Skifteslutning 1823

[Klaus Guldager]

I Sakskøbing Byfogeds skifteprototokol ses en Skifteslutning.
Jeg har et enkelt problem. Det er syv linjer efter overskriften "Boets Udgivt".

Jeg har valgt at gengive beløbene lidt mere forståeligt (f.eks som Rbd), men er lidt usikker på, om jeg har forstået dem rigtigt. Det er lidt bøvlet, da der er beløb før og efter pengeombytningen 1813.
vh
Klaus

Sakskøbing Byfoged
Skifteprotokol
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=15291154#132755,33313690

      Skifteslutning
efter afdøde Madame Elisabet Kirstine Bredfeldt her i Byen.-
Anno 1823 den18de December blev Skiftet efter den i Aaret
1817 afdøde Madame Elisabet Kirstine Bredtfeldt foretaget
til Slutning. - Af Arvingerne, der ved Registrerings-
forretningen var nævnte, er ikkuns een, nemlig
den ældste Søn Nicolai Bredtfeldt nærværende her i
Byen, men de Øvrige er alle bekjendt med Boets
Tilstand, og at der Intet kan blive at arve. -
Da de fraværende Arvinger ikke have villet billige benævnte
[fol. 142 b]
Nicolai Bredtfeldts indgivne Regning for sin afdøde Moders
Underholdning i en deel Aar, hvorefter Skiftet hidtil
har beroet, bliver denne Gienstand ved Skifterettens
Decision at afgiøre. - I Overværelse af formeldte
Arving Nicolai Bredtfeldt og de tvende Vidner Ludvig
Grønnegaard og Carl Grandjean, blev Forretningen frem-
met saaledes:
      Boets Indtægt:
1. Ved Registreringen den 24. Novbr 1817, blev den Deel af de
Afdødes Efterladenskaber, som kan komme Boet til Indtægt,
(Sengeklæderne erholdt Sønnen Christopher med de øvrige Arvingers
Minde og Sølvtøiet blev under 15de Decbr s. Aa. [samme Aar] deelt mellem
Arvingerne) vurderet til          131 Rbd 4 Mark
Disse Ting har Sønnen Nicolai Bredfeldt beholdt efter
Vurderingen, for deri, saa vidt mueligt, at erstat-
tes Omkostningerne ved den Afdødes Begravelse,
som han har bekostet.-
2. Sønnen Nicolai Bredfeldt har, efter eget Opgivende,
i 11. Decbr Termin 1812 modtaget den Afdødes i
Baadesgaard indestaaende Capital, 2500 Rd d. C [danske Courant], der
bliver at omskrive efter Forordnngen af 5 Januar
1813 til 20 Rbd Sølv pr 100, altsaa 500 Rbd Sølv eller 625 [rede]
3. Ligeledes havde samme Søn, paa samme Tid mod-
taget 1000 Rd d. C., som hans afdøde Moder erholdt
ved at fraflytte Baadesgaard, istedet for Undertægt. -
Disse omskrives paa samme Maade til 200 Rbd Sølv eller 250 [rede]
Ved disse tvende sidste Poster bemærkes: at Ni-
colai Bredfeldt ikke har indbetalt Noget af
disse Summer til Skifteretten, fordi han
har Contrafordring for Moderens Underhold-
ning i 8 Aar, og desuden er notorisk
saa fattig, at han næsten behøver Under-
støttelse af Fattigvæsenet. -
Den Fordring, som Arvingerne formeente at Boet
havde til en Mads Jyde i Gloslunde efter udstædt
Obligation til den Afdøde for 200 Rbd, maa bort-
falde, da Obligationen ikke kan skaffes tilstede og
[fol. 143]
ei findes tinglæst. - Efter det sidst i Boet pas-
serede, har Skifteretten giennem vedkommende
Authoritet ladet forespørge, om Skytten Rumler
 ved Gunderslevholm havde Obligationen i sit
Værge, men denne nægter saadant. -
      Summa Indtægt:       1006 Rbd 4 Mark
               Sedler og Tegn


