Giertrud Lund født på Sjælland ca. 1767 - en kompliceret historie

Startet af Anders M. Petersen, 05 Nov 2023 - 18:05

Forrige emne - Næste emne

Anders M. Petersen

Vi er nogle slægtsforskere, der prøver at opklare forbindelsen mellem Giertrud Lund og Christian Top, men det er en usædvanlig rodet historie.

Dette opslag handler om Giertrud Lund og data er kogt ned til minimum, da opslaget ellers bliver for langt.
Opgaven er at finde Giertrud Lunds dåb og begravelse - nedenfor de data som vi har på hende:

Vi ser Giertrud Lund første gang i FT1787 med hendes mor og stedfader på Gjorslev i Holtug sogn på Stevns:
Johan Gottfried Welsing, 37 år, gift første gang, Muurmester
Anne Maria Holm, 45 år, gift anden gang, hans kone
Giertrud, 20 år, datter af første ægteskab, ugift

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=533899#533899,90277901

Trolovet 13. april 1795 i Holtug Kirke som "Jomfru Giertrud Lund ved Giorsløv" til murermester Christian Topp ved Agersvold [ved Jyderup] og med murermester Velsing som vidne: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17117153#516670,25232353

Viet 22. maj 1795 i Holtug Kirke:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17117153#516670,25232361

Den 27. marts 1796 døbes sønnen Johan Christopher i Hjembæk Sogn ved Jyderup. Han bliver båren af svigermoderen "Muurmester paa Giorslow Sr. Weltzins Hustru":
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116003#550022,90897073

Den 16. juli 1797 døbes sønnen Hans Peder Theodocius i Holtug Sogn:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116084#516673,25232372

Den 1. april 1800 døbes datteren Anne Marie Caroline i Skt. Nikolaj Sogn i Køge.
Moderen kaldes her Giertrud Nielsen, men det kan være en fejl:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=23541993#613343,93401724

I FT1801 ses familien samlet i Store Heddinge og alt er, som det skal være:

Præstø, Stevns, Store Heddinge Købstad, Egestræde 57
Christian Topp, 36, Gift, Muurmester
Giertrud Lund, 32, Gift, Kone
Johan Christopher Topp, 5, Ugift, Barn
Hans Peter Theodosius Topp, 4, Ugift, Barn
Gotfried Christian Georg Topp, 3, Ugift, Barn
Ane Marie Caroline Topp, 1, Ugift, Barn


Men nu går der noget grueligt galt!

Den 10. juli 1803 døbes en Niels Poulsen i Sæby Kirke ved Holdbæk.
Faderen er "Muurmester Christian Top til Lars Espensen i Uglerup" og moderen er Else Wetling.
Bemærk at der intet står om uægte - de to optræder som et gift par:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22743616#476892,85371017

I årene 1812-1814 konfirmeres de tre børn af ægteskabet i Holtug Kirke:
"Hans Peter Theodor Topp af Giorslev" 1812, "Gotfried Georg Chrisitan Top af Giorslev" 1813 og "Ane Marie Top af Giorslev" 1814:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116084#516671,38770563
Bemærk at da Giertrud Lunds mor dør i Gjorslev i oktober 1813 (se nedenfor) og hendes stedfar Johan Welsing begraves i Holtug 12. november 1827, så er ovenstående konfirmationer ikke nødvendigvis et bevis for at Giertrud Lund er tilstede i Gjorslev i 1812-1814. Børnene kan bo med bedsteforældrene.

Den 28. oktober 1813 dør Giertrud Lunds mor (Anna Maria Holm) og i skiftet angives, at hun kun har en arving - Giertrud Lund, der angives som gift med Muurmester Christen Christensen Top i Slagelse. Der fremvises et arveafkald (se samme opslag) som Christen Christensen Top "i Slagelse" har skrevet allerede i april 1802: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=486364#486364,86614777

Det er meget underligt at stedfaderen Johan Welsing fremlægger et arveafkald dateret 1802 i 1813 - har han ingen kontakt med Giertrud Lund eller forsøger man at undgå at Christian Top får adgang til arven? Jf. børnenes konfirmation, så bor de jo i sognet på dette tidspunkt, så hvis Giertrud Lund var død eller forsvundet, så kunne de jo evt. gentage arveafkaldet eller alternativt påråbe sig arv. Men da Gietrud Lund angives som eneste arving (med arveafkald), så må hun jo være i live på dette tidspunkt?

