Konfirmation Dannemare sogn 1841

Startet af Inger Sørensen, 02 Aug 2023 - 10:21

Forrige emne - Næste emne

Inger Sørensen

Hejsa

Jeg har lidt problemer med at tyde, hvad der står under forældre ifm Frederik Hansens konfirmation (nr. 5):

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=434502#434502,79091237

Jeg har en Frederik, der ved FT1840 var i pleje hos Hans Jacob Christensen og Dorthe Rasmusdatter i Dannemare, så tænker om det kan være hans konfirmation?

Med venlig hilsen
Inger Sørensen

Poul F. Andersen

Der står, at han er indtinget i Dannemare - altså i pleje i Dannemare
Venligst
Poul F. Andersen

Inger Sørensen

Hej Poul

Tusind tak - så er det nok "min" Frederik :)

havde også tydet noget med tinget, men kendte ikke ordet. Så lærte jeg også noget nyt i dag :)

Med venlig hilsen
Inger Sørensen

Poul F. Andersen

Ang. "indtinget".

Hvis et barn på den tid havde f.eks. mistet begge sine forældre,
sørgede sognet for, at barnet blev indtinget hos den familie, som
forlangte mindst i betaling fra sognet for at have barnet i pleje.
Man tingede altså om hvor barnet skulle anbringes.
Venligst
Poul F. Andersen

Inger Sørensen

Hej igen
Tusind tak for den fine forklaring.

Det passer rigtig fint, for begge hans forældre var døde - og moderen havde en søster, der hed Dorthe Rasmusdatter :)

Men lidt barskt, at man skal tinge om et forældreløst barn :(

Med venlig hilsen
Inger Sørensen