Beliggenhed og tekst i tingbogen ved en ejendom i Guldager, Simested sogn.

Startet af Johannes Mortensen, 20 Mar 2024 - 11:23

Forrige emne - Næste emne

Johannes Mortensen

Hej alle.

Min oldefar var husmand og daglejer, og boede med hans familie de fleste af hans dage i et hus i Guldager, Simested sogn, Viborg amt. Jeg har ikke kunnet finde stedet, før jeg i en folketælling i 1911 så, at stedet var matr. nr. 18b i Guldager. Min morfar fortalte, da han levede, at han boede i et langt hus med beboelse i den ene ende og stald i den anden ende af bygningen og, at huset lå op til Skatskov. På et matrikelkort kan man se, at Matr. nr. 18b ligger op til Skatskov, men ejendommen er i dag på næsten 53 hektar, hvilket ikke er et husmandssted, men det nuværende matr. nr. 18b kan jo være lagt sammen med andre ejendomme siden 1908. Det stemmer ikke rigtigt sammen, for når et lille areal sammenlægges med et større, så får det sammenlagte areal det største areals betegnelse. Men så fandt jeg en side i Rinds-Gislum Herredsfogeds tingbog, som oplyste, at huset lå på et lejet areal, men jeg kan desværre ikke læse hele teksten, som ses i følgende link:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16502793#28473,3110616

Jeg har læst følgende:

Dokumenterne.
Nr. 1:  Leiecontract paa 50 Aar læst 4. Febr 1858 fra Jens
        Jensen til Søren Jacobsen                  P. 347
   
Anm.:   Udst. Nr 1184   4/6  1908

Nr. 2a:   Leiecontract læst 14 Januar 1869 fra Chresten Mik-
        Kelsen til Niels Christian Nielsen
, tillige indehol-
        lende Skjøde paa det paa Liejorden værende
        Hus   NB Sælgeren mangler Adkomst.   U 116
Anm.:   Ptg. L 18/6  08
        Om, at Huset ej ligger
        paa 18b
        U – L. N. 12808
       NB
       Lejeretten udst. Nr.
       1280 b 18/6 1908
       Udsl. Nr. 1183
       4/6 1908
   
Nr. 2b: Lejecontract læst 4. Octb 1883 fra Jens Jensen
        til Niels Chr. Nielsen over et Stykke Hede-
        Jord under Matr Nr. 18 ?xxx 1 April 1908
        ?xxx indeholdende ?xx for xxxian til
        Skjøde paa ?xxxxx som ere omhandle
        de xlentxxten her ment paa Lejejorden
        efter 2a som derefter 2b.        B 17


        ad 2a  Erklæring læst 22/4 1915,
        Om at det Niels Chr. Nielsen
        tilhørende Hus, opført paa Leje-
        Jord under M. N. 18, er
        Beliggende paa M. N. 18b
                                Y – 231    

Kan nogen hjælpe med at udfylde de manglende ord og rette mine fejltolkninger, for det er jeg bange for,  at der også er nogen af?
Et andet spørgsmål er: Hvor kan man finde nogen af de dokumenter, som det her handler om (alle de tal, som er skrevet ved de enkelte afsnit må  være henvisninger til disse)?

Med Venlig hilsen
Johannes

Britta Hansen

#1
Matr.nr. 18b Guldager, Simested blev på et tidspunkt lagt ind under matr.nr. 1j Vøvelholm, Durup

Din anes ejendom hedder i dag matr.nr. 4d Guldager, Simested

Se også luftfoto ejendommen på Danmark Set Fra Luften på Det Kgl. Bibliotek.
- -
Dokumenterne, der henvises til på ejendommens ældre blad i Realregistret, finder du i Skøde- og panteprotokollerne under den pågældende dato for tinglæsning.

