Marie Cathrine Frederiche Agnese Floto i Hanover, Århus, Lemmer - og Århus igen

Startet af Alice Oppenheim, 29 Jul 2023 - 19:07

Forrige emne - Næste emne

Alice Oppenheim

Mit spørgsmål er: HVEM er denne MARIE CATHRINE FREDERICHE AGNESE FLOTO, gift STECHAN? HVOR kom hun fra? Hvem er hendes forældre?


Hvad jeg ved om Marie Cathrine Frederiche Agnese Floto:

1) Hun er født ca 1785 I Hanover

2) Hun får barn døbt i 1813 i Vor Frue i Århus. Præsten tror, hun er gift med Musicus Stechan... Det er musikere i Århus, der står fadder.
"1813 16. April En omreisende Musicus Christopper Stechan og Hustru Friderikke Wisen, Deres Datter, Amalia Nicoline Frantzine født d. 2. April ikke Hjemmedøbt"
Bemærk hun kaldes WISEN
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128524#173497,29187771

3) Hun får barn døbt i 1816 i Vor frue og her kaldes parret: Omreisende Musicus fra Frederichsstad i Holsten og Huustrue Frederiche Flodeau ?: efter sin Stedfader Wiesen
- Jeg kan ikke læse, hvad det med den der Stedfader WIESEN
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618751#392563,74308977

4) Barn i 1819 og 1820 - Hér har Præsten i Domsognet lugtet lunten. Børnene er nu "uægte". Begge dør iøvrigt inden dåben publiceres.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618747#392492,74305555
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618747#392498,74305783

5) barn døbt i 1822: Moderen Frederiche Flodeau, som udlagde til Barnefader Musicus Christopher Stechan paa Middelgade...
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618747#392503,74305851

6) barn døbt 1823. Her kaldes hun for første gang sit fulde navn: Marie Cathrine Frederikke Agnese Flodo
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618747#392508,74306095

7) Barn døbt i 1826
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618747#392508,74306125

8) 1827 Forlader Århus for at tage til Årslev, Randers Amt. Han er Handelsmand. Hun er "Lovise Weise, Enke"

9) Gift! 1828 14 September Musicus Christopher Steckhahn i Aarslev 41 Aar Enken Frideriche Wiese 42 Aar i Aarslev
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21585444#367906,70695727

10) 1 feb 1834 • Lemmer by, Lime, Randers
Christoffer Stechhann 48 Gift gårdmand
Frederikke Stechhann 49 Gift hans kone
Ludvig Stechhann 19 Ugift hans barn
Christoffer Stechhann 13 Ugift hans barn
Leonora Stechhann 7 Ugift hans barn
Ane Magrethe Pedersdatter 20 Ugift tjenestepige

(Ældste datter er rendt med cirkus Hofmann og har giftet sig som 17-årig!)

11) I folketællingerne 1834, 40, 45, 50 og 55 bor hun med mand, børn og plejebørn i Lemmer, Lime sogn. I 1855 er hun 70 år

12) 1857 dør Stechan. Hun indrykker en annonce i Stiftstidende med ordene: Søndagen den 28. Juni behagede det den alvise Gud at bortkalde til et bedre LIv min inderlig elskede Mand, mine Børns virksomme og retskafne Fader, Conrad Michael Christoffer Steckhahn i hans Alders 69½ Aar. I 45 Aar deelte vi Livets Sorger og Glæder - og Herren skjænkede os 13 Børn, hvoraf de 9 modtage ham i Evigheden, og 4 begræde med mig Tabet af en rettænkende Mand og Fader. Dette undlader jeg ikke at bekjendtg. for fravær. Slægt og Venner. Aarhuus, d. 2. Juli 1857 Frederikke Steckhahn f. Floto

OBS: 13 børn! ??? Jeg kender til de 7!

13) I 1860 er hun tilbage i Århus:

Aarhus, Hasle, Aarhus Købstad, 2den Rode, , 1056, FT-1860, C1772
Marie Angenete Fridericke Stechhahn Fød Floto     73     E     Understøttes af Familien          Hanover 
Aalie Frandsine Nicoline Wedin født Stechhahn     47     F     Eqvilibrist          Aarhuus 
Leonora Lovise Stehahn     33     U               Aarhuus 
Lovise Peehyd     50     U     Tjennestepige          Kjøbenhavn 
Teodor Johannes Hoffmann     18     U     Eqvilibrist          Toobeck Sjelland 
Aadolph Alexander Edvardt Hoffmand     15     U     Eqvilibrist          Kiersholm Sjelland 
Waldemar Torvald Hoffmann     11     U     Eqvilibrist          Karlebo Sjelland 
Sophie Sara Fredericke Wedin     8     U               Wilster Holsteen 


14) Frederikke dør selv i 1865: Tirsdagen den 8. August, Efmd. Kl. 2, bortkaldte Herren efter længere Tids tiltagende Svaghed ved en stille og rolig Død vor gode retskafne Moder, Marie Cathrine Frederikke Agnes Steckhahn, f. Flodo, i hendes Alders 80. Aar. Hendes forudgangne Mand og 9 Børn modtage hende i Evigheden. Dette bekjendtgj. for fravær. Slægt og Venner.
Aarhuus, d. 8. August 1865
Paa Søskendes og egne Vegne, H. C. Steckhahn


Håber nogen med alt for megen tid - og måske lidt kendskab til det tyske - kan hjælpe mig med at finde ud af, HVEM hun var, HVOR hun kom fra og ikke mindst, hvem HENDES FORÆLDRE er?

