Indskrives unge ankommet fra Norge i danske lægdsruller omkring 1790

Startet af Jytte Klausen, 20 Apr 2023 - 12:07

Forrige emne - Næste emne

Jytte Klausen

Hej

Mit spørgsmål går på om "indvandrer" fra f.eks Norge blev indskrevet i de danske lægsruller. Her drejer det sig om tiden omkring 1790 + -?

Jeg har nu i flere år forsøgt at finde min 3xtips, Peder Christian Bergs fødsel/dåb, som skulle være i 1766 i Kristiania/Oslo, men uden held.

Jeg har fundet rigtig mange arkivalier her i Dk. Han får borgerskab i Odense i 1792 som købmand, og i ansøgningen til det Danske Cancelie, står bl.a. hans navn som Peder Christiansen af Østergård. Her har jeg så slået ned på Østergård Gods i Munkebo sogn, men ikke fundet noget der fører mig videre.   
Håber, der er en der ved noget om spørgsmålet.

mvh
Jytte

Mikkel Eide Eriksen

Hej Jytte

I reglen skulle personer født uden for selve kongeriget ikke i lægdsrullen, men det hænder at man ser dem (meget sjældent i min erfaring).

For år tilbage spurgte jeg Rigsarkivet om et par skånske drenge, som jeg var stødt på i en københavnsk rulle, og fik dette svar:

CitatJeg ved ikke præcis, hvordan reglerne var i forhold til unge mænd, der var født uden for kongeriget, men jeg ved, at der herskede en del tvivl om grænsetilfældene, selv om loven forsøgte at definere de værnepligtige så klart som muligt.

Det var forordningerne af 20.6.1788 (og siden 8.5.1829), der var det lovmæssige grundlag for indførelsen af drenge/mænd i lægdsrullen. Dér kan du undersøge sagen nærmere.

Jeg har desuden spurgt en kollega, der har god forstand på lægdsruller - og han har spurgt endnu en kollega! Svaret fra ham lyder således:

"Jeg har vendt spørgsmålet med en kollega, og han har set et eksempel på en person, der før 1829 var noteret i lægdsrullen, fordi lægdsmanden og lægdsforstanderen ikke vidste bedre, og hvor personen blev slettet efter sessionen, fordi det viste sig, at han slet ikke var værnepligtig. Indtil 1829 skulle man som udgangspunkt opfylde alle tre krav: Far skulle være værnepligtig, man skulle være opvokset i Danmark, og man skulle have en næringsvej, der betød, at man var værnepligtig. Efter 1829 skulle man kun opfylde ét af punkterne (og herefter kunne udlændinge umiddelbart godt være værnepligtige).
Du kan prøve at følge ham i lægdsrullen til efter sessionen og se, om han fortsat står i rullen, eller om det er en fejl."

Som du kan se, er det ikke umiddelbart indlysende heller for nogle af os, hvorfor de to drenge er indført i lægdsrullen. Det skyldes måske simpelt hen, at der dengang herskede en vis usikkerhed omkring grænsetilfældene.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Marianne Lund

#2
Lægdsruller - register over tilflyttere til København:
Emil Alfred Ekelund, født 1853 i Sølvesborg, Blekinge, Sverige, nr. 3979, 1874 Z:
https://cs.rigsarkivet.dk/picture/view-values/660594?selectedTab=111

Emil Alfred kom til Danmark (Valby) med sine forældre da han var 2 år gammel.

Han får dansk indfødsret (statsborgerskab) i 1914.
I ansøgningen står der at han i 1874 aftjente sin værnepligt ved den danske Marine.


Med venlig hilsen Marianne

Jytte Klausen

Hej Marianne og Mikkel

Tusind tak for jeres input.

Umiddelbart så tror jeg ikke, han er indskrevet. Jeg finder ham ikke i FT 1787, så han er formentlig først kommet til DK som voksen, hvornår og hvor har jeg desværre ikke fundet.

mvh
Jytte