Zoom ind på de gamle Historiske Kort
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Britta Hansen

#2
Rinds-Gislum Herredsfoged
Skøde- og panteprotokol - højre side - lejekontrakt læst 4. februar 1858

Protokollen, der dækker perioden 10.9.1868 - 16.6.1870, er desværre ikke scannet. Du skal på Rigsarkivet for at læse dokumenter læst 14. januar 1869:
  Arkivserie:  Skøde- og panteprotokol (1740 - 1904)
  Arkivskaber: Rinds-Gislum Herredsfoged (1740-1904)
  SP 26    1868 09 10    1870 06 16

Lejekontrakten læst 4. oktober 1883 (jeg tror, at der står 1883) er heller ikke on-line. Her er lige  sprunget over, hvor gærdet er lavest. ØV igen
SP 34    1883 02 25    1884 07 10

Til gengæld kan du glæde dig over, at genpart af erklæring læst 22. april 1905 er skrevet på skrivemaskine - nederst venstre side
- -
Den udslettede lejekontrakt - aflæst 4. juni 1908 - ser du venstre side #1184

Aflysning 18. juni 1908 #1280a+b ser du højre side øverst.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Johannes Mortensen

Hej Britta Hansen.

Mange tak for dit indlæg, men desværre er det ikke helt klart for mig.

Det er klart nok, at matr. nr. 18b Guldager, Simested sogn sammenlægges med matr. nr. 1f Vøvelhol, Durup sogn – lægges til landbrugsejendommen "Vøvelholm", men det sker tilsyneladende først i 1997?

Men hvordan kommer du derefter i næste afsnit frem til, at mine aners hus, som før 1908 lå på et lejet jordstykke af matr. nr. 18b i Guldager nu er matr. nr. 4d?
Når man ser på kortet, som du henviser til, og man anvender kortviseren måleblad 1842-1899, så ligger der ikke noget hus på dette sted (på matr. nr. 4d). Det gør der så til gengæld i samme periode på det sted, der i dag har matr. nr. 18c. Så jeg mistænker dette sted for at være der, hvor mine aners hus har ligget – også fordi det er her matr. nr. 18b tidlige lå med et mindre areal omkring år 1900 end arealet er i dag.
Så, hvor kan man se hvordan og hvornår matr. nr. 18c er opstået?

Mvh.
Johannes


Johannes Mortensen

Hej Britta.

Det må du undskylde - det var ret klodset af mig.

Jeg har haft dit svar fra kl. 12.19 stående fremme, siden jeg åbnede det lidt over middag og ikke observeret dit indlæg fra kl. 16 før nu for få minutter siden, da jeg sendte mit supplerende spørgsmål.

Nu er det sent, så jeg vil glæde mig til i morgen aften at studere dit seneste indlæg.

Med venlig hilsen og beklagelse
Johannes

Britta Hansen

#5
Ejendommen, der ligger på 4d, passer med din beskrivelse
Citathan boede i et langt hus med beboelse i den ene ende og stald i den anden ende af bygningen og, at huset lå op til Skatskov
, og det er ikke 18b.

Her er et senere blad i Realregistret på matr.nr. 18b m.fl. Guldager By, Simested

Handlen i 1922 - venstre side nederst
- -
Ejendommen, der ligger på 18c i dag, er opført i 1920. Se DinGeo med BBR
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Johannes Mortensen

Hej Britta Hansen.

Mange tusind tak for dine indlæg med de rigtig mange fund, som du har disket op med.

Jeg er blevet en del klogere på de kvaler, som min oldefar har haft med at finde ud af hvor hans hus var bygget, og at han næsten offentlig har skullet erklære, at han havde taget fejl om dets placering.

Vi kan nu se, at Christian Frederik Nielsen i 1908 køber huset af hans far (det har jeg så ikke set nogen dokumenter for – endnu) og samtidig køber han matr. nr. 18b af Jens Jensen, og det skete i samme sekund, som den gamle 50 årige lejekontrakt udløb.

I den sammenhæng er der et forhold, der forstyrrer mig - nemlig, at når jeg måler arealet af mat. nr 18b på de gamle matrikelkort, så ser det ud til at være meget større end det oplyste areal i tingbogen. Men det må jeg opklare senere.

Endnu engang tak for den store hjælp – jeg har også lært noget her.

Mvh.
Johannes