Ethvert pip - småt som stort - tages imod med kyshånd!

KH, Alice Oppenheim
PS: Måske skal jeg tilføje, at jeg har set navnet FLOTO stavet på SÅ mange måder: Vloto, Floto, Vlotho, Flotho, Flodo, Flodeau, Flodean, Flotou, Flotow, Flottow, Flottows, Flootau...

Alice Oppenheim

Hej igen!

Jeg er med på, at man sommetider må se på, hvem en person omgiver sig med, for at sige noget om personen selv.

Frideriche Floto rejser rundt og får en del børn med "Musicus Christopher Stechan". I følge diverse folketællinger er han fra Braunshveig, Tyskland. Ved en enkelt dåb skriver degnen "Musicus fra Frederichsstad". Han kaldes også Michael Conrad Christoffer Steckhahn.

Jeg har tjekket både for dåb og konfirmation i Frederichsstad uden at finde ham.

Foruden at spille musik driver Stechan også en forretning som "Kammerjæger". Det lyder fornemt, men en Kammerjæger jager mest væggelus i sovekammeret og andre skadedyr som fx rotter. Den slags skal man vist selv i 1800-tallet have autorisation til. Da der en dag ankommer en Kammerjæger med en påstået Kgl. bevilling fra Kbh til Århus, kommer de op at skændes i avisen. Det ligner ren mudderkastning! Bl.a. skriver Kammerjægeren fra Kbh: Saavidt mig er bekiendt har han (Stechan) et Fruentimmer hos sig som gaaer omkring med ham heri Byen, og med Deres Musik og Sang aftrygler Folk Penge.

Stechan kalder så Københavneren for "Høitberømte Mester" af "Miau - Miau - Miau". ( =Blah-blah-blah)

Man kan læse mere på Århus Arkiv: https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=steckhahn


Alice Oppenheim

Denne kvinde er stadig en gåde for mig!

Et hvert lille pip om hendes færden eller herkomst vil glæde mig.

(- Jeg lover, at der til gengæld er stor underholdningsværdi i hendes historie.)


KH, Alice Oppenheim 


Bente Wanning

Ancestry bud

Name   Maria Friederica Flotow
Gender   Female
Baptism Date   26 Nov 1784
Baptism Place   Groß Varchow, Mecklenburg-Schwerin, Germany
Residence Place   Groß Varchow, Mecklenburg-Schwerin, Germany
Mother   
Maria Flotow
FHL Film Number   69186
Venlig hilsen
Bente Wanning 
Hjørring amt <Skæve<Voer<Astrup<Åsted sogne
Hals Arkiv 9370
Medlem af DS Danmark -

Bente Wanning

Ancestry bud

Name   Johann Heinrich Christoph Conrad Stechhahn
Gender   männlich (Male)
Spouse   
Ilsabe Christine Elisabeth Stechhahn
Child   
Louise Friederike Elisabeth Stechhahn
Author   Evangelische Kirche Wennigsen (LKr. Linden)
City or District   Bardowick, Linden, Lkr u. Wennigsen
Parish as it Appears   Winsen a/d Luhe
Page number   36;45;36;45 
Venlig hilsen
Bente Wanning 
Hjørring amt <Skæve<Voer<Astrup<Åsted sogne
Hals Arkiv 9370
Medlem af DS Danmark -

Alice Oppenheim

Kære Bente Wanning - tak for dine bud. Jeg vil arbejde med dem, men lige nu synes jeg, det ser svært ud.

Johann Heinrich Christoph Conrad Stechhahn i Wennigsen får datteren Louise i 1855. På det tidspunkt findes "min" Stechhahn i Lime og Århus som 72-årig...

Hvad angår dåben i 1784, så finder jeg kun en mangelfuld beskrivelse i KB: 26. Novbr einer losen Person Maria Flotow ein Tochter Maria Friederica - altså ingen "Cathrine" eller "Agnese"/"Agnete" ...?

KH, Alice

Hans Peter Christiansen

Hej Alice.

Der er andre der arbejder med familien - men det har du måske allerede set?

https://www.familysearch.org/tree/pedigree/landscape/G73X-ZSP

Mvh HP

Alice Oppenheim

Tak for henvisningen, Hans Peter. Ja, jeg har noteret det, men her findes INGEN brugbare oplysninger om hendes herkomst, og jeg kan heller ikke lige se, hvem, der har oprettet de få, der er?


KH Alice