      Boets Udgivt.
Den Afdødes Begravelse har, efter fremlagt Regning af
Sønnen Nicolai Bredfeldt, der har forestaaet samme,
kostet            328 Rbd Sedler
Endvidere har bemeldte Nicolai Bredfeldt fremlagt
en Regning for sin afdøde Moders Underhold-
nng med Kost og Logie i 8 Aar, fra 1 Novbr
1809 til 1 Novbr 1817, aarlig 100 Rd ?? Cour,, alt-
saa 800 Rd Courant,- Mod denne Regning har
adkillige af Arvingene giort den Indvending
at det anførte Beløb er for høit, men iøvrigt
ikke modsagt, at Underholdningen virkelig er
bleven hende ydet.- Da altsaa Godtgjørelsen
bliver at decidere af Skifteretten, finder den,
at samme efter Tidernes Beskaffenhed passende
kan ansættes til 120 Rbd Sedler aarlig, der for
8 Aar andrager          960 Rbd
   Dette udgiør Summa Udgvit   1288 Rbd Sedler
og Boet er altsaa fallit. -
Begravelsesomkostningerne, der fortrinligt [fortrinsvis] bør udredes,
ere, saavidt mueligt, erstattede Nicolai Bredfeldt med det
Gods, som han, efter Vurdering af 131 Rbd 4 Mark har modtaget,
og som ved Forauctjonering langt fra ikke vilde have
opløbet til Omkostningernes fulde Beløb. -
Skifteomkostningerne skulde dernæst udredes af Boets
øvrige Indgjeld, førend Nicolai Bredtfldt kunne erholde
Godtgiørelse for sin afdøde Moders Underholdning,
men da han, som forhen bemærket, er saa aldeles
[fol. 143 b]
fattig, at han Intet kan indbetale, vil ingen Skifteom-
kostninger kunde erholdes. - Hvad Nicolai Bredfeldt, efter
det forhen Anførte, har tilgode for sin Moders Under-
holdning, er ham altsaa, saavidt Boets Tilstand til-
lod det, godtgiort med hans Gield til Boet, og det
Manglende er uerholdeligt. -
   Saaledes er dette Skifte paa lovlig Maade sluttet,
med den Erklæring fra den tilstædeværende Arving
Nicolai Bredfeldt: at han, efter Boets Tilstand, fandt
sig fuldkommen tilfreds med samme og vil ingen
af de øvrige Arvinger kunde have Noget mod
Behandlingen at erindre [invende], hvilket han med sin
Underskrivt bekræfter. -
   Datum ut supra.-
   N Bredfeldt
      Hartmann
Som Vidner:
L. Grønnegaard.    C.Grandjean

[Lau Michelsen]

... aarlig 100 Rd S. H. Cour.
Jeg mener, det må være Sølv Hamburg Courant,
som jeg desværre ikke har helt styr på 

Der er noget her:
https://da.wikipedia.org/wiki/Kurantbanken

[Klaus Guldager]

Hej Lau.
Tak for forslaget.

Der er tale om et tilgodehavende i boet, ikke om fysiske penge. Så jeg kan ikke se, hvorfor beløbet skulle omtales som "Sølv Hamburg Courant". Men der er måske en forklaring.
Men de 8 gange 100 S H Courant blev til 800 Rd Courant.

Jeg slås lidt videre med de mange betegnelser ved de mange beløb.

mvh
Klaus

[Lau Michelsen]

Du kender formentlig forskellige internetsider herom:
https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/Tabeller/Statsbankerot-_Tabel_A.pdf

https://www.danskmoent.dk/sedler/dop/dopb.htm
Undertiden træffer man i stedet for Rigsdaler Specie udtrykket Hamborg banco eller Rigsdaler banco. Forklaringen er den, at banken i Hamborg, der havde så stor betydning for den internationale pengehandel, benyttede en sølvbarrefod, Hamborg banco, som svarede fuldstændigt til den danske speciemøntfod.

https://www.wlie.dk/family/documents/Rigsdaler.pdf

[Klaus Guldager]

Tak for det, Lau.