Den 29. marts 1817 udlægges "Muurmester Christian Top" som far til Ane Marie Pouline Kristians Datter i Reerslev Sogn (Holbæk). Moderen er "ugift Fruentimmer Ane Magrethe Jens Datter opholdende sig hos Jens Frederiksen på Reersløv Mark":
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=382888#382888,74033001

Den 12. juli 1819 udlægges "Kristian Top" som far til Karen Marie i Reerslev Sogn. Moderen er igen "ugift Fruentimmer Ane Magrethe Jens Datter i Rürberggaard på Reersløv Mark":
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=382888#382888,74033014

Den 4 august 1823 tager sagen en ny drejning - i "Den Vest-Siællandske Avis" ses føglende opslag:
"Jeg underskrevne Christian Christopher Top, Muurmester i Løwe Bye, Gierslow Sogn, Løwe Herred, Holbeks Amt, indkalder herved min Kone Giertrud Lund, som har forladt mig i min sværeste Sygdom i April 1804, og siden den Tid ikke indfundet sig, at opgive mig sit Opholdssted, og at møde for Løwe Ret, for der at faae Skilsmisse Dom fra mig, som agter at indlade mig i nyt Ægteskab, som ei kan skee uden hendes frivillige Samtykke.
Løwe den 4de August 1823, C. C. Top, Muurmester
" - se vedhæftning.

Den 18 oktober 1823 dør Christian Top, Muurmester i Løve og i skiftet nævnes kun hustru Ane Margrethe Christiansdatter og børnene Ane Marie 9 år og Karen Marie 4 år: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=15229933#130765,33942717
(Trods ihærdig søgen, så har vi heller ikke fundet Christian Tops begravelse???)

Men hvor er Giertrud Lund henne? Vi har grund til at tro at hun er i live ved moderens skifte i 1813 og sandsynligvis også i 1823, hvor hun bliver efterlyst, men hvor?

Der er en interessant kandidat i Kalundborg i FT1834, FT1840 og FT1845, men denne Giertrud Cathrine Lund født ca. 1763 er resultatet af et ægteskab indgået 9. marts 1805 i Kalundborg mellem "Ungkarl og Skibsmand Hans Peter Jensen Lund og Pigen Giertrud Cathrine Hansdatter", så hun kan udelukkes:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22716178#474596,84627270

Så status er, at vi fortsat mangler at finde Giertrud Lunds dåb og begravelse.
Alle begravelser i Holtog, Magleby Stevns og Store Heddinge gennemgået 1801 til 1840 uden at finde hende, og hun ses ikke i FT1834 og FT 1840.


Christian Top er tidligere omtalt i denne tråd, som dog ikke løser mysteriet om Giertrud Lunds ophav og skæbne: https://forum.slaegt.dk/index.php?topic=12039.0

Vi laver også et opdateret opslag om Christian Top, hvis dåb og begravelse fortsat savnes - denne familie er meget svær at få armene rundt om!
Børnene har vi godt styr på - her gælder det alene Giertrud Lund (og hvad der måtte dukke op på Christian Top).

På forhånd tak for alle spor, vi kan arbejde videre med!
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Bente Wanning

Ancestry har dette

Name   Christian Topp
Gender   Mandlig (Male)
Marital Status   Brggn I Cgtate
Age   36
Birth Date   abt 1765
Residence Date   1801
Residence Address   Cgrtaten 57
Residence Place   Stevns, Præstø, Danmark (Denmark)
Relationship   Mand (Husband)
Occupation   Memanater
Family Number   3
Household Members (Name)   Age   Relationship
Christian Topp   36   Mand (Husband)
Giertrud Lund
32   Kone (Wife)
Johan Christopher
5   Barn (Child)
Hans Peter Thodarsen
4   Fallrde
Gotfred Christian Gevag
3   Børn (Child)
Ane Marie Caroline
1   Børn (Child)




Name   Christian Top
Gender   Male
Spouse   
Giertrud Velsen
Child   
Anne Marie Caroline Top

Men det stemmer jo overens med dine egne oplysninger,
Venlig hilsen
Bente Wanning 
Hjørring amt <Skæve<Voer<Astrup<Åsted sogne
Hals Arkiv 9370
Medlem af DS Danmark -

Judith Olsen

Jeg ved ikke helt, om denne oplysning kan bruges - og om det overhovedet er de rigtige personer:

Navn   John Henric Gotfried Welsin
Køn   Male
Ægtefælles navn   Anna Maria Holm
Ægtefælles køn   Female
Begivenhedstype   Marriage
Dato for begivenhed   20 Jun 1777
Sted for begivenhed   Copenhagen, Copenhagen, Denmark
Sted for begivenhed   København, København, Denmark

