Lunde sogn, Ribe amt. Hvordan kan man evt. finde info for 16 - 1700 tallet?

Startet af Erik Rødsgaard Jensen, 08 Jun 2023 - 15:24

Forrige emne - Næste emne

Erik Rødsgaard Jensen

I forbindelse med min søgning i min slægt, har jeg fra forskellige kilder modtaget informationer på skrift om tidlige aner, der skulle være født og død i perioden 1665 - 1777 i Lunde sogn, Ribe amt. Desværre findes kirkebøgerne for denne periode ikke på AO. Mener at have læst et sted, at de er brandt.
Nu kan de forskellige kilder jo godt have skrevet af fra hinanden, men de kender ikke hinanden indbyrdes. Så jeg kunne godt tænke mig at vide, om der findes alternative kilder på nettet, hvor man kan søge i Lunde sogn i denne periode. Det undrer mig at flere af oplysningerne er meget detaljerede, men jeg har forhørt mig hos de pågældende og de kan ikke forklare hvor de har oplysningerne fra.
Håber nogen her i forum kan hjælpe.
Med venlig hilsen

Erik Rødsgaard Jensen

Inger Toudal

https://www.dis-danmark.dk/intro/danmarks_kirkeboeger.pdf

Lunde (V. Horne H.). F 1799-1891; K 1777-93, 1795, 1799-1891; T mglr.; V 1777-1891; D 1777-1891.

Pgd. brændte 17. Maj 1820 og med den Kbgr.; i Afskrift er dog bevaret en Kbg. 1777-1813.

Kunne eventuelt være:
https://www.sa.dk/daisy/arkivserie_detaljer?a=lunde+sogn&b=&c=&d=1&e=2023&f=&g=&h=&ngid=534911&ngnid=534913&heid=14550171&henid=14550171&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

- Arkivserie: HM jævnførelsesregister (1713 - 1891)
- Arkivskabere: Outrup Sogn (1713-1859), Lunde Sogn (Ribe Amt) (1713-1891)

Måske minder ovennævnte jævnførelsesregister i opbygning om dette:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619592#399626,74484192

- der også indeholder oplysninger tidligere end 1813.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Erik Rødsgaard Jensen

Tak for svaret Inger. Jeg må prøve om disse arkivalier kan hjælpe mig.
Med venlig hilsen

Erik Rødsgaard Jensen

Ester Nørrelykke

Hej.
Der er tingbøger fra Vester Horne Herred: 1613-1676, 1676-1706, 1761-1816.
Hvilke slægter arbejder du med i Lunde sogn?
Venlig hilsen Ester Nørrelykke

Henning Jørgensen

Hej Erik

Du kan også finde meget fra tiden før 1655 i Riberhus Lensregnskaber, matrikler samt ekstraregnskaberne og familie- og folkeskatregnskaberne for Ribe amt, men langt det meste finder du i tingbøgerne, som Ester Nørrelykke nævner. Hvis du har mange oplysninger fra tiden før kirkebøgerne stammer de fra disse kilder.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

tove agerskov madsen

Jeg har haft stor nytte af slægten Paludan. 1600-tallet. Den fortæller om præst i Lunde, Niels Lauritsen Rindom. Familysearch ID-nr. KG7G-6MJ. Han stammede fra Rindum ved Ringkøbing, og blev gift med Elisabeth Hansdatter Kjær/Paludan. Deres børn fik tilnavnet Lunde. Dog skiftede sønnen Laurits til tilnavnet Rindom, og blev købmand i Ringkøbing.
Slægtsbiblioteket har flere titler med omtale af børnene fra Lunde præstegård, bl.a. om Birgitte Nielsdatter Lunde.
Mvh Tove