Inspiration søges: Heinrich LICHT: Muligvis død 08/1718 i København

Startet af Stegemüller, 25 Nov 2023 - 17:01

Forrige emne - Næste emne

Stegemüller

Inspiration søges: Heinrich LICHT: Muligvis død 08/1718 i København

Jeg leder efter min 6*tipoldefars dødsfald.

Herunder fortæller jeg, hvad jeg har forsøgt.

Har I forslag til, hvad jeg mere kan gøre?

Heinrich LICHT var formentlig gift med Margrethe Evers.

Der findes en fin bog om slægten: "Firmaet C. Licht 1875-1925", (forfatter H. G. Olrik), og af den fremgår det side 12: "... Auktionsdirektør i Kjøbenhavn, hvor han antagelig er død i August 1718."

Ikke fundet:
Københavns Amt, Sokkelund, Garnison, 1706-1807, EM, Døde
Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1713-1756, EM, Døde
Københavns Amt, Sokkelund, Hof- og Slotskirken (kunne være relevant, da han muligvis havde været kammertjener hos Frederik d. 4., men der findes ingen døde så tidligt)
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Nikolaj (har ingen døde før 1767)
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Petri Tyske Kirke (har ikke "almindelige" kirkebøger med døde, kun registre)
Københavns Amt, Sokkelund, Trinitatis, 1679-1740, EM, Døde
Københavns Amt, Sokkelund, Vor Frelser, 1711-1736, EM, Døde
Københavns Amt, Sokkelund, Vor Frue, 1704-1726, EM, Døde

Ikke fundet: FamilySearch

Ikke fundet: Adskillige sider på MyHeritage skriver "I københavn" og død 2. maj 1718. Det kan ikke verificeres i de forannævnte kirkebøger, og der er ikke angivet kilder eller sogne.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Kristian Skak-Nielsen

Hej Hanne

Her kommer et par forslag.

Du nævner for Garnison kun 1706-1807, EM, Døde. Hvad med 1711-1772, EM, Døde?
Du nævner for Vor Frue kun 1704-1726, EM, Døde. Hvad med 1711-1723, EM, Døde?
Du nævner ikke Holmens sogn?

Hvis dette ikke giver noget resultat, kan han være begravet fra et af de sogne, hvor du nævner at kirkebøgerne er gået tabt (Skt. Nikolaj, Sankt Petri, men også Citadel). Så er den mere besværlige vej at søge efter et skifte. Jeg går ud fra, at du kender oversigten på Arkivalier Online: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/16

Her vil det være oplagt at søge Borgrettens, Hofrettens og Københavns Byting, Københavns Skiftekommissions arkivalier igennem.

Håber du kan bruge svaret!

Venlig hilsen
Kristian Skak-Nielsen

Stegemüller

Hej Kristian

Du har da fuldkommen ret. Tusind tak!

Der er både en Garnison og en Vor Frue, jeg har overset.

Holmen er jeg sprunget over, da Ulrich Alster Klug i sin udgave af "De københavnske sogne - efter oprettelsesår" om det sogn skriver, at det kun er for flådens folk. Og der tror jeg ikke, min 6*tipoldefar havde noget at gøre, men det er da dumt ikke at kigge efter, når jeg nu er i gang!

Tak for linket. Den side kendte jeg ikke. Men det skal jeg se at komme efter.

Til info:

Jeg har faktisk lige fundet bekræftelse i Københavns Amt, Sokkelund, Hof- og Slotskirken, 1686-1754, EM, Fødte, Viede - opslag: 10 af 178 opslag, hvor han får to børn døbt (et den 27. august 1701 og et i september 1702) og der står sandelig, at han er kammertjener ...

Det troede jeg ikke rigtig på, da der er så rigeligt, der gerne vil forbinde sig til hoffet eller dokumentere tilbage til Gorm den Gamle, men så er den altså god nok.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

grethe jensen

Ud fra følgende skulle sognet kunne findes (maaske er han død senere end 1718) https://slaegtsbibliotek.dk/927768.pdf
Københavns Ejendomme 1377-1728, bind III
....September 1705, til Heinrich Licht, Kongens Kammertjener,34 siden Auktionsdirektør. Hans Enke Margretha skødede 11. Marts 1722
Gaarden til Christopher Bremer, Økonom ved Kommunitetet,35 som ejede den i
1728.
Mvh GJ

Stegemüller

Super. Tusind tak skal du have.