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119855#158810,26681461








Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Judith Olsen

Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Anders M. Petersen

Stor tak til Judith Olsen - sammen med gode input fra Dorte Stæhr på en anden kanal, så har vi nu fundet ud af, hvor Giertrud Lund kom fra:

Giertrud Lunds dåb i Holmens Kirke 13. april 1767 (under uægte børn):
Fader: Jens Pedersen Lund Tjener?
Moder: Anna Maria Michelsdatter paa Christianshafn i ?gade
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116049#151556,25187199

Moderen Anna Maria (Michelsdatter/Holm) er døbt 4. december 1743 i Trinitatis Kirke
Fader: Michel Michelsen Holm Chinafarer
Moder: Else Marie Holm
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119259#157744,26471635

Anna Maria Holm bliver viet til Murermester Johan Henrik Gotfried Welsin i Vor Frelser Kirke den 20. juni 1777
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119855#158824,26683881

Giertrud Lund bliver konfirmeret i Vor Frelser Kirke den 7. april 1782 med stedfaderens efternavn:
"10. Giertrud Welsing"
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119855#206614,39224601

Så nu har vi Giertrud Lunds ophav på plads og mere at arbejde med - mange tak!

Men hvad skete der så med Giertrud Lund efter FT1801?
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Mikkel Eide Eriksen

Hej Anders

Jens Pedersen Lund var tjener og moderen boede i Kongensgade (nu Wildersgade) hos jordemoder Johanne Cathrine Mørck.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Anders M. Petersen

Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Mikkel Eide Eriksen

#7
Kan hun mon være løbet væk med den 3 år yngre Johannes Feddersen der døde 19. juli 1815 i Højer sogn?

CitatJohannes Feddersen i Høyer. Gammel 45 Aar 4 Maa-
neder og 20 Dage. Han efterlader af sit første Ægte-
skab med Gertrud fød Lund i Kiøbenhavn 2 uop-
dragne Børn neml. 1 Ingeborg, 2 Hansine.

Af 2det og sidste Ægteskab med Christiana
fød Corneliusen, Enke efter Christian Sibbert
Feddersen i Høyer, ere ingen Børn.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=0450798#450798,80748439

Hmm nej, der var jeg for hurtig. Hun hed Gertrud Johanne Lund, og den første datter er døbt før Tops hustru skal være bortløbet:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=0156084#156084,26130291 Ingeborg Kirstine, døbt 3. juli 1801 Skt. Nikolaj
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=0150065#150065,24854309 Hansine Christine, født 23. august 1806 døbt 7. september Garnison

Johannes var styrmand og boede dengang i Store Kongensgade (vel den i Sankt Annæ, ikke Christianshavn).

mvh
Mikkel

PS. Blot for kompletheds skyld, så var Johannes' andet ægteskab 28. juli 1811:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=0450797#450797,80748303
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Anders M. Petersen

Tak for forsøget Mikkel - det er jo ofte gennem hypoteserne at vi løser gåderne!
Hvis fremtidige slægtsforskere søger påb Gertrud Lund, så får de dem begge her  :)
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Anders M. Petersen

Jeg er begyndt at få den mistanke, at Giertrud Lund faktisk er mor til Niels Poulsen døbt den 10. juli 1803 i Sæby Kirke ved Holbæk og præsten bare har skrevet hendes navn forkert.

Else Wetling/Wesling efternavnet minder jo meget om Welsing og vi ser jo at Giertrud aldrig fremgår med Top-navnet ved de tidligere dåb og i FT1801.

Ligeledes er de jo tidligst kommet til sognet 1801 og måske senere i forbindelse med et byggeri, så præsten kender dem måske ikke så godt?

Samtidigt vil det forklare, at der intet står om "uægte" - de to optræder som et gift par:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22743616#476892,85371017

Det vil stille hele forløbet i et andet lys og passe meget bedre med avisannoncen fra 1823.

Desværre dør Niels Poulsen som spæd, så der er ikke en konfirmation, der kan give mere information.

Giertrud Lund/Welsing/Top optræder ikke som fadder ved nogen dåb i Sæby Holbæk 1803-1804, men deres ophold i sognet kan jo også have været meget kort.

Hvad tænker I?
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

Hvad om Else Wesling er moster og/eller gudmor istedet for det skrevne "moder"? Det ser ikke ud til at mødrene normalt nævnes i Sæby kirkebog. Hun nævnes så ikke i skiftet efter Anna Maria Holm, men kan jo være død barnløs inden da.

