Hvad er "den sikre metode" til at undgå at koble de forkerte sammen?

Startet af Stegemüller, 17 Maj 2024 - 07:45

Forrige emne - Næste emne

Stegemüller

Hej Forum

Jeg kan huske, at jeg for mange år siden et sted læste om "den sikre metode" til at undgå at koble de forkerte mennesker sammen. Nu jeg kan ikke finde det igen. Der blev anbefalet en bestemt rækkefølge at tilgå indførslerne, fx skulle man måske starte med dødsfaldet, dernæst konfirmationen osv. (dette er grebet ud af den blå luft).

Baggrunden for min forespørgsel: Jeg sidder med min tyske slægt på Archion.de, og det er svært, men jeg får fantastisk hjælp i "Hjælp til tydning". Vi/jeg arbejder i en lille by, hvor to familier er vævet ind i hinanden, og de hedder stort set alle det samme. Og nu er er jeg ved at have en fornemmelse af, at der er tale om op til flere fætter/kusine-ægteskaber.

Jeg vil så nødig koble de forkerte mennesker sammen. For det første fordi det selvfølgelig skal være rigtigt. Og for det andet fordi jeg af bitter erfaring ved, at det kan være svært at få dem skilt ad igen.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Mikkel Eide Eriksen

Hej Hanne

Udover de åbenlyse som stillings- og stedbetegnelser, er faddere en metode jeg har haft gavn af. Simpelthen at skrive alle faddere ved hver dåb af, og så samle "klumper" af dåb der "hænger sammen" og må høre til den ene eller den anden (eller tredje) familie. Derudover kan man så også bruge en tommelfingerregel om ca. 2 år mellem hver fødsel, så kommer man ret langt — men ikke altid hele vejen, så jeg er også interesseret i brugbare metoder! :)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Stegemüller

Citat fra: Mikkel Eide Eriksen Dato 17 Maj 2024 - 08:56Hej Hanne

Udover de åbenlyse som stillings- og stedbetegnelser, er faddere en metode jeg har haft gavn af. Simpelthen at skrive alle faddere ved hver dåb af, og så samle "klumper" af dåb der "hænger sammen" og må høre til den ene eller den anden (eller tredje) familie. Derudover kan man så også bruge en tommelfingerregel om ca. 2 år mellem hver fødsel, så kommer man ret langt — men ikke altid hele vejen, så jeg er også interesseret i brugbare metoder! :)

mvh
Mikkel

Hej Mikkel

Tak for dit svar.

Problemet er, at det har jeg allerede gjort/gør jeg allerede. Men jeg skal bladre 1-2 sider i kirkebogen, og så står der en ny, jeg "kender" med de samme mennesker, de samme faddere osv., så nu har jeg mistet overblikket.

Kunne jeg dog bare huske, hvor jeg for mange, mange år siden læste om "den sikre metode".
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

Ja, så er jeg desværre også blank for idéer. Forhåbentlig kommer der nogle andre gode her på tråden :)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Henning Olafsen

Hej Hanne!

Måske har du læst om metoden omkring vaccination, det var en nogenlunde sikker identifikations metode. Men om det gælder for det område du arbejder med ved jeg ikke.
Mvh. Henning Olafsen
www.olafsen.dk Slægtsside (TNG) Bornholm og Sverige og Andre steder.

Stegemüller

Citat fra: Henning Olafsen Dato 22 Maj 2024 - 13:59Hej Hanne!

Måske har du læst om metoden omkring vaccination, det var en nogenlunde sikker identifikations metode. Men om det gælder for det område du arbejder med ved jeg ikke.

Hej Henning

Tak for dit svar.

Næh, der er desværre ikke nogen vaccinationer her. I det hele taget er der ikke meget af noget ...
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

grethe jensen

Prøv at se paa potentielle oldeforældre/oldebørn. Hvis der er en med afvigende navn saa lav et stamtræ evt på papir.hvis dit sædvanlige  program er for besværligt til et selvstændigt stamtræ med eventuelle slægtled. Det har jeg i et par tilfælde haft glæde af, fornylig fandt jeg et skifte 1705 i tredieled som gav løsning til et problem i 1665.
Følg evt ogsaa hvem der beboer hvilke huse/gaarde.
Tjek af paa en liste hvilke arkivalier du har til raadighed i omraadet gennem en lang,lang periode.
Mvh GJ

Stegemüller

Tak for tips.

Jeg plejer at gennemgå en type af begivenheder for sig (alle dåb, alle vielser osv.) det dur bare ikke her, hvor de har samme erhverv, samme navn osv.

Jeg gør også det, at jeg lige noterer i en Notepad++-fil hvad jeg måtte være "faldet over", der kunne være interessant. Men det dur heller ikke her for listen blev mere end 300 linjer lang ... Man skal nemlig kun bladre en gang eller to, så er der en ny, man "kender".

Jeg er nu nået dertil, at mine sædvanlige strategier ikke nytter, så i stedet laver jeg en indholdfortegnelse til kirkebogen, der er kun 528 sider, og så tager jeg en person ad gangen, fx Pauline Steinicke er født 1765, så er hun nok viet ca. 1785 ff. Så har jeg ægtefællen, og hvad så med ham ... Og de er vel også døde? Og ønsker jeg at medtage deres børn?

Når jeg har indholdsfortegnelsen er det noget hurtigere end at sidde og lede efter, hvor i "Gesammtkirkchenbuch 1698 - 1834" jeg mon finder vielser osv.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata