vielse morbroder og niece?

Startet af Tove Laursen, 01 Maj 2024 - 15:26

Forrige emne - Næste emne

Tove Laursen

Jeg har en vielse i 1818, hvor en enkemand gifter sig med sin søsters datter - var det lovligt?

Jeg har søgt forskellige steder, men synes også, jeg får modsatrettede svar på denne problemstilling?

Venlig hilsen
Tove Laursen
Venlig hilsen
Tove Laursen

Anne Marie Holck

Det var i hvert fald lovligt i 1920'erne. Da har jeg en mand, der også gifter sig med sin søsters datter. Det var tilladt, når det ikke er direkte op- eller nedadgående linje.

Inger Toudal

https://kkermit.dk/  -  Jyske registre:

"Som det ses af følgende, indførtes der fra 1800 nye regler.

Der var mulighed for at søge dispensation til ægteskab i forbudne led, ved ansøgning til kongen gennem
biskoppen, mod betaling til nærmeste hospital. Disse ansøgninger  om ægteskabsdispensation findes dels i
biskoppens arkiv og dels i Danske Kancellis arkiv. Oplysninger om betalingen til nærmeste hospital,
findes dels i hospitalernes arkiv, dels i stiftsøvrighedens arkiv. I tilfælde af dispensation, skulle
ansøgeren skaffe et tingsvidne på slægts eller svogerskabet, hvilket blev publiceret på vedkommendes
tingsted.

Reglerne mildnedes i perioden fra 1770 – 1775, og i år 1800 indførtes de nuværende regler. I dag er
ægteskab med beslægtede og besvogrede i den direkte op - og nedstigende linje (forældre og børn) og
mellem hel - halvsøskende forbudt. Der skulle dog stadig søges kongelig bevilling til ægteskab med
søskende til afdøde, men denne regel er senere blevet ophævet. Disse ansøgninger findes i amtsarkiverne.

Kilde:
Find din slægt og gør den levende, håndbog i slægtshistorie af Jytte Skaaning & Bente Klercke Rasmussen.
Forlaget Bonderosen, 2003."
 
Venlig hilsen
Inger Toudal

Tove Laursen

Tak for denne opklaring.

Hilsen
Tove Laursen
Venlig hilsen
Tove Laursen