Her er "Welsin"s og Holms trolovelse 10. maj 1777, den er vist ikke nævnt:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119855#158810,26681461

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Ulla Elisabeth Lunau


Moderen Anna Maria (Michelsdatter/Holm) er døbt 4. december 1743 i Trinitatis Kirke
Fader: Michel Michelsen Holm Chinafarer
Moder: Else Marie Holm
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119259#157744,26471635

- Her er (sandsynligvis) Chinafarerens skifte:

Hans skifte nr 628

628    Michael Holm, overstyrmand i det Vestindiske Kompagni, på Christianshavn. 14.6.1754, no.5, opslag 234.
E: Else Marie Jensdatter.
Afdøde efterlader 5 umyndige børn, hvis navne ikke angives.
Afdøde døde 15.3.1753.

https://www.brejl.dk/kbhbreve.html#kbh1755
De bedste hilsner

Historielærer, guide og slægtsforsker

Ulla Elisabeth Lunau

Mikkel Eide Eriksen

Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Anders M. Petersen

Hej Mikkel!

Jeg havde oprindeligt også en lidt grim mistanke om at Christian Top var stukket af med niece "Else Welsin" til Johan Welsin.
Men skiftet efter Johan Welsin bærer præg af, at der ikke har været meget Welsin-familie omkring ham:

1827 den 14 November indfandt undertegnede Skiftefoged sig med Vidnerne Sognefoged Jacob Hansen af Holtug og Hans Holm af Gjørsløv i Muurmesterboligen ved Gjørsløv for at foretage Registrering efter afdøde Muurmester Johan Velsin. Afdødes Enke Stine Rasmusdatter var tilstede med Biværge Gartner Hansen ved Gjørsløv. Den Afdøde har ikke efterladt sig Livsarvinger, derimod anmeldte Enken, at hendes afdøde Mand har haft en Broder, der skal være død for 43 a 44 Aar siden, men om Børn eller Arvinger af ham er levende ved hun ei, ligesom hun heller ikke ved om der skulle være andre Arvinger efter den Afdøde."
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17072030#141810,34686892 (tydet af Poul Low Møller)

Johan Welsin blev gift med Stine Brøndsted 25. oktober 1814:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116084#516673,25232357

Johan Welsins første kone, Ane Marie Holm døde 31 oktober 1813:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116084#516673,25232399

Så min mavefornemmelse er, at Poul Nielsen er et barn af Giertrud Lund og Christian Top. Det vil forklare, hvorfor der intet står om "uægte", at Christian Top i efterlysningen antyder at bruddet med Giertrud først sker i 1804 - og så er det formildende at han venter helt til 1817 med at stifte en ny familie.
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Judith Olsen

Hej Anders

Du skriver, at Niels Poulsen er død som spæd. Jeg har kigget i Sæby KB, men umiddelbart kan jeg ikke finde ham. Måske skal jeg bare have nye briller ?
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Anders M. Petersen

#15
Hej Judith!

Jeg kæmpede også med at genfinde kilden, men nu har jeg fundet den - det er lægdsrullen for Sæby.

Han står allersidst her:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16481031#17085,668500

Jeg kan ikke helt tyde, hvad der står og om man kan følge ham til en anden lægd - han er jo ikke begravet i Sæby sogn. Og det er jo meget spændende, hvad der sker i 1804!
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Mikkel Eide Eriksen

#16
Hej igen :)

Der står "Død 1804 efter særskilt Attest ved Afg. N 1806" i lægdsrullen. Det kan der måske findes mere om hos de lokale udskrivningsmyndigheder, men det er kun centraladministrationens der er på AO. Jeg har tidligere kigget på lokale ruller fra Kronborg amt, hvor der iblandt var oplysninger der ikke fremgik af de centrale ruller.
https://www.sa.dk/daisy/arkivserie_detaljer?a=sæby&b=lægd&c=&d=1&e=2023&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=1092049&henid=1092049&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=


Her er en Else Cathrine Margrete Welsin, trolovet 17. oktober 1760 med matros af 16. kompagni Salve Larsen, kopuleret 29. maj 1761:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=0151582#151582,25193191

Mindst to børn:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=0151556#151556,25186720 søn Lars døbt 7. juli 1761
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=0151556#151556,25186808 datter Gunnild døbt 27. april 1763

Hun kunne være søster til murermester Johan Gottfried W. og dermed Gertrud Lunds "sted-faster", og så være nogen-og-tres år gammel ved Niels Poulsen dåb i 1803... Et skifte efter Salve eller Else kan måske afklare det.

