Prøver igen, hjælp til dødfødt søskende

Startet af Cæcilie Ihlenstadt Aagaard, 23 Aug 2023 - 17:26

Forrige emne - Næste emne

Cæcilie Ihlenstadt Aagaard

Hej,

Jeg prøver lige igen med lidt flere oplysninger :)

Jeg har fået fat i en patientjournal på min farmors afdøde bror. Han døde som 2-årig og er af min oldefars første ægteskab.
I hans journal står der at har en dødfødt søskende, som jeg uden held har ledt efter.
Jeg er blevet opfordret til at lave et opslag med lidt flere informationer, så det prøver jeg her.

Det drejer sig om
Willy Flint Rasmussen (f. 26/2-1903 i Stege) og Edith Rasmussen f. Sørensen (f. 23/12-1912 i Roskilde)
De blev gift d. 20/7-1938 i København. På det tidspunkt boede de på Absalonsgade i København.
I 1939 flytter de til Nedertoften i Vanløse.
Per Flint Rasmussen er født 13/8-1944 i Vanløse og dør d. 18/2-1947 på Nørre Hospital.

I Pers patientjournal fra Nørre Hospital 1946/47 fremgår det at han har en afdød søskende.

Er der nogen der kan hjælpe mig med hvor jeg evt. kan finde denne søskende?

Jeg kan supplere med billeder fra patientjournalen (desværre skannet dårligt)

Birte Wienecke

Ingen børn i 1940
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=239290#239290,45595082
Barnet behøver vel ikke være dødfødt!!!!
Der skal vel ledes i Vanløse.

mvh Birte

Cæcilie Ihlenstadt Aagaard

Hej Birte,
Tak
Jeg fik vist ikke skrevet det, det beklager jeg meget. Der står i journalen at det er en dødfødt søskende. Derfor har jeg også haft lidt sværere ved hvor og om dette barn kan findes

Birte Wienecke

Hvis hun nu har været gravid da de blev gift, kan barnet være født i København, og prøv at se efter døde der hvor de er gift. Der er ikke noget barn af dem der er begravet i Vanløse.
mvh Birte

Cæcilie Ihlenstadt Aagaard

Tak for hjælpen. Jeg har ikke umiddelbart kunne finde det i første omgang, men jeg må tilbage og kigge igen

Karen Riberholdt

#5
Har du prøvet at søge længere tilbage i det/de sogne, hvor moderen har opholdt sig, inden hun blev gift.  Måske var det ikke  Willy Flint Rasmussen, der var barnets far.
Mvh Karen