Lars Hansen Rugballe omk 1800 Frederica

Startet af Jørgen Jensen, 29 Aug 2011 - 20:32

Forrige emne - Næste emne

Jørgen Jensen

Hej

Laurits Hansen Rugballe.   tømmermand
født omk. 1766. død 13 jul 1833. 2.gang gift: Lene Hendrichsdatter.
3 børn.

KB_Micaelis 1764-1815 675 V Laurids Rugballe & Lene Hendrichsdatter
KB_Trinitatis 1822-31 70 F Helene Larsdatter
KB_Trinitatis 1822-31 65 F Marie Larsdatter
KB_Trinitatis 1814-31 74 F Maren Rugballe
KB_Trinitatis 1831-47 493 D Laurids Rugballe
KB_Trinitatis 1831-47 611 D Lene Rugballe

Dette er, hvad jeg har kunnet lokke ud af Arkivalieronline.
Mine spørgsmål er:
Hvor kommer han fra og hvem er hans forældre ?
Hvem var hans første Kone ?

Om han er en efterkommer fra Rugballegård, ved jeg ikke. Mikaelis og Trinitatis er i Fredericia.
Desværre er min mobilitet så begrænset, at jeg ikke har mulighed for at opsøge arkiverne. Er der nogen, som kan hjælpe mig.

Venlig hilsen  Jørgen

Ellen Marie Kaae

Kunne det være ham her?

Samtlige personer i husstanden

Vejle, Elbo, Fredericia Købstad, Fredericia Købstad, Kongensgade 78, 78, FT-1801, C0096
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Laus Hansen 36  Gift Hosbonde Tømmermand 
Anna Catharina 40  Gift Hans kone   
Hans Lauesen 3  Ugift Hans søn
Venlig hilsen

Ellen Marie Kaae

Jørgen Jensen

Hej Ellen

Ja det tror jeg. Fandt ham for 5 minutter siden. I FT 1840 finder du enken Henriette på adressen Kongensgade Westre deel. Det stemmer jo godt overens.

Alligevel glædeligt, at du har reageret på emnet. Tusind tak.

Kirkebøgerne i de år er yderst karrige med oplysninger, så hvert indlæg er velkommen.

Venlig hilsen     Jørgen

Lis Jørgensen

Hej Jørgen

Lars (Laurs-Laurids) Hansen Rugballe er en af mine aner.
Hans første kone hed Anne Cathrine Rasmusdatter og de blev trolovet 23. oktober 1795 og gift 26. november 1795 i Trinitatis Kirke i Fredericia.
De fik 4 børn: Hans * 1796, Hans * 1797, Rasmus *1800, Mette Marie * 1802 og Rasmus *1806.
Anne Cathrine døde 25. januar 1814, 57 år gammel.

Lars giftede sig igen 3. juni 1814 i Michaelis Kirke, Fredericia, med Lene Hendrichsdatter, datter af Hendric Mouritsen og Maren Andersdatter i Erritsø. Hun er døbt 24. juni 178i i Erritsø Kirke.
De fik 4 børn: Hendric * 1815, Anne Cathrine * 1817, Maren * 1819 og Marie* 1823.

Det er lidt usikkert, hvor Laurids kommer fra, men et bud kunne være, at han er født i Rugballe ved Jelling sogn og døbt i Jelling Kirke september 1766. I så fald hed faderen Hans Erichsen.
Jeg har dog endnu ikke fundet et endegyldigt bevis på, at det er den rigtige Laurits, men jeg har oplysningen fra et professionelt slægtsforskningsfirma, der har forsket for andre i denne slægt.

Lars Hansen Rugballe boede i Kongensgade, Matr.nr.  78, Fredericia.

Jeg håber, at dette hjælper dig videre.

Venlig hilsen
Lis Jørgensen

Jørgen Jensen

Hej Lis

Det var da pudsigt. Jeg fandt noget i går aftes. Men jeg kan se, at du har endnu mere. Tusind tak.
jeg bringer listen med opslagsnumre her.

KB_Trinitatis 1685-1805 454 V Laurids Rugballe & Anne Catrine
KB_Trinitatis 1806-15 94 D Anne Catrine
FT 1801 Fredericia 18 Laurits & Anne Catrine & søn

Venlig hilsen    Jørgen

Lis Jørgensen

Hej igen Jørgen

Jeg kan se, at ikke nævnte datteren Helene, født 1825. Hun døde i 1833, kun  7 3/4 år gammel.
Undskyld fejlen.

Venlig hilsen

Lis

Jørgen Jensen

Hej alle

Lene Hendrichsdatter, datter af Hendric Mouritsen og Maren Andersdatter i Erritsø. Hun er døbt 24. juni 1781 i Erritsø Kirke. Dette er tvivlsomt. Trods forældrenes store navnelighed er Bassenvitz en helt anden familie.
FT_1787 Jellinge har  Erichsen, og ganske tydeligt i Rugballe.
FT_1787 Fredericia 81 Laur Hansen færgekarl.
Sidstnævnte opslag er interessant, fordi der noget gnidret står at det er Erichsens søn. Erichsen må åbenbart have været en kendis i Fredericia !! På dette tidspunkt bor Laurits i Michaelis sogn, hvor han så også bliver gift med Anne Cathrine. Mon hun var så velbeslået, at de nu flytter til det finere Trinitatis sogn ? Det medfører nok også, at han skifter job til tømmermand (-og ikke tømmersvend, der jo kræver en læretid ). Han må jo have haft gode armkræfter som færgekarl.
Anne Cathrine kan jo muligvis komme fra Middelfart, hvor de så har lært at kende under en færgefart !!
Fantasien kender jo ingen grænser.

Jeg forsker videre.