Salve kan måske findes i Københavns sørulle 1740–70, men det er nok kun interessant hvis man er i direkte slægt:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=23200354#528417,89774167

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Anders M. Petersen

#17
Pludselig indskydelse, der gav pote:
Niels Poulsen bliver begravet "hjemme" i Holtug Sogn i 1804, hvor svigerforældrene og børnene bor:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17116084#516673,25232398

Så kan der vel ikke være tvivl om, at familien på dette tidspunkt fortsat hænger sammen?

Med hensyn til Else Cathrine Margrete Welsin, så er hun et godt fund - tak! Jeg mener dog at det er en lang rejse for en ældre dame, så det er nok lige så sandsynligt at præsten har husket moderens fornavn forkert, som at han har skrevet 'baaret af moderen' og ment gudmoderen - ved alle de andre dåb står der ikke Moder ved den, der bærer.

Men uanset hvad, så tror jeg at alt nu peger på at Giertrud Lund var mor til Niels Poulsen - bruddet kommer først i 1804.

Det betyder også at Giertrud Lund forsvinder med udgangspunkt i Holtug - efterlader hun sine 4 endnu levende børn og drager mod København, eller bliver hun tæt på familien?

Tilføjet:
En Johan Welsin får en datter Friderica Maria døbt i Skt. Petri København den 25. juni 1743. Nu er Welsin jo i en birolle som stedfader her, men hvis nogen leder efter Welsin og finder denne tråd, så skal man nok kigge på dåb i Skt. Petri.
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Judith Olsen

Godt fundet Anders. Så kan der vel ikke længere herske tvivl om, at Giertrud er mor til Niels Poulsen, og at præsten i Sæby nok har været lidt distræt, da han skulle indskrive moderens fornavn  :)

Iøvrigt er det vel muligt, at Giertrud skal findes under efternavnet Welsin, som hun åbenbart bruger/har brugt ved flere lejligheder. Jeg tror, at derved datterens dåb i Køge, står, eller skulle stå, Velsen/Velsin som hendes efternavn.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Anders M. Petersen

Hej Judith!

Du har helt ret - der står ikke Nielsen, men noget der ligner "Welssen" ved dåben i Køge i 1800.

Så det er jo nok Giertrud Welsin (og alle de andre stavemåder) vi skal lede efter i perioden efter 1804!

Tak!
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Ellen Marie Kaae

Måske er dette er totalt vildspor - men kan denne enke passe ind i billedet?

Præstø, Tybjerg, Næstved Købstad, Nestved Kiøbstad, Ramsherred No 72, 9-F2, FT-1834, C6552
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Gjærtrud Marie Willumsen     60     Enke          Næringsvej ingen, Camellan Tops Enke ??      
Juelle Catarine Top     20     Ugift          hendes Datter [Gjærtrud Marie Willumsen]      
Georgine Sørensen     21     Ugift          Tjenestepige [Gjærtrud Marie Willumsen] 

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=4290#4290,111888


Venlig hilsen

Ellen Marie Kaae

Ulla Elisabeth Lunau

De bedste hilsner

Historielærer, guide og slægtsforsker

Ulla Elisabeth Lunau

Bente Aaris

Ved ikke om denne Gjertrud har noget med sagen at gøre,
nu lægger jeg den ud, så får i vurdere det, her er også en Pouline?


Holbæk, Ars, Kalundborg Landdistrikt, Sct. Jørgensbjerg, Et andet huus paa samme side [nordre side], 32, FT-1840, C6138

Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Gjertrud Lund     74     Enke          Faar nogen understøttelse      
Pouline Lund     29     Ugift          Hendes datter, uden tjeneste      

Pouline er f. i Kalundborg

Holbæk, Ars, Kalundborg Købstad, Cordehlgaden. Noren side, No 95., 157, FT-1845, C3583

Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
Jens Høg     76     Gift          Skolelærer     Ebeltoft 
Maren Holm     79     Gift          hans Kone     Kallundb. 
Carl Leverpol Høg     44     Ugift          Salmagermester!!     Do[Kallundb.] 
Pouline Lund     34     Ugift          Tiennestepige hos Skolelærer Høg     Do[Kallundb.] 
Mvh
Bente Aaris
Godset♥ MOSS
https://aaris.webtrees.net

Anders M. Petersen

Hej Bente

Tak for dit indspark.
Vi undersøgte længe denne oplagte Giertrud Lund fra Kalundborg og jeg var ret sikker på at det var hende.

Men som du kan se i det oprindelige indlæg, så kan vi med sikkerhed udelukke hende - hendes efternavn er resultatet af et ægteskab indgået 9. marts 1805 i Kalundborg mellem "Ungkarl og Skibsmand Hans Peter Jensen Lund og Pigen Giertrud Cathrine Hansdatter".

Men tak for bidraget!
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm