Påvisning af faderskab

[Hans Peter Christiansen]

Er der nogen der ved, hvornår man begyndte at bruge blodprøver, til påvisning af faderskab?

Og kunne man "tvinge" mænd til at afgive prøve?

[John Damm Sørensen]

Det er en almindelig misforståelse, at blodtypebestemmelser blev anvendt til at fastslå faderskab.
Blodtypebestemmelser blev anvendt til med en vis sandsynlighed at udelukke faderskab.
Blodtypebestemmelse var blot et af flere elementer i domstolenes afgørelse af faderskab. Læs om historik i denne betænkning. https://www.betænkninger.dk/wp-content/uploads/2021/02/126.pdf

I Danmark anvendes retsgenetiske undersøgelser i straffe-, faderskabs- og familiesammenføringssager. De første retsgenetiske undersøgelser blev udført i 1920'erne ved undersøgelser af AB0-blodtyper (se blodtyper) i faderskabssager.

Morling, Niels: retsgenetiske undersøgelser i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 26. december 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/retsgenetiske_unders%C3%B8gelser

Det fremgår ikke af loven om børn født uden for ægteskab af 7. maj 1937, hvordan blodtypebestemmelse skal indgå i faderskabssager, men det nævnes i forbindelse med lovens behandling i Rigsdagen. Med loven fra 1937 blev det pålagt Politiet at søge faderskabet fastslået, så man må formode, at afgivelse af blodprøve havde hjemmel i politiets efterforskningsmuligheder. I retssagerne fra før loven af 7. maj 1937, som nævnes på lex.dk, har der formodentligt været tale om frivillig afgivelse af blodprøver, da de var civile retssager anlagt af moderen.

Behovet for bedre beviser for faderskab bunder i, at børn født uden for ægteskab med loven af 7. maj 1937 blev ligestillet med børn født i ægteskab. Det havde med andre ord mere vidtgående konsekvenser end blot at skulle bidrage til barnets opvækst i 18 år.

Rigsdagstidende 1934-35 Tillæg A spalte 2604:
Med Hensyn til det første Spørgsmål
er man efter Videnskabens nuværende
Standpunkt endnu udelukket fra at frem-
skaffe et direkte positivt Bevis for Afstam-
ningsforholdet mellem Faderen og barnet.
Derimod er man gennem Lægevidenskabens
Forskning i nyere Tid over Menneskets
Blodtyper og disses Arvelighed naaet
til i et vist Omfang at kunne fastslaa,
et en mand ikke kan være Fader til et be-
stemt Barn. De derved indvundne Erfa-
ringer har allerede i vidt Omfang fundet
Anvendelse ved Domstolenes Behandling
af Alimentationssager. Bevisførelsen maa
naturligvis stadig i første Række rettes
paa at godtgøre, at den paagældende
har haft Samleje med moderen paa Av-
lingstiden, men Bevisførelsen kan ikke
standse ved, at saadant Samleje konsta-
teres. Selvom Samleje indenfor Avlings-
tiden er bevist, bør den paagældende ikke
dømmes som fader, hvis det godtgøres,
at han ikke kan være Fader til Barnet,
f. Eks. fordi Blodtypeundersøgelsen ude-
lukker ham, eller fordi han er bevislig im-
potent. Men paa Grund af de særlige rets-
virkninger, Faderskabet medfører, bør en
Fastslaaelse af Faderskabet ogsaa være ude-
lukket, naar der foreligger Omstændigheder,
der gør det tvivlsomt, om Barnet er Frugten
af det beviste Samleje. Saadan Tvivl vil navn-
lig altid være til Stede, naar der foreligger
Bevis for, at flere Personer har haft Sam-
leje med Moderen paa Avlingstiden, uden
at det ved Blodtypeundersøgelsen er muligt
at udelukke den anden eller de andre, men
Tvivlen om Faderskabet kan i øvrigt ogsaa
skyldes andre Omstændigheder.

Hilsen
John

[Hans Peter Christiansen]

1000 tak John - for et meget informativt svar.