Venlig hilsen       Jørgen



Lis Jørgensen

Hej Jørgen

Jeg tror helt bestemt, at du kan regne med, at Hendrich Mouritsen er søn af Mouritz Bassewitz, der boede i Røjle, Vejlby sogn.  Johan Henrich blev døbt Dom: 2. Advent 1742 i Vejlby sogn, Odense amt. Da han giftede sig i 1780 med Maren Anders Datter, overtog han faderens hus med tilhørende jorder i Erritsø.
Ved dåben af Hendrichs 3 første første  børn , Lene døbt 24. juni 1781, Mette døbt 23. februar 1783 og Maren døbt 21. maj 1786 er forældrene også i kirkebogen nævnt som Hendric Bassewitz og Maren Anders Datter.
Ved de efterfølgende børn hed Hendrich dels Mouritzen og dels Bassewitz.

Den Hans Erichsen på 80 år ved FT 1787 i Rugballe har jeg også kigget en del på, men er meget i tvivl, idet Hans Erichsen døde i Rugballe i Jelling i april 1791, 72 år gammel. Jeg ved godt, at man ikke altid kan regne med den anførte alder ved Folketællingerne og i Kirkebøgerne.

Hvordan er du i  slægtsskab med Laurs Hansen Rugballe ?


Venlig hilsen
Lis

Jørgen Jensen

Hej Lis

Jamen det er jo fantastisk. Så falder tingene på plads.

Laurits ~ Lene
     Maren Lauritsd. ~ Peter Herman Petersen
             Oline Katrine Petersen ~ Chr. Albert Hansen          Middelfart
                    Martine Hansen ~ Peter Jørgensen                 Middelfart  Bogense
                            Nielsine Hansen ~ Niels Jensen              Aalborg     Tårs
                                     mig

Det er sådan i korte træk min slægt.

Med hensyn til Erichsen synes jeg ikke, det lyder påfaldende.

I min slægt har jeg et tilfælde, hvor en mand er både svigerfar og svigersøn til samme person.
Det samme kan den person også sige !! Nu kan du nok ikke falde i søvn foreløbig.
Lars Dyrskjøt var 69 år da han giftede sig med en 29 årig. Ham nedstammer jeg fra.

Venlig hilsen              Jørgen



Lis Jørgensen

#9
Hej Jørgen

Ok - Jeg kan se, at du stammer fra lodsen i Middelfart, der blev gift i Flensborg med Laurids Hansen Rugballes datter Maren. Jeg stammer fra hans datter Marie.

Venlig hilsen
Lis

Jørgen Jensen

Hej Lis

Ja det er rigtigt. Men mener du Peter Hermans datter, for jeg kan ikke se, at de har en datter ved navn Marie. Det er utroligt, hvad du ved om slægten. Jeg tør næsten ikke spørge om du ved, at vi så også nedstammer fra Broch helt tilbage til 1500.

Jeg har for det meste arbejdet med slægten på min fars side ( Vendsyssel ). Men nu ser jeg, at min mors slægt er nok så interessant.

Venlig hilsen           Jørgen

Lis Jørgensen

Hej igen Jørgen

Nej, jeg stammer fra Laurids Hansen Rugballes datter Marie, der også blev gift i Middelfart med min tipoldefar Niels Chr. Jensen, der ligesom Peder Herman Pedersen var marsvinjæger.
Jeg er ikke stødt på en Broch i familien ?, men jeg er heller ikke tilbage til 1500-tallet. Er det i samme gren som Laurids Hansen Rugballe eller er det i grenen med Peter Herman Petersen?

Jeg ved ikke om du ved, at Åge Petersen har udgivet en bog "Marsvin og Marsvinjægere", hvori Peter Herman Petersen og hans familie omtales. Du kan sikkert låne den via biblioteket.

Venlig hilsen
Lis

Jørgen Jensen

Hej Lis

Peder Hermans mor hed Mette Cathrine Hansdatter Broch. Men undskyld, slægten går "kun" tilbage til 1600. Du kan se anetavlen på www.bredalsparken.dk. Der er også skrevet en bog om Broch-slægten.

Min mormor fortalte om en slægtning, som led af benedder. Om natten kunne man høre ham kradse i sengestolperne af bare smerte. Man kunne tydeligt se disse neglekrads. " Det har I til minde om mig ", sagde han før han døde. I Kirkebogen er Peder Hermans dødsårsag angivet som Apofagi. Jeg er ikke så ferm til lægelatin, men fagi er noget med at æde. Så jeg tror det er ham min bedstemor talte om.

Tak for tippet om "Marsvin og Marsvinjægere". Den må jeg læse engang.

Venlig hilsen    Jørgen

Lis Jørgensen

Hej Jørgen
OK - så er jeg nok ikke i familie med Broch-slægten.
Jeg ville blot ønske, at vi havde det endegyldige bevis på, at Laurids Hansen er søn af Hans Erichsen fra Rugballe. Jeg synes ikke, at der ved FT 1787 står noget om Erichsens søn, men færgemanden (konen) hedder Marie Catrine Erichsens.

Venlig hilsen
Lis

Jørgen Jensen

Hej Lis

Ja, det var ærgerligt, det med Broch.
Jeg har pløjet kirkebøgerne og folketællingerne igennem. Navne med Erich- og Hans- har jeg så noteret og beregnet fødselsår på. Ud fra en årsliste synes det som om der er tale om to familier af samme slægt, eller også har degnen fået det forkerte ben ud af sengen hver anden dag. Med mindre der findes andre kilder kan vi nok ikke komme det nærmere.
Jeg har dog fået en hel del ud af denne tråd og derfor tak til alle.

Venlig hilsen     Jørgen