Det er så dejligt at have et sted at søge efter inspiration!
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Stegemüller

Det er muligvis et dumt spørgsmål: men hvordan kommer jeg fra kvarterer til sogne i København?
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata


Kristian Skak-Nielsen

Hej Hanne

Hvis du kender gadenavnet, er denne side meget effektiv, du kan også indsætte et årstal: http://www.salldata.dk/gader/index.php?gade=Silkegade

Hvis du ikke kender gadenavnet, vil jeg slå op i matrikelkortet, som du finder på Københavns Stadsarkivs hjemmeside: https://kbharkiv.dk/brug-samlingerne/kilder-paa-nettet/. Vælg Husregistre 1772-1835, rul et stykke ned og vælg: Digitale Matrikelkort, rul et stykke ned og vælg: Gå til de digitale matrikelkort. Du vil så skulle vælge År 1689, indtaste  matrikelnummeret og tast Søg, så får du de matrikelnumre i forskellige kvarterer, dette nummer optræder i. Så kan du finde gadenavnet og gå til Salldata-løsningen beskrevet ovenfor.

Venlig hilsen
Kristian

Stegemüller

God morgen til både Grethe og Kristian

Jo, jeg er skam allerede en flittig bruger af Lars Jørgen Helbos, alias Salldata, "Københavnske gader", som er en stor hjælp til at finde rundt i storbyen.

Nu skal jeg så til at pusle med matrikelkortet hos stadsarkivet, da jeg aldrig har været god til det med kvarterer.

Tusind tak for hjælpen til jer begge. Nu tror jeg, jeg kan komme videre.

(LICHT er min biologiske slægt, og de er ganske sjove at rode med, og jeg rydder p.t. op i - og supplerer - min database. Der er så mange muligheder nu, som vi ikke havde for 20 år siden. Derfor skal databasen suppleres. Alt det sjove starter faktisk med Christian Wilhelm Rask LICHT, som I evt. kan læse om her, og se mere om, hvad jeg arbejder på/med).
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Stegemüller

-> Kristian

Nu har jeg gjort, som du siger i to browsere (min standardbrowser = Firefox plus Edge), men jeg får intet gadenavn på matrikelkortet selv om jeg har valgt 1689 - indtastet 64 - og valgt Snarens kvarter. (Matrikelnummer 64 (nr. 10064) - Kvarter: Snarens).

Jeg kan se, der er en å i nærheden og gætter på, at det er Ladegårdsåen, men det bliver jeg ikke meget klogere af.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Kristian Skak-Nielsen

Hej Hanne

Nej, du har ret, der er ikke vejnavne på det digitale matrikelkort, så man er nødt til at sammenligne med f.eks. Kraks kort. Ejendommen er i dag Kompagnistræde 12. I følge Salldata skulle det ligge i Helligånds sogn.

Venlig hilsen
Kristian

Stegemüller

Hej Kristian

Mange tak for dit svar.

Så går jeg i krig med Helliggeist en gang mere. Han skal være død. Nu er det blevet en "principsag"  cool)
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Kristian Skak-Nielsen

Hej Hanne

Nu har jeg været Helligånds EM 1713-1756 Døde igennem fra 1718 til udgangen af 1721, og jeg kan ikke se ham. Jeg tror, at det mest sandsynlige, med det tyskklingende navn han har, at han er begravet fra Skt. Petri, og der er kirkebogen desværre gået tabt i forbindelse med branden i 1728. Så jeg tror du må lede efter hans skifte. Der burde være foretaget skifte, eftersom den yngste søn Christian Licht er født i 1709, jfr. Firmaet C. Licht 1875-1925, side 12, og dermed kun var 9 år, da Heinrich Licht døde.

Der er for øvrigt også en Henrik Wilhelm Licht, som bliver døbt 16.03.1704 i Hof- og Slotskirken (fundet på FamilySearch.org)

Venlig hilsen
Kristian

Stegemüller

Hej Kristian

Du skal have mange tusind tak for al din hjælp! Ikke at finde noget, er også et resultat.

Så har vi desværre lavet lidt dobbeltarbejde ... Jeg er simpelthen på vej baglæns i "Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1713-1756, EM, Døde". Lige nu er jeg i 1714. Jeg vil tilbage til 1712, da vi ved, at han der formentlig er Auktionsdirektør, jfr. Olrik side 12. Samme erhverv fremgår dog af "Københavns ejendomme 1377-1728 Oversigt over skøder og adkomster III Snarens Kvarter", så et det er sikkert sandt.

Jeg er begyndt fra 11/3-1722: "... Hans Enke Margretha skødede 11. Marts 1722 Gaarden til Christopher Bremer ..." Ergo er han død der. Jeg tror heller ikke, jeg finder noget, og jeg er enig i, at Skt. Petri nok er det mest sandsynlige. Pokkers også. Christian LICHT er faktisk min biologiske 5*tipoldefar.

Tak for Henrik Wilhelm Licht. Det kan give mig endnu et erhverv. Jeg kan så godt lide at notere alle erhverv, fordi det giver et billede af menneskers vandring i op- og nedadgående retning livet igennem.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

grethe jensen

Jeg opdagede lige at der paa https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,94048.msg1018317.html#new
er udlagt noget om gaderegister i tilknytning til kvarter, om det ikke giver noget nu, saa er det nok relevant paa andre tidspunkter.

Han kunne jo ogsaa være død paa rejse/besøg i tjenestlig, familiemæssige eller andre årsager.

Giv aldrig op! Mvh GJ

Stegemüller

Nu spørger jeg lige her, selvom det egl. er et forkert formum for tydning, men

Københavns Amt, Sokkelund, Hof- og Slotskirken, 1686-1754, EM, Fødte, Viede - opslag: 10 af 178 opslag: Det er allernederste indførsel i højre side her

Her er ganske rigtigt et barn, der hedder LICHT, men hvad hedder faderen? Skal der virkelig stå "Christian"?

Hvis Christian er korrekt, hvad er så hans erhverv? "Ober Commis"?

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Stegemüller

Citat fra: grethe jensen Dato 26 Nov 2023 - 12:20Jeg opdagede lige at der paa https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,94048.msg1018317.html#new
er udlagt noget om gaderegister i tilknytning til kvarter, om det ikke giver noget nu, saa er det nok relevant paa andre tidspunkter.

Han kunne jo ogsaa være død paa rejse/besøg i tjenestlig, familiemæssige eller andre årsager.

Giv aldrig op! Mvh GJ

Bare rolig Grethe - jeg giver aldrig op - jeg har været i "gamet" i 20 år. Og har i øvrigt altid ment, at "Ikke at finde noget, er også et resultat".  cool)

Mange tak for linket. Det ryger fluks i samlingen.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Kristian Skak-Nielsen

Hej Hanne

Der står Ober Cammer Tiener Licht - ikke noget fornavn.

Venlig hilsen
Kristian

Stegemüller

Det er helt perfekt. Endnu en gang: Mange tak.
Der er ingen tvivl om, at det er ham.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Stegemüller

Her er en beskeden tak for al jeres hjælp i en artikel om slægtsforskeres hjælpsomhed og om at rydde op i en 20 år gammel database.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Anne Messmann

Hej Hanne,
Kender du denne hjemmeside? - https://birgitfamily.dk/getperson.php?personID=I9947&tree=Birgit#cite7

Der henvises til Note 7, hvor hans død skulle være anført under sønnen, Johann Gottfried. Jeg finder dog ikke umiddelbart denne omtale på pagina 168 i Runeberg: https://runeberg.org/biokjobe/

Vh, Anne
Med venlig hilsen
Anne Messmann

Stegemüller

Hej Anne

Næh, den side kendte jeg ikke, så mange tak for henvisningen. Der er flere ting, jeg kan lade mig inspirere af. Fx er der en interessant henvisning til et billede, der præcis lige Hjalmar Nygaards håndskrift!
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Bjørn Marcher

Hej alle,


der er en lille unøjagtighed i sidetallet i den kilde, Anne har fat i. Den rigtige side er 164, så dette link https://runeberg.org/biokjobe/0170.html

Hvor der i omtalen af sønnen står at (faderen) Henrik Licht døde i 1718 - uden dato eller måned.

Henrik Licht brugte jo Hof- og Slotskirken til dåb af børnene. Tror du han er begravet herfra - så indførslen er i en kirkebog, der er gået tabt?

venlig hilsen

Bjørn
Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark

Stegemüller

Hej Bjørn

Mange tak for dit indspark. Ja Hof- og Slot er tjekket:

Ikke fundet død/begravet:
Københavns Amt, Sokkelund, Garnison, 1706-1807, EM, Døde
Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1713-1756, EM, Døde (dobbelttjekket for perioden fra 11/3-1722 (hvor konen er enke) og baglæns til kirkebogens start). Der findes ikke ældre kirkebøger med døde for Helligånds Sogn.
Københavns Amt, Sokkelund, Hof og Slot (relevant idet han har arbejdet for Frederik d. 4. som hofbarberer, kammertjener og overkammertjener)
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Nikolaj (har ingen døde før 1767)
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Petri Tyske Kirke (har ikke "almindelige" kirkebøger med døde, kun registre)
Københavns Amt, Sokkelund, Trinitatis, 1679-1740, EM, Døde
Københavns Amt, Sokkelund, Vor Frelser, 1711-1736, EM, Døde
Københavns Amt, Sokkelund, Vor Frue, 1704-1726, EM, Døde

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Bjørn Marcher

Hej Hanne,


kender du denne hjemmeside:

https://www.stoltze-saltoft.dk/getperson.php?personID=I21125&tree=1

der står Henrich Licht til at være begravet 2 maj 1718 , død i København, desværre uden angivelse af sogn.   
Så en specifik dato, og ikke i august.

Fortsat god jagt!

venlig hilsen
Bjørn

Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark

Stegemüller

Hej Bjørn

Jeg har set på 2. maj 1718 fsva. alle de nævnte sogne og intet fundet. Jeg synes, det ligner en "MyHeritage-and"
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Janne Tylvad

Hej
Hermed lidt diverse vedr Licht.

Søg på Licht i linket herunder – 3-4 resultater.
https://slaegtsbibliotek.dk/900796.pdf
(Louis Bobé : Uddrag af St. Petri Kirkes Begravelsesregnskaber for Aarene 1667-1725, omfattende en stamtavle over von Aspern-slægten, som Maria Licht bliver gift ind i)

10. marts 1705 dåb i Vor Frue:
Daniel Buthner bogbinders tvende børn døbes: Carsten og Karen (Blandt fadderne er Henrik Licht kongens kirurg+flere Licht-folk)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=158932#158932,26708798

Henrik Licht døde før 1. maj 1719, jvf dåb i Skt Nicolaj herunder.
Poul Conrad Bøchmands datter Elisabeth Marie døbes– her anføres 'Marie sl auktionsdirektør Henrik Lichts datter'
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=156079#156079,26128909

Mvh
Janne T

Janne Tylvad

PS: Der kommer en hel del Licht-resultater ved at søge på Licht i samtlige fora - altså også under 'tydning af tekst'.
Mvh
Janne T

Stegemüller

Citat fra: Janne Tylvad Dato 26 Nov 2023 - 20:45PS: Der kommer en hel del Licht-resultater ved at søge på Licht i samtlige fora - altså også under 'tydning af tekst'.
Mvh
Janne T

Tak skal du have Janne.

Ja, du har helt ret i, at der er meget at finde vedr. LICHT. Men jeg prøver at holde min db. 'sharp', og dvs. at jeg kun ønsker direkte aner + disses søskende og deres ægtefæller, nu hvor jeg er i en 'oprydningsproces'.

Derfor går jeg helt præcist efter hans dødsdato, og den er - så vidt jeg kan gennemskue - ikke at finde nogetsteds, bortset fra en masse, der skriver, at det er i 1718, men ingen kan henvise til den direkte indførsel.

Og det er den, jeg så gerne vil have.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Lis Helleberg

Hej Hanne,

Har du set denne - godt nok vedr. familien Zwerg, men på pdf'en side 11 øverst er din Henrich nævnt.
Du finder også en Friderich Ludewig Licht på side 12, der nævnes s.v (sohn von - går jeg ud fra) Heinrich Licht, Kammerdiener von König Friedrich IV. - Så lidt royal har du måske lov at være :-).

Linket (om du nok er nødt til at kopiere herunder) downloader/åbner en pdf:
https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&cad=rja&uact=8&ved=2ahUKEwi2i4KDteKCAxUHbPEDHXxwC-sQFnoECDQQAQ&url=https%3A%2F%2Fwww.nd-gen.de%2Fwordpress%2Fwp-content%2Fuploads%2F2021%2F10%2FZwerg.pdf&usg=AOvVaw0AnevJnZPr3EBGxshLaQN5&opi=89978449

Spændende at høre, hvad du finder ud af.

God jagt
Mvh.
Lis
Area of interest: Thy, especially Vang, Thisted, Hillerslev, Hundborg