Kirkebog fra 1865 - fødsel

Startet af Bo V. Thomsen, 09 Maj 2024 - 19:44

Forrige emne - Næste emne

Bo V. Thomsen

Kan I hjælpe med at forbedre min tydning af Anders Larsens fødselsregistrering?
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=384957#384957,74099150

Indtil videre har jeg læst:
No: 2
Aar og Datum: 8. januar 1865
Barnets fulde navn: Anders Larsen
Daabens Datum (): 5 Mai 1867 [?] Kirken
Forældrenes Navn, Stand, Handtering og Bopæl: Pigen Kirstine Marie Olsen, 21 Aar, og [?] en fader Dragon i 4. Drag [?]
Faddernes Navn, Stand og Opholdssted: Skrædder Olsens Hustru og Skrædder Olsen, begge af Fredericia
Anmærkninger: Uægte. [Moderen?] [opholdt?] sig 10 [måneder ....?] i [A??rup] paa Fyen.

På forhånd tak

Hans Chr. Baagøe

Daabens Datum:
5 Mai 1867
D: i Kirken
Forældrenes Navn, Stand, Haandtering og Bopæl:
Pigen Kirstine Marie
Olsen, 21 Aar, og udl(agt): Bar=
ne fader Dragon i 4.
Drag(on): Reg(imen)t.

Faddernes Navn, Stand og Opholdssted:
Skrædder Olsens Hustru og
Skrædder Olsen; begge af Fredericia

Anmærkninger:
Uægte: Moderen opholdt
sig 10 Maanedersdagen i
Asperup paa Fyen.

Navnet på dragonen er desværre ikke nævnt

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Bo V. Thomsen

Mange tak!
Ved Anders' konfirmation opgiver han sin fader som "Lars Larsen, Dragon" men det bliver en udfordring at finde en bestemt dragon, der var i Fredericia i foråret 1864 ...
Ud af de faldne Lars Larsener i krigen var 3 ugifte, så feltet er stort :-)

Hans Chr. Baagøe

Lars Larsen skal have været i 4. dragonregiment for at være ham, du søger.  I registret til Cohens oversigt over faldne, er der ingen dragon ved navn Lars Larsen i 1864.

Her lidt om 4. Dragonregiment:
https://www.gkkultur.dk/4.-dragonregiment-i-krig.5298.aspx
En af de faldne fra regimentet:
https://arkiv.faxekommune.dk/da/lokalhistorier/steder/spjellerup/dragon-jens-christensen-skudt-i-1864

Oplysningerne omkring regimentet tyder på, at faderen ikke var på Fyn eller i Fredericia på det rette tidspunkt, men derimod i Sønderjylland.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe



Bo V. Thomsen

Tak for opfølgningen.
Jeg fandt listen over faldne (ud fra Cohens bog) og der var ganske rigtigt ingen Lars Larsen fra 4. dragon-regiment.
Ud fra andre kilder ser det ud til at dragonen burde have været på Fyn eller Als i foråret 1864...

Hans Chr. Baagøe

Der blev flyttet en hel del rundt med soldaterne lige efter 18. april 1864, hvor en hel del blev fragtet til Fyn, inden de blev sendt til Fredericia eller længere nord på. Dem, der har været så heldige at komme til egnen, hvor konen eller kæresten boede, har måske kunnet få besøg. Der har jo nok været lagt planer for fremtiden, siden barnet blev døbt Larsen.

Hvis graviditeten har været inden for det, der regnes for normal længde, skal de have været sammen på et tidspunkt i perioden fra fra den 20. marts 1864 til den 24. april.

Selv om Lars Larsen måske ikke er falden, så kan han godt være blevet hårdt såret, eller blevet skadet på anden vis, så planerne for fremtiden ikke kunne holde.

Det er muligt, du kan finde ham i listerne over sårede soldater. Der var jo også en del, der blev såret eller taget til fange i kampene om Als i slutningen af juni 1864. Du skal være opmærksom på, at der kan være fejl i listerne! Det gælder også for navnene i Cohen's liste.

Kender du denne hjemmeside:
https://gravminder.blogspot.com/


Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe