlich; sie hat dies auch aussen betont.
Wegen verlegung Batterie musste das Arbeitsverhältnis gelöst ich wünche Frau Lund für die Zukunft alles Gute!

Nyborg (Knudshoved) , den 4, April 1941.
Randenberg
Oberlt. U. stellv. Battr. Führer


Kunne det virkelig være økonomajobbet for tyskerne, som fik hende arresteret? Eller blev hun mon mistænkt for noget helt andet?

Undskyld for det lange indlæg.

Mvh
Mia

[Årstal for arrestation rettet fra 1941 til 1945 /Moderator]

John Damm Sørensen

Er du sikker på, at det ikke var i 1945 hun blev arresteret. Det var jo først efter befrielsen,  at man blev retsforfulgt for at have arbejdet for tyskerne.

Hilsen
John

Mia Roesdahl


John Damm Sørensen

Som jeg læser vejledningen, skal du begynde med at finde Karoline i dette arkiv.


Arkivserie: Adressekartotek til Centralkartoteket, Provinsen (1945 - 1950)
Arkivskaber: Politiets Efterretningstjeneste
Arkivinstitution: Rigsarkivet
Medietype: Original, Papir m.m.
Beskrivelse fra/til: By/Navn (By, Efternavn)
Indhold fra: Nakskov
Indhold til: Nykøbing Falster J...
Pakkens Nr: 103


Hilsen
John

Mia Roesdahl