Navneændring ved Kongelig bevilling

Startet af Johan Seir Hammershøj, 19 Jan 2024 - 14:27

Forrige emne - Næste emne

Johan Seir Hammershøj

Et familiemedlem, Rasmine Kristensen (f.05/04-1866) dør ifølge kirkebogen den 12. oktober 1956 i Lee sogn. Under anmærkninger fremgår det, at hun får tildelt navneforandring til efternavnet Hammershøj den 23. september 1919 ifølge kongelig bevilling.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124756#165984,27882910

Det fremgår dog ikke nogle andre steder, som fx. ved hendes fødsel, at navneforandringen er blevet bevilget, hvilket ellers er normalen.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21584956#363416,70588919


Jeg søger hermed hjælpe til at finde den kongelige bevilling fra den 23. september 1919. Er der nogen der kan hjælpe?


Ekstra information: Efternavnet, Hammershøj, er et lokalitetsnavn som har hængt ved hendes mand, Christian Andersens (f. 28/03-1861), familie i flere generationer. Christians bror, Chresten Hammershøj (f. Andersen), får tildelt efternavnet i 1905 i forbindelse med navneloven fra 1904. Christian Andersen (f. 28/03-1861) dør den 2. november 1914, hvilket er 5 år før navneforandringen er bevilget til hans kone.

// Johan

Inger Toudal

Justitsministeriet, 1. Ekspeditionskontor, Register til registrant 1919:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21609841#443977,80169744 - højre side

Justitsministeriet, 1. Ekspeditionskontor, Registrant:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17018355#443980,80172925

- fortsætter på næste opslag.

Journalsagen har nummer U 6013.

https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?q=%2Fdaisy%2Ffysiske_enheder_liste&a=justitsministeriet+1+kontor&b=journalsager&c=&d=1919&e=1919&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=62&henid=64&epid=67&faid=11&meid=&m2rid=&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=&page=12

- 5905    1919 U 5991    1919 U 6032    Start bestilling

Står der noget om børnenes navneændring i kirkebøgerne?
 
Venlig hilsen
Inger Toudal

Johan Seir Hammershøj

Kære Inger

Tak for svar - det vil jeg prøve at gå videre med.

Nej, det gør der nemlig ikke. Det er det eneste sted i kirkebøgerne, at jeg kan finde en anmærkning om navneforandring i denne gren af slægten.

// Johan

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Jeg har oplevet at en navneforandring kun blev noteret i hovedministerialbogen, men ikke i kontraministerialbogen. Desværre er det så ikke altid at begge er online til sammenligning, især i nyere tid.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986