Ove Christian Dahlstrøm f. 1787 og 1789 - to personer??

Startet af Henrik Schiellerup, 08 Nov 2020 - 15:36

Forrige emne - Næste emne

Henrik Schiellerup

Min 3xtip-oldefar, Ove Christian Dahlstrøm blev gift med Marie Thomasdatter i Farum i 1820. Han var pottemager og flyttede i 1820erne med Marie til Tømmerup ved Kalundborg. En tilsyneladende fattig og trist historie, for deres to døtre (bl.a. min tiptipoldemor, Gretha) blev efterladt og overladt til fattigvæsenet i Farum. Ove Christian opgiver i senere kilder sit fødested til "Frederiksborg" mens aldrene er lidt inkonsekvente og peger mod en fødsel mellem 1788 og 1790. Han døde i Tømmerup i 1860, men her må alderen (75) være forkert.

I 1801 er der to Ove Christian Dahlstrøm i Frederiksborg.
Den første (11 år) bor i Hillerød hos sine forældre, Friedrich Carl Dahlstrøm (student) og hustru Christine Dorthe Hornhaver (lidt forskellig stavning i kilderne). Denne Ove Christian blev født 20. juli 1789 (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17115966#149765,24792897)

Den anden (14 år) bor i 1801 hos sin farmor, Anne Margrethe Krebs, i Nørre Herlev, lige syd for Hillerød. Anne Margrethe er enke efter Regimentskriver Dahlstrøm.

Jeg kan se at flere har tolket de 2x Ove Christian som samme person, og dermed at Friedrich Carl er søn (stedsøn) til Anne Margrethe Krebs og søn af Regimentskriver Dahlstrøm, men der er faktisk to Ove Christian Dahlstrøm.

Den anden Ove Christian finder man som prokurator i Nykøbing Falster (FT 1834, 1840, 1845) og han dør samme sted 17.12.1852. Hans alder peger konsekvent mod en fødsel i 1787. Fødested opgives som "København", men ved hans død TROR JEG der står Roskilde, og der står noget om faren, jeg heller ikke kan læse (Hjælp!): https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21583892#354314,70341173.
Jeg kan uanset ikke finde hans fødsel i nogen af Roskildesognene.

Min foreløbige konklusion er at min 3xtipoldefar er den Ove Christian som blev født i Hillerød i 1789 af Friderich Carl Dahlstrøm og Christine Dorthe Hornhaver, OG at han faktisk IKKE er barnebarnet til Regimentskriver Dahlstrøm og Anne Margrethe Krebs. Det barnebarnet blev prokurator i Nykøbing Falster. Konklusionen hænger i ubehagelig grad på to årstal, og det kan faktisk være omvendt.

Er der nogen som har klaret at få overblik over de to Ove Christian Dahlstrøm??
Henrik Schiellerup, Trondheim, Norge

Britta Hansen

#1
Hej Henrik

Inkonsistente aldersangivelser kommer vi tit ud for. Brug personens alder vejledende.

Ham i Nyk F - født i København - kan være:
Aage Christian døbt sept. 1787 - Garnisons - første dåb øverst tv
Disse forældre:
København, København (Staden), Rosenborg Kvarter, , Springgade 32 L.B, 138, FT-1787, B5769
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Nicolai Dahlstrøm     34     Gift     Mand     Visiteur      
Sophia Magdalen.Dahlstrøm     26     Gift     Kone 
         
Jacob Ludevig Dahlstrøm     3     Ugift     Søn           
Nicolai Christian Dahlstrøm     2     Ugift     Søn        

Ved hans død står der, at faderen var byskriver i Roskilde.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Britta Hansen

Fandt en søster til Aage Christian, som ikke er din og som også ses i.
Frederiksborg, Lynge-Frederiksborg, Nørre Herlev, Herløv Bye, , 19, FT-1801, B6253
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Anne Margrethe Dahlstrøm f. Krebs     80     Enke(mand)     Huusmoder     Regimentskriverenke      
Birthe Marie Krebs     68     Ugift     hendes Søster [Anne Margrethe Dahlstrøm f. Krebs]           
Ove Kristian Dahlstrøm     14     Ugift     Huusmoderens Sønnebørn [Anne Margrethe Dahlstrøm f. Krebs]           
Anne Margrethe Dahlstrøm     11     Ugift     Huusmoderens Sønnebørn [Anne Margrethe Dahlstrøm f. Krebs]           
Jakob Ludvig Dahlstrøm     8     Ugift     Huusmoderens Sønnebørn [Anne Margrethe Dahlstrøm f. Krebs]           
Maren Andersdatter     32     Ugift     Tienestepige        

Anne Margrethe - døbt Garnisons 26. februar 1790 - højre side dåb nr. 2 nedefra
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Henrik Schiellerup

Hej Britta

Tusind tak for både fund i Garnisons og læsehjælp. Jeg tror det er rigtig person og det er en stor hjælp! Hvis jeg kan bekræfte at Nicolai Dahlstrøm faktisk var byskriver i Roskilde kan jeg sortere de to familier. Ser ud til at Nicolais bror, Mathias, blev sognepræst i Egense på Fyn, og jeg vil tro at Nicolais søn er den Ove Christian Dahlstrøm som bliver prokurator i Nykøbing Falster.

Hilsen Henrik
Henrik Schiellerup, Trondheim, Norge

Britta Hansen

Velbekomme

Her er hele striben af Dahlstrøm-personer, der ikke er dine i et forholdsvis nyt emne her i Forum.
Venlig hilsen
Britta Hansen

britta.hansen12@gmail.com

Steen Thomsen

Du kan også bare gå ind på min stamtavle over slægten Dahlstrøm: http://danbbs.dk/%7Estst/dahlstroem/dahlstroem.htm

     
De bedste hilsner
Steen Thomsen

=============================================================
Steen Thomsen                     http://www.danbbs.dk/~stst/
Frederikssundsvej 128 H st-th
DK 2700 Brønshøj
Danmark
Tlf: +45 502 33 401           steen.thomsen snabel-a danbbs.dk
=============================================================
De bedste hilsner
Steen Thomsen

Frederikssundsvej 128 H st-th
DK 2700 Brønshøj
Danmark
E-post: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk
Hj.side: http://www.danbbs.dk/~stst/