Fruentimmer + pleje

[Camilla Lystlund]

Jeg håber at der er nogle der kan hjælpe mig med at kaste lidt lys over brugen af ordet fruentimmer.

Jeg er klar over at det kan bruges som et nedværdigende ord for en kvinde, men at det som regel i kirkebogen blev brugt til at fortælle at kvinden havde uægte børn før ægteskabet.

Men mit spørgsmål går på, hvad betyder det hvis man bliver kaldt for fruentimmer ved sine børns fødsel?

Det handler om moren til Søren Løslund, AO Ulfborg, 1838-1865 opslag 50 og Jens Løslund, AO Ulfborg 1838-1865 opslag 44.

Søren er min ane og ved hans dåb står moderen Mariane som ugift fruentimmer, hvilket giver mening da hun allerede har sønnen Jens, en halvbror til Søren.
Men ved Jens' dåb står hun igen som ugift fruentimmer, betyder det så at der er endnu et barn før Jens, som jeg umiddelbart ikke kan se at der skulle være, eller bliver Mariane tildelt denne titel som fruentimmer i det hun får sønnen Jens?
Mariane blev aldrig gift og sønnen Jens har ikke boet hos hende i hvert fald fra han var 1 år, måske også før, så derfor kan det sagtens antages at hun har haft et barn mere som også har været i pleje.

Og det fører mig til mit andet spørgsmål, er der nogle der ved om det var normalt at sætte sit uægte barn i pleje? Jeg kan ikke finde nogen grund til at hun skulle have gjort det, andet end skam. Men 2 år efter får hun Søren, som hun ikke sætter i pleje. Dog har det forlydt sig i familien at han skulle være et barn hun havde fundet i en park, hvilket jo også er en måde at fjerne ansvaret på.

Håber i lige kunne følge med i mine tanker og i kan kaste et lys på mine spørgsmål

Fra Camilla.   

[Karen Graabæk Møller]

Hej Camilla

Når en kvinde er ugift og får barn bliver hun fruentimmer, også første gang - så der er ikke nødvendigvis et barn før Jens. Jeg har også set betegnelse hos en brud - og så kan man jo gå i gang med at finde det barn hun har født før vielsen.

Om barnet sættes i pleje eller ej, handler vel i bund og grund om hun er i stand til at have barnet boende hos sig, eller om hun har råd til at forsørge barnet. Hvis hun skulle ud som tjenestepige, har der nok ikke været mulighed for at have barnet hos sig, og så må hun forlade sig på familie eller "det offentlige" (sognet). Hvis din anes forhold ændrede sig mellem de to børns fødsler, er det jo meget muligt at hun havde mulighed for at have Søren boende hos sig. Måske tog hun senere Jens til sig igen? Eller også vurderede hun at han havde det bedre der hvor han var?

Jeg har set børn hos morforældre, farforældre (også hvor det var et fruentimmer og en udlagt barnefader) eller hos søskende til forældrene. En af mine aner var særdeles umoralsk og afleverede 4 børn med forskellige fædre hos sin mor!

Håber det lysner!

Karen G. Møller

[Lene Søgaard Pedersen]

Vedr. Fruentimmer
Jeg syntes lige i skal have denne historie fra Sigersted om Lærer Brandt. (ca. 1875)

Citat:
En overgang havde Brandt en noget vanskelig lærerinde at samarbejde med. En dag kom hun ind i klassen, hvor han underviste og hun var temmelig opbragt, da råbte Brandt "lad os blive fri for det gale fruentimmer" hun sendte en klage til provsten og forlangte at Brandt skulle undskylde og tage det fornærmende udtryk tilbage. Ordet fruentimmer brugtes dengang om den "letbenede" del af kvindekønnet.
Provsten ville gerne høre Brandts mening om sagen og spurgte om det kunne være rigtigt at en lærer benyttede dette udtryk.
Brandt svarede at han ganske rigtigt havde brugt udtrykket og tilføjede at ordet "fruentimmer" iflg. Molbechs ordbog ganske enkelt betød kvinde og vist hun kunne dokumentere at hun ikke var kvinde ville han naturligvis tage udtrykket tilbage. Siden hørte han ikke mere om den sag.

Venlig hilsen Lene