Hvor og hvornår er Morten Rasmussen født? (Ca. 1688)

Startet af L. Henriksen, 19 Maj 2024 - 16:57

Forrige emne - Næste emne

L. Henriksen

Hvor og hvornår er Morten Rasmussen født? (Ca. 1688)

Han kunne være født i Torup sogn, Frederiksborg amt, men jeg er ikke sikker.

Torup kirkebog begynder først i 1716. Det er før folketællingernes tid, og lægdsrullerne begynder vist først i 1789(?) Så hvordan kan man finde hans dåb/fødselsdato og -sted (hvis det altså er muligt)?

Død: 1767, Torup sogn
"December 20 Morten Rasmussen i Torplille 79 Aar."

Oeders Efterretninger 1771:
Torup, Frederiksborg
Mandens navn:    MortenRasmussen   Mandens erhverv:    Bondestand
Mand død (ja/nej):    Ja
Hustru død (ja(nej):    Nej
Hustrus forsørgelse:    tjen Ole Larssen for føden   Hustrus alder:    71
Hustrus civilstand:    Enke   Hustrus nr. ægteskab:    1
Enkestand antal år:    3   Antal uforsørgede børn:    1
Sogn:    Torup   Herred:    Strø
Amt:    Frederiksborg   Stednavn:    7

Han blev trolovet i 1725 i Torup med Ellen Rasmusdatter.
De havde datteren Kirsten Mortensdatter, f. 1725 i Torup sogn.

Hans far hedder muligvis Rasmus Larsen, som står som vidne ved trolovelsen, men han kan lige så godt være Ellen Rasmussens far.

Jeg vil også meget gerne finde navnene på hans forældre.

Jeg håber, nogen kan hjælpe mig på vej.

Mvh.
Lene

Mikkel Eide Eriksen

Hej Lene

Nogen præcis angivelse af fødsel eller dåb finder du næppe, men måske kan du finde hans fæste, og hvis du er heldig står der at han har overtaget det efter sin far.

Der er fæsteprotokoller med registre fra 1696–1832 (dog med lakune 1704–1718 og 1747–1804):
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17256480 Register
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=23282127 Protokoller

Men jeg ser ikke nogen Morten Rasmussen i registeret, så han kan have fæstet under den første lakune. Det kan måske ses ved at finde Torup sogn i jordebogen 1733:
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-L3FJ-D9YK-B?mode=g&cat=375123

Hvis det kan bekræftes at han var hus- eller gårdfæster, kan du prøve at finde fæstoverdragelsen i jordebogsrenskabernes uvisse indkomster. Der vil være en ekstrakt hvert år (som kan være besværlig at finde pga. de mange bilag):
https://www.familysearch.org/search/catalog/375149 Jordebogsregnskaber
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3F9-49W6-T?i=762&cat=310338 Ekstrakt af fæsteprotokol 1716

Der er også et par interessante skifter, der (hvis han er den samme) giver navne på hans brødre:
https://nogn.slaegt.dk

CitatCA-011_1017A-39      279    1731-04-03    Ølsted    Ølsted    Peder      Rasmussen      Pernelle      Pedersdatter

Erik Reinert Nielsens notater fra skiftet efter Peder Rasmussen d. 1731-04-03:
"og tvende dend Sl: Mands brøedre som ere Hans Rasmusen, Som er i Holsteen og Morten Rasmusen boende i (torp)lille" - enkens lv Niels Nielsen Kiempe i Kregme - se skifte 8/4 1740 + 28/9 1728.

CitatAB-022-3      472    1740-04-08    Kikhavn    Torup    Hans    Rasmussen      Johanne      Larsdatter

Erik Reinert Nielsens notater fra skiftet efter Hans Rasmussen d. 1740-04-08:
"og hans effterlatte broder og Eeniste arving Morten Rasmusen boende i Torpmagle" - se dog skifte 26/11 1734.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

L. Henriksen

Hej Mikkel

Mange tak for dit flotte arbejde. Det havde jeg ikke troet muligt :) .

Jeg har ingen erfaring med at finde folk i fæsteprotokoller eller jordebøger, så dine oplysninger er meget værdifulde for mig, og jeg glæder mig til at komme i gang med at kigge i dem.

Skifterne, du har indsat, ser ud til at ramme plet!

Ved du, hvad "Sl: Mands" og "lv" i dit første citat betyder?

Endnu en gang mange tak.

Mvh.
Lene

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

Velbekomme :)

Sl. = "salig" (afdøde) og lv = "laugværge". Det slår mig at jeg har sat links til Frederiksborg rytterdistrikt, men som jeg var inde på i den anden tråd, så var det på det tidspunkt Kronborg.

Torup sogn i jordebogen 1733:
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-P3V9-HQXC?i=235&cat=565911

Fæsteprotokoller for Kronborg (begynder 1718):
https://www.familysearch.org/search/catalog/374542

Register til fæsteprotokoller (begynder 1754):
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17256510

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

L. Henriksen