tydning af alimentationssag

Startet af Lis Brønderslev, 14 Jan 2024 - 13:36

Forrige emne - Næste emne

Lis Brønderslev

Hej.
Jeg søgte efter en faderskabssag, hvor moderen var Anna Lorette Marie Sørensen f. 16. februar 1895. Faderens navn Oscar Luis Julius Høyer f. 14. juli 1888.
Barnets navn Inger Høyer f. 21. september 1918 (min svigermor).
Faderen nægtede først faderskabet, men erkendte han eller blev pålagt det. Det står ved Ingers dåb. De blev senere gift, godt nok over et år senere, så der er nok ikke nogen sag.

MEN
så fandt jeg Oscar, også i AJ-journalen 1918 i en anden sag! Denne med en Dagmar Martha Clausen!

Så måske har min svigermor haft en halvsøster eller -bror?

Jeg kan kun læse lidt af, hvad der står! Så jeg håber meget, der én, som kan "oversætte"? Er der et barn eller ej? Var Oscar far?
 AJ-journal 1918

Vh. Lis Brønderslev

 

Poul F. Andersen

Jeg ser:

Dagmar Martha
Clausen

Han kaldes 26/3

Vedgik ikke (faderrskabet)

Til Retten  --- xp.?    3/4

Retten re. 16/4 med Udskrift
Venligst
Poul F. Andersen

Ole Westermann

Mit forslag:

Dagmar Martha Clausen
andrager 11.3. om, at Boghandler
Oscar Louis Julius Hoyer
maa tilpligtes at alimentere til
et Barn hun venter
  1 Attest medfulgte
Hun: Gl. Kongevej 152A
      Fredericiagade 61B I

  h.s. (med de vanlige kragetæer)
Han kaldes 26.3.
Vedgik ikke
Til Retten  exp.  3.4.
Retten rem(itterer) 16.4. med Udskrift
Han tilbyder at betale efter § 19.2
Hun tilsagt til Afhøring  exp. 18.4.
Hun afh(øres) 19.4.

Resol ang 216 x 180 x 34 ÷  (betydning uvis) }
hvad der bevisligt maate være betalt              } exp. 1.5
Til Pol. til Forh.                                              }
Til Mag. ang. Forsørgelse                              }
Pol. rem. 8.5. Resol. .... St.amt
Resol udleveret til Bm                11.5.
Magistr. anerkender ikke
Forsørgelse 20.6.
Københ. Amts Nordre Birk
anær. d. 4.9. .. Paategn paa
Resol af Alim. Forsørgelses-
sted.
Paategn. paa Resol 9.9.
Tilbagesendes Kbh's A. m B.
                                exp 9.9.
Sj. Stiftamt anm.
i Skr. af 1.3. om Paa-
tegning af Magistra-
tens nu foreliggende
Forsørgelsesanerkendelse
Paategnet 5.3.    exp  5.3.
3' Afd. sendes d.21.6.
Resol og Daabsattest,
Resol paategnes og sendes
3' Afd                          26.6.

- så han ser ud til at anerkende sin pligt til alimentation -

mvh Ole

John Damm Sørensen

Citat fra: Ole Westermann Dato 14 Jan 2024 - 16:08Mit forslag:


Resol ang 216 x 180 x 34 ÷  (betydning uvis) }


Der er tale om det såkaldte normalbidrag, som fra 1892 blev fastsat for en 5 årig periode, senere blev normalbidraget fastsat årligt.
Beløbene er støtte til barnemoderen i forbindelse med barslen, årligt bidrag til barnet når konfirmationsalderen og sidst bidrag i de efterfølgende år til barnet fylder 18.
Jeg har en mere fyldig beskrivelse, men lige nu har jeg ikke adgang til den.

Hilsen
John

Ole Westermann

Ved et rent lykketræf fandt jeg hendes datter Anne Lise Clausen født 12.maj 1918 på Rigshospitalet https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=154679#154679,25803484
døbt i Timoteus kirke 12.januar 1919  - https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=157529#157529,26429997
Men hvad der er sket med Anne Lise, ved jeg ikke, for moderen bor ved FT-1921 sammen med sin mor som ugift i Baggesensgade 33 uden sin datter.
Måske bortadopteret eller død.

mvh Ole

Lis Brønderslev

Tusind tak for alle svarene!!!
Flot med "oversættelsen", og hvor var det god med en konklusion også  ;D

Så har min afdøde svigermor og hendes stadig nulevende lillesøster altså haft en halvsøster! Det bliver sjovt at viderebringe nyheden! Jeg tror ikke, at alle bliver lige så begejstrede, som jeg ...

Jeg gik tidlige på aftenen i gang med at kikke alle fødte i 1918 på Rigshospitalet igennem, men var ikke nået til pigerne  :D

Tusind tak for hjælpen!
Vh. Lis

Ole Westermann

Personligt har jeg det nu sådan, at det forekommer mig underordnet, om et barn er født i et ægteskab eller udenfor. Barnet har lige stor ret til et godt liv som alle andre. Og talen om "ægte" og uægte" børn forekommer mig latterlig - alle børn er ægte.
At en kvinde føder et barn udenfor ægteskab er sket utallige gange, og hun fortjener ikke af den grund at blive set ned på.
Dengang fandtes ikke anden form for prævention end afholdenhed omkring ægløsningstidspunktet, og hvad vidste man om det ?!

mvh Ole

Lis Brønderslev

Hej Ole.
Jeg er da helt enig.
Jeg interviewede engang i 1986 min mor om hendes barndom. Jeg nævnte, at det måske ikke var "så godt" dengang at få et "uægte" barn, men min mor svarede: "Nååå ... det var da meget almindeligt"

I øvrigt har jeg for nogle år siden pludselig fået både en ny kusine og ny fætter, og det er da lidt sjovt.

Jeg ser bare betegnelsen ægte/uægte som et tidsbillede. Vilkårene er meget anderledes i dag.

Vh. Lis

PS. Barnet Anne Lise var plejebarn hos en familie, og jeg har fundet hende i senest i FT 1940, som kontorist.

Ole Westermann

Hej Lis
Det var da rart at høre. Hendes mor døde iøvrigt i Kbh. Kommune 22.marts 1956 fandt jeg på registret over døde i Danmark 1943-69.

Lis Brønderslev

Tak for hjælpen  :)
Vh. Lis